Militærforsker advarer om at der ikke skal meget til "før situationen løber ud af kontrol"
Ifølge Rusland vil de også deltage i undersøgelsen af gaslæk på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.
Allerede onsdag kunne Københavns Politi melde ud, at de har indledt en efterforskning af gaslækagerne i Østersøen.
Men nu kan politiet yderligere oplyse i en pressemeddelelse, at efterforskningen kommer til at foregå i samarbejde med Sverige og Tyskland i form af et internationalt efterforskningshold.
Efterforskningsholdet, som vil gå under navnet Joint Investigation Team (JIT), skal give de deltagende lande mulighed for at dele informationer og beviser direkte med hinanden, skriver Københavns Politi.
Der er dog endnu ingen tidshorisont for, hvornår det internationale efterforskningshold sættes i luften, men ifølge dansk politi forventer man, at det vil ske "relativt hurtigt".
Uanset hvad kan efterforskningen dog ende med at blive et diplomatisk puslespil såvel som en "potentiel farlig" situation, da mange aktører er interesseret i at monopolisere efterforskningen, lyder vurderingen fra militærforsker.
Alle lande har ret til at efterforske
Tidligere på dagen kunne den svenske statsminister, Magdalena Andersson, ligeledes bekræfte, at Sverige vil samarbejde med Danmark og Tyskland for at komme til bunds i sagen.
Men i princippet har alle ret til at undersøge gaslækagerne på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2. Det fortæller Kristina Siig, juraprofessor ved Syddansk Universitet, til TV 2.
Det skyldes, at eksplosionerne er sket i den eksklusive økonomiske zone, og dermed er der ingen regler for, hvem der bestemmer, eller hvad der skal ske.
- Hvis man skal sige det sådan lidt groft, betyder det, at juraen holder op, og det der så begynder nu er international diplomati og internationalt samarbejde, lyder det fra juraprofessoren.
Det betyder også, at Rusland kan etablere sin egen efterforskning, hvilket landet allerede har meldt ud, at det vil gøre.
Kristina Siig mener dog ikke, at det vil sætte en kæp i hjulet på den danske, svenske og tyske efterforskning, da Rusland ikke kan bestemme, hvad de andre lande gør.
Men netop det faktum, at alle lande kan gøre, hvad der passer dem, får til gengæld Kristian Søby Kristensen, der er leder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, til at grue for efterforskningens forløb.
"En gigantisk rodebutik"
Kristian Søby Kristensen går så langt som til at kalde efterforskningen for "potentielt farlig", og han forudser, at det bliver en "gigantisk rodebutik".
Det er nemlig ikke utænkeligt, at man kommer til at se flere krigsskibe, dykkerskibe eller forskningsskibe fra forskellige lande side om side i Østersøen, siger han.
Og hvis man forestiller sig, at Rusland ankommer med et krigsskib, hvor der i forvejen ligger vestlige krigsskibe, skal der ikke meget til, "før situationen løber ud af kontrol", lyder vurderingen fra militærforskeren.
- Der er ikke nogen, der kan sige til Rusland: "Nej, her må I ikke sejle", der er ikke nogen, der kan sige til Danmark: "Nej, det er ikke jeres ansvar", der er ikke nogen, der kan sige til Tyskland: "Nej, det er ikke jeres interesse", siger han og tilføjer:
- Der er rigtig mange aktører, der har en interesse i det her, og som kan gøres deres interesse gældende, fordi det er internationalt farvand.
Kristian Søby Kristensen siger yderligere, at Rusland har mulighed for at forsøge at holde de andre lande væk og dermed monopolisere den viden, de får ud af det eller ødelægge de andres muligheder for at danne sig et overblik over, hvad der er sket.
Han understreger dog, at der er tale om spekulationer, og at det for nu er svært at spå om, hvordan efterforskningen reelt udvikler sig.
Undersøgelsen af skaderne forventes først at gå i gang i næste uge. Det skyldes, at der stadig slipper gas ud fra rørledningerne, som det er farligt at være i nærheden af.