- Det undrer mig, at det ikke er sket før, siger professor om kraftværksbeslutning
Ørsted, der driver de tre kraftværker, ser flere problemer i at holde dem åbne længere end planlagt.
Beslutningen om at holde tre danske kraftværksblokke længere åbne end planlagt er fornuftig, mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
- Det er helt rigtigt tænkt og helt oplagt, at vi udnytter de kraftværker, vi har bygget, siger han til TV 2.
Det er regeringen og en vifte af partier, der har besluttet at holde liv i tre danske kraftværker med fossile brændstoffer for at sikre den danske elforsyning om vinteren de kommende to år.
Og da beslutningen blev offentliggjort lørdag formiddag, kaldte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) det for "rettidig omhu".
De ord er Brian Vad Mathiesen enig i, men han vil gerne strække dem endnu længere.
- Faktisk har det undret mig, at det ikke er kommet før, siger han.
Nabolandes problemer kan smitte os
Ifølge professoren kan energisituationen i Nordeuropa nu og de kommende vintre blive "alvorlig".
I det sydlige Sverige har man problemer med elkapaciteten, ligesom Tyskland kæmper for at omlægge meget af landets opvarmning fra naturgas til el.
- På grund af situationen i Tyskland og Sverige kan vi risikere også i Danmark at stå i en mangelsituation, siger Brian Vad Mathiesen.
Og det er her, at de tre danske fossile værker kan komme til at spille en vigtig rolle. For selvom der, ifølge professoren, er en meget lille risiko for en dansk mangelsituation med såkaldte brown outs, er den til stede.
- Det, at vi får de her kraftværker i gang – eller holder dem i gang – det betyder faktisk, at den her risiko nærmest ikke er tilstedeværende mere. Oveni vil vi faktisk kunne hjælpe i situationer, hvor der er elmangel i Nordeuropa, siger han.
Hvert kilo kul har klimaeffekt
Planen er nu, at kraftværkerne skal fortsætte med at være i gang til 30. juni 2024.
De udskudte lukninger kan risikere at medføre betydelig CO₂-udledning "afhængigt af det konkrete driftsbehov", lyder det fra ministeriet, der lørdag udsendte en pressemeddelelse om beslutningen.
Men i følge Dan Jørgensen vil de åbne kraftværker ikke påvirke de danske klimamål for 2025 og 2030, fordi der er tale om en midlertidig udskydelse af lukningen af kraftværksblokkene. Ifølge ham kan muligheden for at bruge fossile brændstoffer faktisk være med til at holde fast i opbakningen til den grønne omstilling.
- Jeg tror også, at opbakningen til den grønne omstilling vil forsvinde ret hurtigt, hvis folk ikke havde strøm i kontakten, siger Dan Jørgensen.
Kulkraftværkerne vil have en effekt på klimaet, lyder det fra Brian Vad Mathiesen.
- Hvert kilo kul, man brænder af, har en klimaeffekt, siger han.
Alligevel mener han, at det er meget svært at gøre energikrisens betydning for det samlede klimaregnskab op.
Ændrede vaner trækker i en anden retning
Det indviklede regnestykke skyldes først og fremmest, at kraftværkerne kun skal køre, hvis der ikke er det, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kalder "billigere alternativer på markedet".
Det drejer sig særligt om vedvarende energi. Så hvis der er masser af vind, vil kraftværkerne ikke være i gang.
- Det er ikke sådan, at de skal køre 24/7 – men de får mulighed for at byde ind på markedet, når der er behov for det, siger Brian Vad Mathiesen.
En anden årsag til, at regnestykket er svært at gøre op, er, at vi har ændret vores vaner i takt med, at energipriserne er steget. Vi kører mindre i bil, skruer ned for varmen i vores boliger og offentlige bygninger bruger mindre naturgas og sparer på strømmen.
Ifølge Brian Vad Mathiesen trækker det alt sammen i den modsatte retning af den effekt, som de kulfyrede kraftværker vil have på klimaregnskabet.
Ørsted forudser problemer
De tre kraftværker er alle drevet af Ørsted, som efter nyheden om den midlertidige udskydelse, udsendte en pressemeddelelse.
Her siger administrerende direktør Mads Nipper, at man er klar til at følge de danske myndigheders ordrer og fastholde målet om at blive CO₂-neutrale i 2025.
Men han ser også en række udfordringer ved at holde værkerne i gang to år mere.
- Ørsted kommer til at stå over for en række tekniske og personalemæssige problemer, der skal løses, lyder det i pressemeddelelsen.
Det er blandt andet vedligeholdelse af blokkene og behovet for specialiserede medarbejdere, der får det til at tage tid, før de to lukkede værker er oppe at køre igen.
- Ørsted forventer, at det vil tage tid at få det hele på plads, især for enhed 4 på Studstrupværket og enhed 21 på Kyndby Spidslastværk, men vil gøre alt for at få enhederne klar til drift hurtigst muligt, skriver Ørsted.