Lukningen af tre kraftværksblokke bliver udskudt

Der er tale om et sjællandsk kraftværk og to i Jylland.

Rettet 12.50: I første udgave af denne artikel skrev TV 2 på baggrund af oplysninger fra Klimaministeriet, at Enhedslisten og Alternativet bakkede op om beslutningen. Det var imidlertid ikke tilfældet, siger ministeriet, og det er efterfølgende rettet.

Lukningen af dele af tre danske kraftværker bliver udskudt midlertidigt på grund af energikrisen.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til TV 2.

- Vi kan gå en kold vinter i møde, hvor der er forsyningsproblemer i forhold til vores energi, og vi kan ikke have, at danskere skal sidde uden strøm i kontakterne og skal fryse, siger han og kalder beslutningen for "rettidig omhu".

Tale om tre Ørsted-værker

Beslutningen bliver bakket op af Venstre, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Den midlertidige udskydelse drejer sig om tre Ørsted-værker: Kyndbyværkets blok 21, Studstrupværkets blok 4 og Esbjergværkets blok 3. Lukningen af de tre værker vil være midlertidigt udskudt til 30. juni 2024.

Så meget strøm kan kraftværkerne producere

  • Studstrupværket blok 4 har kapacitet til at producere 360 megawatt og kan anvende kul.
  • Esbjergværkets blok 3 har kapacitet til at producere 370 megawatt og kan anvende kul.
  • Kyndbyværkets blok 21 har kapacitet til at producere 260 megawatt og kan anvende letolie.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Blokken i Studstrupværket blev lukket i april 2022, Kyndbyværket blev taget ud af drift i 2020, mens Esbjergværket skulle tages ud af drift i april 2023.

Risiko for danske brown outs

De to vintre i 2023 og 2024 bliver ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tidspunkter, hvor den danske elforsyningssituation kan blive udfordret.

Det skyldes kombinationen af begrænsede europæiske gasforsyninger, kolde, vindstille vinterperioder og risikoen for havarier på både danske og udenlandske kraftværker.

Det har blandt andet fået Energistyrelsen til at advare om, at der kan opstå korte perioder, hvor Danmark kommer til at mangle strøm.

I yderste konsekvens kan det betyde, at det bliver nødvendigt at lukke for almindelige kunders strøm i små lommer over hele landet i to timer ad gangen. Det varsles ikke på forhånd for kunderne, og en sådan kontrolleret nedlukning kaldes for et brown out.

Afbrud af elforbrugere er det sidste værktøj, der tages i brug, hvis der ikke er balance mellem udbuddet og efterspørgslen af strøm, understreger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kan medføre betydelig CO₂-udledning

Planen er, at de tre kraftværker ikke skal køre, hvis der er det, som ministeriet kalder "billigere alternativer på markedet". Det drejer sig særligt om vedvarende energi.

Men de udskudte lukninger kan risikere at medføre betydelig CO₂-udledning "afhængigt af det konkrete driftsbehov".

- Det her er et meget konkret tiltag, hvor man skal brænde noget kul af, hvis der ikke er nok vind, siger Dan Jørgensen.

Ministeren ser dog ikke noget modsætningsforhold mellem de åbne kraftværksblokke, der strækker sig over vintrene 2023 og 2024, og det danske 2025-mål.

- Det bliver nødt til at være sådan, at den danske, grønne omstilling er ambitiøs – faktisk gerne verdens mest ambitiøse – men det er jo ikke sådan, at danskerne skal sidde og fryse, siger Dan Jørgensen.

Hvordan skal vi holde fast på klimaambitionerne og samtidig tage en timeout på to vintre?

- Vi tager bestemt ikke en timeout, for vi udbygger massivt vores vedvarende energi og er godt i gang med at udskifte gasfyr med fjernvarme. Og jeg tror også, at opbakningen til den grønne omstilling vil forsvinde ret hurtigt, hvis folk ikke havde strøm i kontakten, siger Dan Jørgensen.

Ifølge ministeriet vil den fortsatte drift af kraftværkerne ske inden for de nuværende miljøgodkendelser med uændrede krav til udledningen af luftforurening, hvilket primært er svovldioxid, kvælstofoxider og partikler.