Samfund

Mystisk droneaktivitet over Danmark er ikke tilfældig, mener ekspert

Halfdan Bravo-felt ligger 210 kilometer væk fra kysten, og derfor kræver det med stor sandsynlighed et skib i nærheden for at få dronerne derhen.

Onsdag blev der observeret uautoriseret droneaktivitet ved olie- og gasfeltet Halfdan Bravo i den danske del af Nordsøen.

Det sker blot et par dage efter, at uidentificerede droner fløj helt tæt på en række norske boreplatforme.

Andreas Graae er droneekspert og adjunkt på Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet. Han mener, det er nærliggende, at der er en sammenhæng mellem droneaktiviteten i de nordiske lande.

Det danske Halfdan Bravo-felt ligger cirka 210 kilometer vest for Esbjerg, og de ubudne gæster i luften over platformen har både stor symbolværdi samt tjener et vigtigt formål.

- Dronerne kan være med til at skabe yderligere usikkerhed omkring vores kritiske infrastruktur, siger Andreas Graae til TV 2.

Dansk politi bekræfter over for TV 2, at man undersøger hændelsen på Halfdan Bravo, men kan ikke give yderligere oplysninger om sagen. Det er endnu uvist, hvor mange droner der er tale om, eller hvad de har foretaget sig omkring olie- og gasfeltet.

Andreas Graae kalder sammenfaldet mellem dronerne i dansk og norsk farvand for påfaldende og konstaterer, at den uautoriserede aktivitet sker næsten samtidig med sprængningerne på de to gasrørsledninger Nord Stream 1 og 2 i Østersøen ud for Bornholm.

- Det er medvirkende til at skabe paranoia og lægger pres på Vesten på energiområdet, forklarer droneeksperten.

Russerne har excelleret i hybridkrig igennem en længere årrække

Andreas Graae, droneekspert og adjunkt ved Forsvarsakademiet

Kræver et skib i nærheden

Det er uvist hvilken type drone, der er observeret inden for den sikkerhedszone, som de danske og norske platforme i havet er omfattet af.

Men forsvarsakademiets ekspert mener, at der er tale om droner med faste vinger, som forventeligt er to til tre meter i vingebredde. Dermed er de langt mere modstandsdygtige over for stærk vind end en typisk hobby-drone.

Det danske Halfdan Bravo-felt ligger et par hundrede kilometer væk fra kysten, og derfor vil det med stor sandsynlighed kræve et skib i nærheden for at få sendt dronen i luften og hen over platformen.

- Droner har typisk en rækkevidde på op til 100 kilometer, og derfor må nogle til søs havet have hjulpet dronen på vej, forklarer Andreas Graae.

Uidentificerede droner vil ifølge eksperten typisk være udstyret med nat- og dagskameraer, og dermed vil de tjene et andet vigtigt formål – nemlig informationsindhentning og planlægning til et eventuelt fremtidigt angreb.

- Observationerne fra luften via droner kan give detaljerede information om, hvor godt olie- og gasfelterne er sikret og deres beredskab, siger Andreas Graae.

Kameraerne kan afdække olie- og gasfeltets opbygning, men de kan ifølge adjunkten ikke se mere end et par meter ned under havoverfladen. Derfor vil det eksempelvis ikke være muligt at kortlægge rørledninger.

Den rygende pistol har vi ikke endnu

Andreas Graae, droneekspert og adjunkt ved Forsvarsakademiet

De flyvende objekter er glimrende til rekognoscering, da de er bygget i lette materialer, som gør dem svære at se på en radar.

Men dronerne kan ikke i sig selv forvolde stor skade på en boreplatform, da de typisk "kun" kan bære en granat på omkring fem kilo i sprængladning. Samtidig er de ikke i stand til at affyre et missil.

- Dronerne vil kun være i stand til at udføre overfladiske skader på en boreplatform og ikke ramme den under vandet, påpeger Andreas Graae.

Lyn-analyse

Droneaktivietet i Nordsøen er bekymrende for Forsvaret.

I Østersøen har man iøjeblikket travlt med at overvåge området omkring lækagen ved Nord Stream 1 og 2 med skibe og helikoptere.

Nordsøen er et langt større område, og de danske boreplatformene ligger flere hundrede kilometer fra land. Det gør det virkelig ressourcekrævende, hvis disse også skal overvåges.

Droneaktiviteten er en form for hybridkrigsførelse. Den er effektiv, for man kan ikke se, hvem modstanderen er. Danmark er blevet rystet over, at der er gået hul på gasledningerne - for hvad bliver det næste?  

Pilen peger på Rusland

Mandag advarede de norske myndigheder om, at uidentificerede droner kan udgøre en risiko – eller måske endda bruges til angreb – på platformene.

Det skete efter en række observationer af uidentificerede droner ved seks forskellige norske boreplatforme.

Myndighederne har endnu ikke fundet frem til, hvem der står bag de mange overflyvninger, men mistænker, at en "statslig aktør" står bag.

Ifølge Andreas Graae er det er svært at identificere den eller de aktører, som står bag de mange, ulovlige overflyvninger.

- Den rygende pistol har vi ikke endnu, konstaterer han.

Derfor er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå den skyldige part, men pilen peger alt andet lige på Rusland.

Præsident Vladimir Putin har nemlig både stor interesse i at skabe usikkerhed i Vesten, og landet har gennem længere tid været kendt for at føre såkaldt hybridkrig, der dækker over gråzonen til decideret krig, lyder analysen.

Rusland har i den nuværende krig med Ukraine brugt mange rekognoseringsdroner, som netop har en vingebredde på to til tre meter, og dronerne kan ses som en del af den voksende hybridkrig, der har til hensigt at destabilisere vestlige lande.

- Russerne har excelleret i hybridkrig igennem en længere årrække, og dette kan være en raffineret måde at skabe usikkerhed om kritisk infrastruktur, mener Andreas Graae.

Der er observeret en eller flere droner ved det danske olie- og gasfelt Halfdan B. Video: TV 2 Danmark

Overflyvning af svenske atomkraftværker

I den tilspidsede konflikt med Vesten ønsker Rusland at gøre energipolitik til et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Derfor er det ikke noget problem, at dronerne bliver set, for det kan være med til at skabe en form for frygt i befolkningen.

- Det skal ses som et signal over for Vesten og virke afskrækkende, siger droneeksperten.

I Sverige blev der tidligere på året iagttaget sorte, militærdroner over svenske atomkraftværker og regeringskvarteret i hovedstaden, Stockholm.

Det blev set som en krænkelse af den nationale sikkerhed, og den danske sikkerhedsdirektør Dan Hermansen har over for TV 2 kaldt episoden for en "magtdemonstration" med et klart link til Rusland.

Ifølge Andreas Graae var det svært for svenskerne at identificere den eller de skyldige, men optrinnet endte med, at en russiske statsborger blev anholdt.

- Det var et wakeupcall for svenskerne, forklarer droneeksperten.