Fagfolk i opråb til politikere: I er nødt til at ændre behandlingsgarantien

For lidt personale, for mange patienter og lange ventelister.

Det er hverdagen for cheflæge Sten Larsen på ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Lige nu er der 18 ubesatte sygeplejerskestillinger i afdelingen, og ventelisterne strækker sig mere end halvandet år ud i fremtiden.

- Jeg kalder det en dødsspiral forstået på den måde, at det bliver værre og værre. Man kan sige, at vi er i en nedadgående spiral, hvor vi på grund af manglende personale ikke kan behandle de patienter, vi skal behandle, siger han til TV 2.

Retten til behandling inden for 30 dage betyder nemlig, at patienter med mindre komplicerede gener hurtigt får adgang til behandling på privathospitaler.

Se også

Se hvem du er mest enig med: Tag kandidattesten her

Omvendt må patienter med mere komplicerede lidelser, der kun kan håndteres på de mere specialiserede offentlige sygehuse, ofte vente langt over de 30 dage på behandling. Årsagen er, at de offentlige hospitaler tager de mest akutte patienter først.

Og på grund af blandt andet personalemangel er konsekvensen, at de mindre akutte patienter må vente længere og længere tid.

Derfor ønsker Sten Larsen, at behandlingsgarantien bliver forlænget – eller helt forsvinder. Han står langt fra alene med det ønske. Flere eksperter og faglige organisationer opfordrer landets politikere til at ændre behandlingsgarantien, fordi den skævvrider og lægger pres på et sygehusvæsen, der i forvejen er i knæ.

- Jeg synes helt klart, at det er på tide, at vi igen differentierer behandlingsgarantien, siger Grethe Christensen, der er formand i Dansk Sygeplejeråd, til TV 2.

Også Overlægeforeningen mener, at behandlingsgarantien skal være mere fleksibel, end den er i dag.

- Vi bør behandle dem først, der har behov for at blive behandlet først. Ikke dem, der har det rigtige nummer i køen, siger Susanne Wammen, der er formand i Overlægeforeningen.

Har været suspenderet flere gange

Debatten om retten til hurtig behandling rammer ned i en valgkamp, hvor sundhedsvæsenet er et af de vigtigste temaer.

Personalemangel, coronapandemi og en voksende gruppe af ældre danskere er medvirkende til, at mange danskere har lang udsigt til at få den behandling, de har brug for, på landets sygehuse og klinikker.

På enkelte afdelinger er der flere års ventetid på behandlingen. Det viser rundringning til flere sygehuse samt et træk fra databasen eSundhed, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2.

I mange tilfælde vil man kunne få behandlingen på et andet sygehus i landet – og hvis ikke det er muligt, skal patienterne tilbydes behandling på et privathospital.

Garantien har været suspenderet flere gange under coronakrisen, men i januar 2022 besluttede et folketingsflertal at genindføre den. Noget, som blandt andet Gigtforeningen og sundhedsøkonomer mente, var fornuftigt.

- Og da garantierne oprindeligt blev indført, barberede det virkelig noget af ventelisterne. På den måde har de en effekt, siger Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE.

Genoptræning kan mindske gener hos de, der venter

TV 2 har de seneste dage sat fokus på nogle af de danskere, der er på ventelisterne, og de beskriver blandt andet det ubehagelige i ikke at få en operationsdato eller konstant at blive sat bagerst i køen.

Alligevel bør man ændre garantien, lyder det fra Overlægeforeningen. Susanne Wammen mener, at det i højere grad bør være en lægefaglig vurdering frem for en politisk fastsat ramme.

Men er det ikke fair nok, at man skaber en sikkerhed for, at man kan blive behandlet i tide?

- Jo. Men vi har en lægefaglig baggrund, der gør, at vi kan sige, at ens behandling behøver ikke blive lavet inden for 30 dage. Man kan måske vente 60 eller 90 dage, siger hun.

Det er Grethe Christensen enig i. Ifølge hende fungerer behandlingsgarantien ikke i dag.

Men efterlader det ikke mennesker i en lang række situationer, hvor de går i månedsvis og ikke ved, om de kan få gjort noget ved deres gener?

- Der befinder mange patienter sig allerede i dag, for vi har ikke ressourcerne til behandle de svært komplicerede lidelser.

De patienter, der døjer med mindre alvorlige problemer, mener Grethe Christensen i højere grad end i dag, skal tilbydes genoptræning, så deres gener bliver mindre, mens de venter på operationen.

- Vi bruger rigtig mange penge på at behandle de enkle og simple behandlinger, men de penge kunne måske være bedre brugt på at behandle dem, der er svært syge, siger hun.

Nødvendigt med politisk ændring

Også en af Danmarks største fagforeninger, FOA, der repræsenterer de social- og sundhedshjælpere, som arbejder på blandt andet sygehusene, mener, at det er nødvendigt at se nærmere på behandlingsgarantien.

Ellers knækker filmen for sundhedsvæsenet, lyder det fra Mona Striib, der er formand i FOA.

Ifølge Mona Striib handler det også om en politisk ændring, hvis behandlingsgarantien skal fungere bedre, end den gør i dag.

- Vi skal finde ud af, hvilke behandlinger det giver mening at give garantier for, fremfor at det er politikere, der bare lover os alting, når vi kan se, at det ikke hænger sammen, siger hun.

Vil tænke garantien forfra

Radikale Venstre vil have en differentieret behandlingsgaranti som et krav til kommende regeringsforhandlinger, fortalte partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, på Radikale Venstres landsmøde.

Lige nu skaber behandlingsgarantien ifølge hende "store problemer", fordi man prioriterer efter, hvem der har mest ret, og ikke efter, hvem der har mest behov.

- Behandlingsgarantien betyder i dag ekstremt lange ventetider for psykiatriske patienter eksempelvis. Og så bliver problemerne bare kæmpestore. Derfor siger vi, at de, der har mest behov, skal til først, siger hun til Ritzau.

Ida Donkin, der er læge og medlem af Etisk Råd, mener, at man helt bør skrotte behandlingsgarantien.

- Jeg synes, at man skal tænke den forfra og se med det sundhedsvæsen, vi har i dag: Hvordan sikrer vi så, at vi kan give en hurtig behandling til de patienter, der har mest behov for det? siger hun.