Politikere taler om et ”dem” og et ”os”, men 29-årig flygtning føler sig som en del af Danmark
29-årige Salah Zada bliver vred og ked af det, når politikere i valgkampen bruger en hård tone i omtalen af danskere med en anden etnisk baggrund.
I sin påklædning ligner Salah Zada enhver anden ung mand, der går forbi på gaden i Odense. Og sådan føler han sig også. Som en ung, dansk mand.
Men hudfarven, de brune øjne, det sorte hår og det mørke fuldskæg afslører det måske. Ligesom navnet.
29-årige Salah Zada er ikke etnisk dansk, men flygtede fra Syrien for snart otte år siden.
Danmark er i dag hans hjem, og det gør ham derfor frustreret, når politikerne sætter ham i bås som ”en af dem” i stedet for ”en af os”.
Onsdagens ophedede partilederdebat
TV 2 ECHO har mødt 29-årge Salah Zada i Eventyrhaven i Odense. Her sidder han med sin mobil foran sig og ser klip fra den seneste partilederdebat.
- Jeg synes, at det er uværdigt at tale sådan om mennesker, der bidrager til Danmark. Vi er mennesker. Og medborgere, siger den unge odenseaner, mens han ryster på hovedet over politikernes skarpe udtalelser.
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti medvirker i det ene af klippene. Under onsdagens partilederdebat vendte han sig mod Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.
- De syrere, du lukkede ind i Danmark, hvor mange af dem er kriminelle i dag? Hvor mange er uden for arbejdsmarkedet? Hvor mange af dem har ikke taget Danmark til sig? Hvorfor sender vi dem så ikke hjem? Det har du da et ansvar for, Inger, lød det.
Tonen skærpedes, og det fik Mai Villadsen fra Enhedslisten til at bryde ind.
- Jeg tror simpelthen, at man korser sig. Særligt de mennesker, som er minoriteter, sagde Mai Villadsen.
Hun henvendte sig direkte til seerne derhjemme og fortsatte herefter sin opsang:
- Helt ærligt. Pernille Vermund står og siger, at det er muslimerne, den er gal med. Det er syrerne, når det er Messerschmidt, og jeg ved snart ikke, hvem det ikke er, når man hører Støjberg. Jeg synes simpelthen, at det er så skrækkeligt at høre på.
Fra hård til strategisk indvandrerpolitik
De seneste 20 til 30 år har politikerne gjort brug af en særlig hård retorik, når det kommer til udlændinge- og integrationsområdet. Sådan lyder vurderingen fra Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet.
- Den hårde retorik er jo slet ikke noget nyt. Spørgsmålet er, om den stadig har en virkning, siger Christian Kock.
Retorikprofessoren fortæller, at den hårde linje på udlændingeområdet startede i dansk politik med Søren Krarup fra Dansk Folkeparti i 1980’erne. En politisk kurs og retorik, der også de senere år har været nøgleordet for stadig flere politikere.
Den hårde tone kunne ses i Morten Messerschmidts udtalelser under onsdagens debat. Men den var også afspejlet hos eksempelvis Inger Støjberg, da hun i 2017 var integrationsminister og fejrede 50 stramninger på asylområdet med en kage, lyder det.
Ifølge Christian Kock ser det dog ud til, at netop Inger Støjberg (Æ) i den nuværende valgkamp har skiftet retorisk strategi, når det kommer til omtalen af indvandrere. Det ses blandt andet, når hun som partileder for Danmarksdemokraterne udtaler, at partiet er ”for folk, som vi er flest”.
Her inddrager hun i teorien mange i samfundet, men udtalelsen indeholder alligevel et underliggende budskab om en opdeling, mener han.
- Hun fremhæver stadig et "os" og et "dem". Men det er uklart, hvem der er "os", og hvem der er "dem", fortæller Christian Kock.
Han kalder Inger Støjbergs strategi effektiv, fordi folk selv kan bestemme, hvordan de tolker udsagnet. På den måde giver det genklang hos flere forskellige samfundsgrupper, der ifølge Christian Kock tænker ”yes, det er mig”.
At lære at spise rugbrød
Salah Zada kom til Danmark fra Syrien en kold januardag i 2015. Han havde nægtet militærtjenesten og blev derfor hurtigt efterlyst i hjemlandet. Flugten føltes derfor som den eneste udvej.
