I 2019 fik Rasmus Paludan minoritetsvælgere til at strømme til valgurnerne – hvad sker der med stemmeprocenten uden ham?
Det bliver svært at gentage de vilde stemmetal fra 2019, mener forsker.
Minoritetsdanskere, altså personer med indvandrer- og efterkommerbaggrund, er en svær vælgergruppe at nå.
Stemmeprocenten er ikke særlig høj, og mobiliseringen sker nemmest ved, at en kandidat har samme nationale baggrund som vælgeren selv.
Ved folketingsvalget i 2015 stemte 66 procent af danskere med indvandrerbaggrund og 53 procent af efterkommere. Det steg til henholdsvis 71 og 64 procent i 2019.
For danskere med majoritetsbaggrund lå stemmeprocenten på 87 i 2015 og 86 procent i 2019.
Og der var en væsentlig grund til stigningen i minoritetsgruppen. Mere om det senere.
TV 2 har været i Bazar Vest, der ligger ved Fredens Moské i Aarhus og tæt på Gellerupparken, der er på Indenrigsministeriets liste over parallelsamfund, og talt med vælgere, der ikke har dansk majoritetsbaggrund.
En af dem var Laila Khalil. Hun var ikke helt afklaret med, om hun skulle stemme til det kommende valg.
Men da hun stemte sidst, var særligt én ting vigtig for beslutningen om krydsets placering.
- Det handler ikke om, at han eksempelvis kommer fra Tyrkiet, og jeg kommer fra Syrien. Men han var kurdisk ligesom mig, så han fik min stemme, fortæller Laila Khalil, der tilføjer, at hun skal høre, hvad andre i hendes omgangskreds stemmer, før hun kan beslutte sig.
Efterkommere trækker sig
Indvandrere, der er kommet til Danmark som unge eller voksne, skal lære det politiske system i Danmark at kende, før de er trygge ved at gå til valg.
Sådan lyder det fra Kristina Bakkær Simonsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har særligt fokus på minoritetsvælgere i sin forskning.
Kristina Bakkær Simonsens forskning viser, at efterkommere stemmer i endnu lavere grad end deres forældre, fordi en valgkamp kan opleves mere negativ. Særligt når debatten falder på integration og udlændinge.
Det kan opleves, som om man er en del af et politisk problem.
- Nogen siger, at det er bedre at lukke ørerne, når det bliver for intenst, og det har den omkostning, at de ikke kommer afsted og stemmer, siger hun.
Ved sidste folketingsvalg i 2019 fik daværende Stram Kurs-formand Rasmus Paludan i høj grad sat fokus på indvandring – særligt muslimsk indvandring.
Og frygten for, at han fik en plads i Folketinget, mener Kristina Bakkær Simonsen, kan være en af forklaringerne på, at så mange flere minoritetsvælgere brugte deres stemmeret.
- Det er aldrig set med nogen anden gruppe, at man kan booste så meget valgaktivitet.
Ellers ser det ifølge Kristina Bakkær Simonsen ud til, at lokal mobilisering er “helt afgørende”.
- Kom ud i lokalmiljøer, og gør noget ud af at vise, at man er interesseret i den her vælgergruppe og hvad, der ligger dem på sinde, siger hun og tilføjer, at studier viser, at det hjælper, hvis vælgerne kan spejle sig i en kandidat, som de for eksempel har fælles baggrund med.
Fra advokat til spidskandidat
Mellem jobcenteret og en juicebiks og overfor en kebabrestaurant har kandidaten Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne kontor.
Her plejede hans advokatfirma at give gratis hjælp til borgere med juridiske spørgsmål, men lige nu fungerer det også som valgkontor for kandidaten. Det er første gang, han stiller op.
De seneste ti år har han haft særlig fokus på sager med udlændingeret, familiesammenføring, statsborgerskab og arbejdstilladelser. Og den viden vil han bruge, når han skal ind i politik.
- Jeg har set de stramninger, der har været, og mener, at vi skal have fornuften tilbage, siger Tobias Grotkjær Elmstrøm, da TV 2 møder ham på det lille kontor i bazaren.
Han understreger, at han ikke har et egentligt fokus på minoritetsvælgere, men at udlændingepolitik er en af hans mærkesager.
Tobias Grotkjær Elmstrøm kan ligesom sin partiformand, Lars Løkke Rasmussen, heller ikke sige, hvem han peger på som kandidat til statsministerposten.
- Moderaterne stemmer ikke på nogen, men på noget, siger han.
Det lægger de vægt på og sådan stemmer de
Flere steder i Bazar Vest hænger der valgplakater med Tobias Grotkjær Elmstrøms ansigt på. Han hilste på flere af dem, der handlede og arbejdede i forretningerne i bazaren.
En af dem var Simon Elzeinab. Han skal stemme ved det kommende valg, fordi han mener, det er vigtigt at få kandidater ind i Folketinget, der taler hans sag. Og han ved godt, hvad de vigtigste emner for ham er: Racisme og diskrimination.
- Det er ikke nok at sige, at man er imod diskrimination, de skal sige, hvad de vil gøre ved det, og hvilke forslag de kommer med, hvis de kommer i Folketinget, siger Simon Elzeinab.
Han har endnu ikke besluttet, hvem der skal have hans stemme, men han ser positivt på de politikere, der møder op i lokalmiljøet.
Det samme gør sig gældende for Hassan Ibrahim. Det betyder meget for ham, at kandidaterne forstår hans hverdag og de problemer, han lever med.
- Det skal være folk, som kender mig som borger og mine problemer og kultur. Én, som kender min hverdag, fortæller Hassan Ibrahim.
Hassan Ibrahim har stemt mange gange før og har også tænkt sig at stemme ved det kommende valg. Og stemmen skal gå til Tobias Grotkjær Elmstrøm.
Hvordan gruppen kommer til at stemme til folketingsvalget 1. november, vil vise sig. Rasmus Paludan er nemlig ikke længere i dansk politik, og selvom der stadig er indvandrerkritiske partier, mener Kristina Bakkær Simonsen ikke, at det kommer til at have samme effekt.
- Jeg tvivler på, at et parti som for eksempel Danmarksdemokraterne kan udfylde rollen, fordi der endnu ikke er så mange konkrete politikpunkter, siger Kristina Bakkær Simonsen.
Andelen af minoritetsvælgere faldt desuden ved kommunalvalget sidste år.