Kan dronningen helt selv bestemme, hvem der har kongelige titler?
Dronning Margrethe har besluttet, at prins Joachims børn ikke længere skal være prinser og prinsesse. Men hvor meget magt har hun egentlig?
Prins Joachim er ked af beslutningen om, at hans børn mister deres titler som prinser og prinsesse. Men den er blevet truffet alligevel, og dronning Margrethe har trukket et trumfkort.
Ofte beskrives Danmarks statsoverhoved som en, der mest af alt har formel magt. En, der sætter en underskrift på et lovforslag, der alligevel allerede var vedtaget i Folketinget. Klipper en snor over til et nyt museum. Eller repræsenterer Danmark ved internationale begivenheder.
Men hvor meget magt har dronning Margrethe egentlig, hvis hun sætter god skik og etikette til side?
- Man skal se dronningen som den administrerende direktør i en virksomhed, lyder det eksempelvis fra Marianne Singer, der gennem mange år har været hofreporter hos Billed-Bladet.
Tager ikke beslutningen som farmor
Ifølge kongehuseksperten kan det komme bag på nogle danskere, at dronning Margrethe har valgt ikke længere at ville lade Joachims børn – hendes børnebørn – blive kaldt prinser og prinsesse.
Og det kan skyldes, at vi opfatter den kongelige familie som … ja, en familie.
- Men dronningen har selvfølgelig ikke taget denne beslutning som farmor. Hun har taget den som overhoved i kongehuset og som den, der har ansvaret for at styre monarkiet sikkert ind i fremtiden. Det kan man glemme, siger Marianne Singer og nævner som eksempel, at det britiske kongehus går under navnet the firm – firmaet.
Selv har det danske kongehus gennem kommunikationschef Lene Balleby sagt til TV 2, at der "er mange følelser på spil".
- Men vi håber, at dronningens ønske om at fremtidssikre kongehuset vil blive respekteret, lyder det.
Faktisk ville dronning Margrethe kunne fratage alle i den kongelige familie deres titler, hvis hun ville. Scenariet er særdeles urealistisk, men ifølge Marianne Singer skal man forstå kongehuset som en virksomhed og – sat på spidsen – familiemedlemmerne som ansatte.
- Og så har dronningen vurderet, at der er for mange prinser og prinsesser, som ikke udfører det traditionelle arbejde med kongelige opgaver. Så hun har nok følt, at vi skulle have et smallere kongehus, forklarer hun.
Også Sebastian Olden-Jørgensen, der er historiker ved Københavns Universitet og ekspert i kongehuset, peger på, at dronningen kan gøre, præcis som hun vil, når det gælder rangordningen af hendes familiemedlemmer.
Men hendes beslutninger bygger på skøn, siger han, hvilket adskiller sig fra store dele af vores samfund, der ifølge ham emmer af "juridisk regelstyring på snart sagt alle områder".
- Hele den offentlige forvaltning og alle mulige andre organisationer og virksomheder er jo opbygget af vedtagne politikker, retningslinjer og regler om det ene og det andet. Vi er lidt uvante med, at der i stedet sidder en person i toppen og skønner, siger han.
Prins Joachim ville have betænkningstid
Som administrerende direktører gør det, rådfører dronningen sig også, inden hun tager beslutninger. Det er både Sebastian Olden-Jørgensen og Marianne Singer sikre på. Men for at fortsætte billedsproget har dronningen ikke en bestyrelse, der skal give grønt lys, eller andre interessenter, der nødvendigvis skal være enige med hende.
Det betyder derfor også, ifølge Marianne Singer, at prins Joachim ikke kunne have gjort noget ved dronningens beslutning. Det på trods af at han har udtalt, at han havde udbedt sig betænkningstid til at komme med en tilbagemelding på planerne for hans børn.
- Han kunne selvfølgelig tale sin sag bedst muligt, men det er hundrede procent dronningen, der tager beslutningen om at tildele og fratage titler, siger Marianne Singer.
Spørger man Christoph Houman Ellersgaard, der er magtforsker, professor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen 'Magteliten', har kongehuset og dronningen mest af alt symbolsk magt.
- Hvis vi nu var antropologer og kiggede på samfundet udefra, var det en form for mærkelig totempæl. Der er en magisk tiltrækning ved kongehuset, som ligger i den symbolske magt, siger han.
Eksempelvis tager de "allermest indflydelsesrige mennesker i Danmark altid fri, når kongehuset kalder", forklarer han.
Ifølge Christoph Houman Ellersgaard minder kongehuset om en "gammeldags familievirksomhed" sammenlignet med andre institutioner, vi kender.
For i Folketinget, det lokale vejlav eller i foreningslivet stemmer vi typisk om tingene som ligeværdige medlemmer, der alle har ret til at blive hørt, forklarer han.
- Kongehuset fungerer ikke ved, at alle familiemedlemmer sætter sig ned og bliver enige. Det er dronningen, der i sidste ende bestemmer, siger han.
Kunne gøre politikernes liv besværligt
På papiret – og i Grundloven – har dronningen mange formelle beføjelser. Som at underskrive vedtagne lovforslag og udnævne statsministeren og andre ministre. Dog er der begrænsninger, der eksempelvis kræver, at dronningens signatur suppleres af en ministers.
På Folketingets hjemmeside står der da også, at dronningen "ingen politisk indflydelse" har.
Christoph Houman Ellersgaard mener dog alligevel, at dronningen kunne lave en del rav i maskineriet, hvis hun tilsidesatte al fornuft og normal praksis.
- Hvis hun potentielt besluttede sig for at modarbejde Folketinget, kunne hun gøre politikernes liv temmeligt besværligt. I praksis ved vi bare ikke, hvordan det ville gå, fordi det ikke sker, siger professoren.
Men når dronning Margrethe tager en beslutning, som hun har gjort i denne uge, kan det minde danskerne om, at hun faktisk har en god portion magt.
Og ifølge Christoph Houman Ellersgaard kan det også vise danskerne, at vi har haft et skævt syn på magtforholdet mellem befolkningen og kongehuset.
- Vi stemmer eksempelvis om tronfølgeloven, og folk opfatter – måske med rette – kongehuset som en fælles ting, alle danskere har. Så er det pludselig mærkeligt, når måden, institutionen fungerer på, bliver overladt til en enkelt persons luner eller holdninger, siger han.