Samfund

Ny sikkerhedsrapport: Danmark står over for et dystert dilemma

Ny og barsk kortlægning af trusler mod Danmark er en vigtig milepæl for dansk forsvar i fremtiden. Men det bliver svært at prioritere, lyder det.

Verden står midt i et nyt og forandret trusselsbillede, og det gælder også for Danmark, som sikkerhedspolitisk og forsvarsmæssigt står over for et stort og dystert dilemma.

Sådan lyder advarslen i en længe ventet rapport om truslerne mod Danmark i årene frem mod 2035, der netop er landet mandag morgen.

Rapporten peger på en meget, meget farligere verden, end vi hidtil har kendt til

Anders Lomholt, forsvarskorrespondent hos TV 2

Og rapporten, som Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe står bag, bliver "en vigtig milepæl" for historisk store investeringer i dansk forsvar for fremtiden.

Det fortæller Anders Lomholt, forsvarskorrespondent hos TV 2:

- Trusselsscenarierne er med den her rapport blevet tegnet op, og den peger på en meget, meget farligere verden, end vi hidtil har kendt til, siger han.

Kan blive svært for Danmark at prioritere

Zilmer-rapporten, som den kaldes, rummer altså barsk læsning om en spritny verdensorden og en tid præget af usikkerhed og risiko for krig.

Allerede i begyndelsen af september kunne TV 2 på baggrund af lækkede udkast af selvsamme rapport beskrive, hvordan analysegruppen forudser et nyt jerntæppe gennem Europa, ligesom listen over andre, udefrakommende trusler er lang.

Også truslen fra hybridkrig fylder i rapporten.

Da ukendte sabotører i sidste uge bevidst foretog eksplosioner på gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i Østersøen, var det muligvis et eksempel på netop hybridkrig.

Lyn-analyse

Rapporten tegner et dystert billede af den sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035, hvor Danmark i de kommende år vil stå overfor væsentligt skærpede trusler – ikke mindst fra Rusland. Rapporten har været længe undervejs og måned for måned er trusselbilledet stort set forværret – senest med en uforudsigelig atom-trussel fra russisk side. 

Det samme er fifleri med valghandlinger, korruption og målrettede cyberangreb.

Alt sammen krigshandlinger vi med stor sandsynlighed kommer til at se endnu flere af i de kommende år, vurderer analysegruppen.

Den dystre sikkerhedspolitiske udvikling stiller Danmark over for et dilemma

Rapporten 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035'

De trusler, vi allerede kender – for eksempel fra terrororganisationer, pirateri og voldelig ekstremisme – forsvinder dog ikke, fordi der kommer nye til, pointerer Anders Lomholt.

Derfor kan det blive et problem for Danmark at prioritere, når fremtidens forsvar skal forhandles.

- Det er rigtigt, at Danmark som et lille land med begrænsede ressourcer er nødt til at træffe nogle valg. Vi kan ikke alt det her og slet ikke på én gang.

Her er de embedsmænd, der har analyseret den sikkerhedspolitiske situation

Ambassadør Michael Zilmer-Johns, leder for analysegruppen 

Chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen

Kontorchef i Forsvarsministeriet, Pelle Holager

Kontorchef i Udenrigsministeriet, Christian Grønbech-Jensen

Souschef i Finansministeriet, Gustav Nedergaards

Kontorchef i Justitsministeriet, Louise Mariegaard

Kontorchef i Statsministeriet, Jakob Henningsen

Grønland: Repræsentant for Departementet for Udenrigsanliggender og Energiområdet 

Færøerne: Rådgiver i Departementet for Udenrigsanliggender, Svein Magnason 

Det samme slår analysegruppen bag rapporten fast:

- Den dystre sikkerhedspolitiske udvikling stiller Danmark over for et dilemma i fordelingen af de begrænsede sikkerhedspolitiske ressourcer, lyder det.

Allerede lagt op til historisk løft

Allerede i marts blev der lagt op til et "historisk løft af Forsvaret".

Af aftalen Nationalt Kompromis blev det nemlig slået fast, at Danmark hvert år fra 2024 skal bruge flere penge på forsvarsudgifterne, indtil de i 2033 når op på NATO's krav om to procent af bruttonationalproduktet.

Et mål der vil give en ekstraudgift på 18 milliarder kroner om året til styrkelse af Forsvaret.

- Det er helt uhørt, at en offentlig sektor skal vokse så meget. Altså, det er helt vildt så mange penge, der skal investeres, siger Anders Lomholt.

Lyn-analyse

Danmark vil sammen med et nyt samlet Norden i NATO få større fokus – og ansvar. Rapporten påpeger, at Danmark har brug for et meget stærkere, mere fleksibelt og indsatsparat forsvar.

Kigger man frem i tiden, ønsker USA at rette endnu mere fokus mod Asien, og dermed skal Danmark og Norden kunne trække en større del af ansvaret for sikkerheden i Europa. Sikkerheden som ikke kun udfordres ved direkte krigshandlinger i Ukraine, men som også i større og større grad rettes mod frie demokratier gennem hybrid krigsførelse. Gaslækagerne i Østersøen er formentligt et tydeligt eksempel på dette. 

Alligevel, pointerer han, er selv milliardinvesteringen ifølge Zilmer-rapporten ikke nok til at klare fremtidens trusler.

Danmark kommer ifølge analysegruppen nemlig ikke udenom at "øge sit bidrag til Vestens forsvar mod Rusland".

Vi undgår heller ikke at skulle "bidrage til aflastningen af USA i Europa", fordi amerikanerne, ifølge vurderingen, så småt vender sig mod nye fjender i Asien i stedet for at være europæernes forlængede arm.

Folketingets partier står derfor i "en vanskelig situation", når de inden længe skal indgå nyt forsvarsforlig på baggrund af den dystre rapport, mener Anders Lomholt.

- Enten kommer Danmark til kort og må indse, at vi ikke kan løse alle de opgaver, der bliver lagt op til, eller også er politikerne nødt til at finde endnu flere penge, siger forsvarskorrespondenten.

Rapporten 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' bliver præsenteret af Udenrigsministeriet og Atlantsammenslutningen mandag eftermiddag klokken 13.00 ved et pressemøde.