I en overfyldt gummibåd rejste den unge syrer som 21-årig alene tværs over Middelhavet og op gennem Europa, inden han til sidst endte i Danmark. Familie, venner og en fremtid i Syrien havde han nu lagt bag sig og efterladt lige præcis der, hvor gummibåden lagde fra land.
- Jeg måtte ofre det hele. Jeg var truet på livet. Det var en hård beslutning, og jeg var meget sårbar. Men det var nødvendigt, fortæller Salah Zada.
Næsten otte år senere kalder Salah Zada nu Danmark for sit hjem. Nærmere bestemt Odense. Her er han i gang med at uddanne sig til folkeskolelærer og arbejder til daglig i en tøjbutik.
- Jeg føler mig dansk. Hundrede procent. Jeg føler mig hjemme her.
Det tog ham omkring et års tid at lære sproget, men han knækkede hurtigt koden og nedlagde sprogbarrieren. Lige så kort tid tog det ham at lære at spise rugbrød.
- Så var den ligesom hjemme, siger den unge odenseaner med et smil.
Frustration bliver til grin
Lige så glad, som Salah Zada i dag er for at være en del af det danske samfund, lige så frustreret bliver han, når han bliver mødt af en hård tone og fordomme. Og det sker til tider, fortæller han.
- Det gør mig ked af det. Folk, der ikke synes, at jeg burde være her. Folk, der ikke synes, at jeg er en del af samfundet. Folk, der ikke synes, at jeg er god nok, siger Salah Zada.
Han fortæller, at han altid prøver at møde mennesker med en positiv indstilling.
- Jeg føler, at jeg skal forsvare, at jeg er god, siger Salah Zada, der nu igen holder mobilen foran sig.
På skærmen har han afspillet klip fra partilederdebatten for anden gang. Første gang bar hans ansigt præg af frustration. Denne gang griner han.
- Jeg griner, fordi debatterne ligner en børnehave. Det er en uværdig måde at tale om mennesker på.
Salah Zada havde i forbindelse med folketingsvalgets udskrivelse denne gang håbet, at der ville ske en ændring i, hvordan politikerne omtaler danskere med anden etnisk baggrund.
Han mener, at valgkampens debatter allerede nu viser tegn på, at polarisering og hadefuld retorik stadig finder sted.
- De skaber et Danmark for danskerne. Men hvem definerer danskerne? Hvem bestemmer, hvornår jeg føler mig dansk?
Et dem og et os
Når politikere som Morten Messerschmidt i onsdagens partilederdebat kalder indvandrere for voldsparate og kriminelle, er det ifølge professor Christian Kock et forsøg på at vinde stemmer tilbage ved hjælp af en hård retorik.
- Morten Messerschmidt prøver i debatten at bruge indvandrerpolitikken som sit skarpladte våben. Det har virket før. Men tilsyneladende har det ikke lige så stor gennemslagskraft nu, vurderer Christian Kock.
Men når politikere som Morten Messerschmidt sætter lighedstegn mellem folk med anden etnisk baggrund og kriminalitet eller voldsparathed, er det ikke baseret på ingenting.
Politikerne henviser ofte til statistikker og tal, der viser en større andel kriminelle blandt dem med anden etnisk baggrund. Det var også en af konklusionerne i en rapport fra Danmarks Statistik i 2021.
Er det ikke fair nok, at politikerne taler, som de gør, fordi de har statistikker og tal, der viser, at det er sådan, det er?
- Det er fair. Men jeg savner at høre de gode statistikker. Hvor er alle de statistikker med dem med anden etnisk baggrund, der bidrager positivt? spørger Salah Zada.
Opsang til politikerne
Retorikerprofessor Christian Kock bakker Salah Zada op. Blot fordi der findes dårlige eksempler, er det ifølge ham farlig manipulation at generalisere om en hel gruppe.
- Selvom der kan være mere kriminalitet i en vis befolkningsgruppe, kan man ikke sige, at de er mere kriminelle. Så stempler man jo alle i gruppen. Det er et sprogbrug, der gør os dummere, mener han.
Salah Zada håber, at politikerne i fremtiden vil være mere opmærksomme på deres retorik og formuleringer, når de for eksempel stiller op til debatter og diskuterer politik på landsdækkende tv.
- Politikerne skal huske på, at deres ordvalg er vigtigt. De vil gerne gøre det til "dem" og "os". Men der er kun os. Danskerne. I Danmark.