Rusland invaderer Ukraine

Der er ligheder med Den Kolde Krig – men atomtruslen er måske mere farlig nu, siger dansk historiker

Russiske krigsskibe i dansk farvand vidner om en anspændt atmosfære med nedbrud på de diplomatiske linjer, mener historiker.

Russiske krigsskibe i dansk farvand. Gaslækager i Østersøen. Mystiske droner ved danske oliefelter og uforklarlige rumlerier under Læsø.

Det er langt fra nogen krig. Men frygten for, at Ruslands invasion i Ukraine er den tændsats, som kan kaste verden ud i en omfattende krig og i allerværste fald brugen af atomvåben, er rykket tættere på de seneste måneder.

Ikke siden Den Kolde Krig sluttede i begyndelsen af 1990'erne, har forholdet mellem Vesten og Rusland været så tæt på frysepunktet.

Derfor er det nærliggende at spørge, om også danskerne nu skal til at leve i daglig frygt for, at konflikten kan eskalere til regulær krig, der i værste fald kommer til at involvere os mere direkte.

Poul Villaume er professor i historie fra Københavns Universitet og udgav for to år siden 'Frygtens logik', som er første bind i et værk om Den Kolde Krigs epoke.

Der er da visse ligheder mellem Den Kolde Krig og nu. Atomvåben er stadig ophobet på begge sider

Poul Villaume, koldkrigshistoriker

Han mener ikke, at den tid, vi lever i, kan sammenlignes med dengang, hvor verden holdt vejret, når USA og det daværende Sovjetunionen bevægede sig på kollisionskurs.

- Den vigtigste forskel er, at der ikke er en stærk ideologisk forskel mellem Rusland og Vesten, selvom man taler om demokrati over for autokrati. Dengang var der tale om to poler, hvor det var os mod kommunismen. Det er en periode, der ikke kommer igen, siger Poul Villaume til TV 2.

Den Kolde Krig

I Den Kolde Krig, handler det om de konflikter, som opstod mellem Sovjetunionen og USA i perioden fra 1945 til 1991.

Konflikten bliver kaldt kold, fordi det aldrig udviklede sig til en direkte militær kamp mellem de to supermagter.

Der foregik en enorm oprustning og ophobning af kernevåben på begge sider. Selvom der aldrig blev krig i Danmark, levede mange danskere i frygt. Frygt for kommunisterne, men primært for at en kernevåbenkrig ville føre til verdens undergang.

Kilde: Nationalmuseet

Den amerikansk-canadiske koldkrigshistoriker Timothy Naftali slår mere pessimistiske toner an. Han siger til Kristeligt Dagblad, at verden står midt "i et farligt øjeblik".

Han mener, at Rusland har krydset en linje, ingen andre har gjort siden Anden Verdenskrig.

- Vi har en europæisk stormagt, der krænker en anden europæisk stormagts selvbestemmelse. Historiske begivenheder er ikke bare uforudsigelige, men også ukontrollerbare. Udfordringen lige nu er at tilbagerulle russisk imperialisme i Europa, siger Timothy Naftali.

Danmark står i dystert dilemma

Herhjemme barslede Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe mandag med en art tilstandsrapport over de spændinger, som er forårsaget af krigen i Ukraine.

Verden står midt i et nyt og forandret trusselsbillede, og det gælder også for Danmark, som sikkerhedspolitisk og forsvarsmæssigt står over for et stort og dystert dilemma, lyder konklusionen.

Allerede i begyndelsen af september kunne TV 2 på baggrund af lækkede udkast af selvsamme rapport beskrive, hvordan analysegruppen forudser et nyt jerntæppe gennem Europa, ligesom listen over andre, udefrakommende trusler er lang.

Men er det også ensbetydende med, at verden måske står over for en reel trussel om en altødelæggende atomkrig?

- Der er da visse ligheder mellem Den Kolde Krig og nu. Atomvåben er stadig ophobet på begge sider. Og dér er situationen måske mere farlig nu end tidligere, siger Poul Villaume.

Den danske historiker henviser til, at man under sidste fase af Den Kolde Krig havde fået etableret en form for selvregulering.

- Dengang havde man heldigvis fra begyndelsen af 1970'erne og frem indgået våbenkontrolaftaler og ”tillidsskabende foranstaltninger”. Der var oprustning under visse regulerede former, og det system er kastet i skraldespanden i de seneste 20 år, siger han.

Hvor bekymret er du selv?

- Det er bekymrende, fordi der så heller ikke er nogen dialog eller forhandling eller anden form for afspænding. Det gør situationen i dag nok så farlig.

- Den meget uforsonlige retorik, der hersker gensidigt, hvor man udmaler Putin som et monster, og hvor den russiske propaganda omvendt også dæmoniserer Vesten på en meget selvretfærdig måde, minder mig en del om den Kolde Krig i den tidlige fase, siger Poul Villaume.

Situationen i dag er farlig

Han har også studeret rapporten fra Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe. Og han savner redskaber til at løse eller opbløde konflikter.

Og den danske koldkrigshistoriker efterlyser, at der er en storpolitisk vilje til forhandling, dialog og diplomati, som før har reddet verden fra atomkrig.

- Cubakrisen (i 1962, red.) undgik man ved hjælp af diplomati og afværgede dermed en tredje verdenskrig. Men jeg håber da meget, at der også i dag er en tophemmelig bagkanal mellem Washington og Moskva, så man undgår misforståelser og i værste fald en atomkatastrofe, siger Poul Villaume.