Samfund

100.000 mister arbejdet over de kommende år, spår økonomiske eksperter i dyster prognose

Der er langt mellem de gode nyheder i ny analyse fra De Økonomiske Råd. Både arbejdsmarkedet og boligmarkedet står til at tabe højde.

Efter flere år med økonomisk fest venter tømmermændene nu.

Det mener i hvert fald De Økonomiske Råd – også kendt som vismændene – der skal holde styr på økonomien i Danmark og regne på fremtidsudsigterne.

I en ny prognose anslår vismændene, at den samlede økonomi i Danmark vil stå i stampe over de næste 3 år, og at arbejdsmarkedet vil skrumpe med 100.000 personer over de næste 14 måneder.

Også boligmarkedet står over for en større nedtur, lyder vurderingen fra de uafhængige økonomiske eksperter.

Fra mangel til massefyringer

Siden coronakrisens umiddelbare chok er antallet af personer på det danske arbejdsmarked vokset med næsten 150.000 personer.

Det har fået flere brancher og erhvervsorganisationer til at advare om konsekvenserne af manglende arbejdskraft. Men det har også betydet, at flere på kanten af arbejdsmarkedet har fået en fod indenfor, og at antallet af udlændinge med arbejde i Danmark er vokset.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik var der godt 2.950.000 personer på arbejdsmarkedet i Danmark i juli. Men frem mod slutningen af næste år vil dette tal falde med ”mere end 100.000”, skriver vismændene i deres analyse.

- Faldet må forventes at ske i en række af de mest konjunkturfølsomme brancher, der også har oplevet størst pres det seneste år, lyder det videre.

Hvem er vismændene?

  • Det er De Økonomiske Råds (DØR) opgave at "følge landets økonomiske udvikling".
  • Rådene består dels af et økonomisk råd og dels af et miljøøkonomisk råd.
  • Det økonomiske råd har fire professorer, der tilsammen udgør formandsskabet. Disse professorer kaldes også vismændene.
  • I øjeblikket er vismændene følgende: Professor Carl-Johan Dalgaard, professor Nabanita Datta Gupta, professor Lars Gårn Hansen og professor Jakob Roland Munch.
  • Førnævnte, Carl-Johan Dalgaard, er formand for hele rådet og kaldes overvismand.
  • DØR udkommer med en økonomisk redegørelse to gange om året. Her kigger de både bagud, fremad og på et eller flere udvalgte emner. 

Tre år i stampe

Årsagen til, at så mange ventes at miste arbejdet det kommende år, er ikke mindst udsigten til en forværret økonomisk situation som følge af krigen i Ukraine, den tårnhøje inflation og de hurtigt stigende renter.

Vismændene forventer således, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) ved udgangen af 2024 vil være på ”nogenlunde samme niveau som ved udgangen af 2021”.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi bnp ofte bliver udnævnt som den vigtigste enkeltstående indikator på, om det går den rigtige vej med økonomien eller ej.

Hvad er BNP?

  • BNP står for bruttonationalprodukt, og tallet fortæller, om dansk økonomi vokser eller skrumper. 
  • BNP er et lands samlede offentlige og private produktionsresultat over en periode, oftest et år eller et kvartal. BNP er med andre ord et mål for aktivitetsniveauet i økonomien.
  • FN har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af BNP, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden.

Kilde: Danmarks Statistik

De negative udsigter kommer efter 2021, hvor økonomien stormede frem med syvmilestøvler.

Samtidig er det værd at bide mærke i vismændenes formulering om ”udgangen af 2021”. Selvom vismændene forudser et lille fald i Danmarks bnp på 0,2 procent næste år, er der ikke tale om nogen enorm tilbagegang fra det ene år til det andet.

Det skyldes i høj grad den effekt, der i økonomsprog kaldes ”overhæng”.

Kort fortalt går det ud på, at det samlede bruttonationalprodukt for eksempelvis 2021 og 2022 hvert består af fire kvartaler. Men fordi man tager gennemsnittet af de fire kvartaler, fremstår økonomien for 2021 mindre, end den reelt var ved udgangen af året.

Derfor starter man det nye år – i dette tilfælde 2022 – med et bedre udgangspunkt, og derfor behøver der reelt ikke at være nogen vækst i 2022, for at det alligevel ligner, at økonomien er vokset.

Forudser prisfald på 10 procent – men det er værre end som så

Med udsigten til et større eller mindre økonomisk tilbageslag ventes også boligmarkedet at blive ramt.

Siden coronakrisen er boligpriserne sprunget op med en fart, der ikke er set siden tiden inden finanskrisen i slutningen af 00’erne. Nu er renterne dog steget betragteligt, ligesom usikkerheden er det, og derfor er interessen for at købe bolig faldet de seneste måneder.

Tal fra boligsiden.dk viser, at det allerede har sat sig i priserne, der er begyndt at falde i visse dele af landet, men vismændene forventer, at tilbageslaget bliver mere markant end som så.

I kroner og øre forventer vismændene, at boligpriserne i Danmark falder med knap 10 procent sammenlignet med pristoppen i starten af 2022. Men fordi inflationen samtidig er usædvanligt høj, vil udhulingen af boligernes værdi reelt være større, end prisfaldet indikerer, mener vismændene.

Inflationen falder – men arbejdsmarkedet kan blive afgørende

Generelt fylder inflationen og de stigende priser en del i vismændenes nye analyse.

Det skyldes ikke mindst, at vi i øjeblikket har den højeste inflation i fire årtier. I alt forventes det, at priserne vil være 8 procent højere i slutningen af året, end de var i starten, og at inflationen vil hænge ved i en del af 2023.

Næste år forventer vismændene således, at inflationen vil være på cirka 5 procent for hele året.

Hertil bemærker de økonomiske eksperter, at en stor del af inflationen i Danmark kommer fra udlandet. Flere ting kan dog i større eller mindre omfang skubbe til dette og gøre inflationen i Danmark værre end ellers.

Det kan eksempelvis være, hvis lønmodtagerne kræver store lønstigninger næste år, fordi reallønnen er faldet for de fleste i år. Det kan medføre en såkaldt pris- og lønspiral, hvor virksomhederne og lønmodtagerne skiftevis vil kræve mere for at holde trit med inflationen.

Risikoen er særligt stor, hvis det store pres, der er på arbejdsmarkedet, fortsætter. Så længe virksomhederne har svært ved at finde hænder og hoveder nok, er det nemlig lettere for lønmodtagerne at bede om mere i lønposen, og derfor kan det blive afgørende, hvornår afmatningen på arbejdsmarkedet kommer.

- Både timingen og størrelsen af beskæftigelsesfaldet er forbundet med betydelig usikkerhed. Udviklingen på arbejdsmarkedet er endnu ikke for alvor vendt, og afmatningen kan vise sig at materialisere sig senere end skønnet i prognosen, lyder det fra vismændene.