Krisen rammer nogle grupper særlig hårdt – pensionist har ingen penge til mad
Det seneste års prisstigninger har gjort indhug i danskernes økonomi. Men nogle grupper bliver relativt hårdere ramt end andre, viser ny analyse.
Selvom pengene har været små i mange år, har 69-årige Merete Tygesen været vant til at klare sig selv.
Det kan hun ikke længere.
De stigende energi- og forbrugspriser har ædt hendes budget op, og nu rækker hendes indtægt som enlig pensionist ikke, når regningerne skal betales.
- Der er ikke penge til det. Jeg prøver at skubbe nogle af regningerne, men det kan jo ikke lade sig gøre. Vi er nogle folkepensionister, der ikke aner, hvordan vi skal finde penge til at komme gennem vinteren, siger Merete Tygesen.
Hun er én af mange hårdt pressede danskere, som har henvendt sig til TV 2, fordi de ikke længere kan få deres økonomi til at hænge sammen og efterlyser en løsning på problemerne.
Merete Tygesen får sammenlagt udbetalt 10.500 kroner om måneden.
De seneste 12 år har hun boet til leje i et hus lidt nord for Odense, hvilket hun betaler 4000 kroner for om måneden.
Huset er opvarmet med træpillefyr og bruger én palle træpiller om måneden. Det kostede hendes sidste vinter 2200 kroner, men siden er prisen på træpiller eksploderet, og Merete Tygesen måtte senest af med 5750 kroner for en palle.
Sideløbende er hendes elregning vokset fra 1800 til 3500 kroner for et kvartal.
Dermed rækker hendes månedlige indkomst nu ikke engang til at betale for husleje, el og varme. Det er, selvom der også skal findes penge til øvrige faste udgifter som vand, forsikringer og telefon.
Normalt havde hun et rådighedsbeløb til mad og diverse på omkring 2000 kroner, når alt var betalt, men i dag er der 0 kroner tilbage på den konto.
- Jeg spiser heldigvis ikke så meget i forvejen, og jeg er vant til at spare. Men jeg kan jo ikke skære alt mad væk. Heldigvis har jeg nogle børn, der er søde til at handle nogle ting til mig, forklarer Merete Tygesen.
Prisstigninger rammer skævt
Den høje inflation gør for øjeblikket stort indhug i pengepungen hos alle danskere.
Men udviklingen rammer relativt set hårdest hos dem, hvor pengene i forvejen er færrest.
En ny analyse, som Tænketanken Kraka har lavet for TV 2, viser, at de 10 procent "fattigste" i Danmark bruger knap 7 procent af deres disponible indkomst til at dække det seneste års prisstigninger.
Det vil typisk være personer på overførselsindkomst som for eksempel pension, kontanthjælp eller SU – eller enlige forsørgere, hvor der er én indkomst, men flere om at bruge pengene.
Til sammenligning udgør prisstigningerne kun 3 procent af den disponible indkomst for de rigeste husholdninger.
- Inflationen rammer bredt, den rammer alle, men der er nogle grupper af befolkningen, som bliver ramt ekstraordinært hårdt. Det skaber en stor skævvridning, da det er den gruppe, som i forvejen bruger en større andel af deres disponible indkomst til forbrug, forklarer cheføkonom Ulrik Beck fra Kraka.
Ifølge Kraka-analysen udgjorde udgifter til mad i forvejen knap 16 procent af den disponible indkomst for gruppen af danskere med færrest penge, mens udgifter til el og energi udgjorde godt 15 procent.
For den rigeste gruppe udgjorde udgiftsposterne mindre end 6 og 5 procent af den disponible indkomst.
En elendig situation
Merete Tygesens indkomst placerer hende i gruppen med den lavest disponible indkomst.
Hun er tidligere førtidspensionist på grund af en dårlig ryg, så indkomsten har været lav i en lang årrække, og hun har derfor heller ikke en stor opsparing, hun kan trække på.
- Det er en elendig situation. Men jeg kunne få det til at hænge sammen, inden priserne steg. Nu er det jo umuligt bare at betale træpillerne, før pengene væk. Så hvordan skal jeg finde penge til alt andet?, spørger Merete Tygesen.
I de senere år har Merete Tygesen også fået konstateret knogleskørhed, KOL og lungesygdommen emfysem.
Udsigten til en vinter, hvor hun ikke har råd til at opvarme sit hjem, er derfor ikke noget, hun ser frem til.
- Hvornår tager politikerne hensyn til folkepensionisterne og sætter folkepensionen op, så folk har en mulighed for at klare sig selv? Jeg synes, at vi er blevet overset gennem mange år, mener hun.
Mere hjælp på vej – men til hvem?
For at komme de hårdest ramte danskere til undsætning har et flertal i Folketinget tidligere lavet en aftale om en ældrecheck og en varmecheck samt øget tilskuddet til kommunernes varmehjælp til de mest udsatte.
Senest er der blevet afsat yderligere to milliarder kroner til inflationshjælp i regeringens udspil til næste års finanslov.
Pengene bliver ikke øremærket en bestemt gruppe på forhånd, men skal ifølge regeringen gå til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser på energi og fødevarer.
Tager man udgangspunkt i Kraka-analysen, er det altså de allernederste indkomstgrupper.
- Det er dem, som i forvejen ikke havde så meget at gøre godt med, som bliver særlig hårdt ramt. Hvis man skal målrette inflationshjælpen, er det dem, der hænger fast i den her gruppe, der har det største behov, konkluderer Ulrik Beck.
Tør ikke tænde sit komfur
Da Merete Tygesens hjem er opvarmet med træpiller, var hun ikke omfattet af den varmecheck, som blev uddelt tidligere på året.
Hun håber, at politikerne nu vil kigge på løsninger, der hjælper flere som hende selv.
Imens ser udgifterne til el og varme kun ud til at stige yderligere, hvis træpillerne da overhovedet er til at få fat i.
Men allerede som det er nu, ved Merete Tygesen ikke, hvordan hun skal få enderne til at mødes.
- Jeg plejede at elske at bage. Nu tør jeg ikke engang at bruge mit komfur, siger hun.