Hvert tiende barn er ikke en del af klassens grupper på sociale medier
I en ny rapport fortæller børn blandt andet om pludseligt at opdage, at andre har en "festgruppe" på Snapchat, hvor der inviteres til fester.
Når Kaya Nora Børlund kommunikerer med sine venner uden for skoletiden, er det oftest på Snapchat. Her er hun med i flere forskellige grupper for blandt andet pigerne i hendes klasse eller hendes tætteste venner.
Men hun kender også til, at der kan blive oprettet gruppechats på det sociale medie, som ikke alle elever er en del af.
- Det kunne være, at man ikke kunne følge med i klassen en dag, da en gruppechat på sociale medier var blevet lavet, mens man ikke lige var der, fortæller Kaya Nora Børlund, der går i 9. klasse på Øster Farimagsgadeskole i København.
Hver tiende barn er nemlig ikke en del af klassens grupper på sociale medier. Det viser en ny undersøgelse blandt 2149 skoleelever i 5. og 8. klasse, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.
Ikke inviteret med til fester
Ifølge Børns Vilkår kan det få konsekvenser for børnenes trivsel, hvis de ekskluderes fra grupperne. Børn og unges sociale liv flyder nemlig sammen med det digitale og kan ikke adskilles, siger børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, Sanne Lind.
- Det er meget ubehageligt at være den, der ikke er med, og hvis det er decideret mobning, så oplever nogle børn, at de bliver inviteret lidt med i gruppen og så efterfølgende blokeres igen, siger hun.
Hun forklarer, at børn, der udelukkes af fællesskabet digitalt, kan opleve ensomhed og isolation. De kan også få følelsen af, at de selv er skyld i ikke at være en del af fællesskabet, og at det kan opleves skamfuldt. På længere sigt kan det føre til mistrivsel og påvirke barnets læring.
Mere end 92 procent af eleverne i 5. klasse og stort set alle elever i 8. klasse, 97 procent, fortæller, at der er grupper for hele eller dele af klassen på sociale medier.
Det kan eksempelvis være, at drengene og pigerne i klassen har en Snapchat- eller en Messenger-tråd. I rapporten fortæller børn om pludselig at opdage, at andre har en "festgruppe" på Snapchat, som de ikke er en del af.
- I weekenden holdt en fra min klasse en fest for vores klasse. "Alle" var inviteret. De havde lavet en Snapchat-gruppe, men efterlod mig og en af mine venner uden for. De ville ikke tilføje os og ignorerede os, da vi spurgte, om vi måtte komme med. De ville ikke have, vi skulle være der. […] Jeg føler mig meget udelukket, da de sendte mig snaps hele aftenen igennem, lyder det fra en 15-årig dreng i rapporten.
Ikke for at ekskludere nogen
I Kaya Nora Børlunds klasse er der også flere forskellige grupper. Hun er selv med i en chat på Snapchat, hvor fem ud af klassens 12 piger er med. Derudover er hun også med i gruppe, som hendes lærer har taget initiativ til, som alle 28 elever i hendes klasse er en del af.
- Grupperne opstår meget naturligt, og det handler meget sjældent om at ekskludere nogle. Ofte er det, fordi man har talt om at lave noget og bondet over noget, siger 15-årige Kaya Nora Børlund.
Hun fortæller dog, at hun er meget opmærksom på, at ingen skal føle sig udenfor og altid ville tilføje nogen, hvis hun opdagede, at de gerne ville være med.
- Det er en svær balance, men jeg tror først, det bliver et problem at have de her grupper, hvis man bevidst ekskluderer nogle, siger Kaya Nora Børlund.
Adgangsbillet til fællesskabet
Sanne Lind tror heller ikke, at børnene behøver at have et ønske om at ekskludere nogen. Men hvor nogle grupper kan være harmløse, har Børns Vilkår også hørt om tilfælde, hvor der foregår mobning eller tilsvining af de elever, der ikke er med.
- Det er ikke, fordi alle skal være i en gruppe eller lege med alle hele tiden. Grupper i sig selv er helt okay, men det bliver problematisk, hvis børn føler, de bliver holdt uden for grupperne eller i eksempler, hvor otte ud af ti drenge er med, siger Sanne Lind.
For Jonas Ravn, der forsker i børn og unges digitale liv på Center for digital pædagogik, er problemstillingen også velkendt blandt de elever og skoler, han besøger.
- Det er en adgangsbillet til fællesskabet, fordi meget af det, der foregår fysisk, også kan referere til det, der sker digitalt.
Men han påpeger også, at det er helt naturligt, at man samler sig i interessefællesskaber eller i grupper med sine nærmeste venner.
- Det er vigtigt at vide, hvornår man skal være inkluderende for alle, og hvornår det er okay at have mindre interessegrupper, for begge dele er fint og vigtigt, men der opstår også tilfælde, hvor eksklusionen desværre opleves ofte, siger han.
Svært at vide, om ens barn er udenfor
I undersøgelsen fremgår det også, at mange børn lægger pres på deres forældre for at oprette sig på de sociale medier, selvom de ikke er gamle nok.
Kaya Nora Børlund fik Snapchat som 9-årig, selvom aldersgrænsen for at oprette sig er 13 år. Hun fortæller, at hun har veninder, som ikke måtte komme på sociale medier, men som alligevel fik overtalt forældrene, da der blev oprettet en fælles gruppechat i klassen.
- Vi taler selvfølgelig sammen i virkeligheden, men al anden kommunikation foregår jo på Snapchat, så man går hurtigt glip af meget, siger hun.
Sanne Lind mener, at rapporten understreger, at både forældre og lærere bør tage fællesskaberne på sociale medier lige så alvorligt som dem i den virkelige verden.
- Vi skal være undersøgende og gøre os tilgængelige som forældre og blive ved med at spørge ind til, hvad vores børn laver, for det er svært at få øje på, siger hun.