Læk på gasledninger: Det ved vi, og det mangler vi svar på
Der er ikke tale om et uheld, men bevidste handlinger, siger Mette Frederiksen (S).
Da havet begyndte at boble, stod det klart, at noget var galt.
Natten til mandag var trykket faldet betragteligt i Nord Stream 2. Der var sket en lækage på den store gasledning i Østersøen.
Senere blev der opdaget to nye læk, nu på den anden store gasledning, Nord Stream 1.
Her er, hvad vi ved om de dramatiske begivenheder, og hvad vi stadig mangler svar på.
Hvad og hvornår?
Nord Stream 2: Mandag blev der konstateret en lækage på den ene rørledning i Nord Stream 2, der består af to rørledninger kaldet A og B.
GEUS, der har ansvaret for al seismisk aktivitet i Danmark, målte rystelsen klokken 02.03 natten til mandag.
Lækagen opstod i rørledning A i dansk økonomisk område cirka 20 kilometer sydøst for Dueodde på Bornholm. Lækagen blev opdaget, efter at trykket var faldet fra omkring 105 til 7 bar natten til mandag.
Nord Stream 2 løber 1230 kilometer fra Rusland til Tyskland. På grund af Ruslands invasion af Ukraine har Tyskland afvist at godkende den færdigbyggede gasledning, og den er derfor aldrig taget i brug. Men for at stabilisere rørledningerne er der alligevel gas i dem.
Torsdag meldte svenske myndigheder, at der var fundet yderligere en mindre læk på Nordstream 2 i svensk økonomisk område.
Her er lækagerne fundet:
Nord Stream 1: Tirsdag morgen kom meldingen om, at der også var fundet to lækager på Nord Stream 1, der består af 2 parallelle gasledninger på 1224 kilometer, som går fra Rusland til Tyskland. Nord Stream 1 har været lukket siden starten af september. Ifølge den officielle forklaring er det på grund af vedligehold, men der er stadig gas i.
GEUS, der har ansvaret for al seismisk aktivitet i Danmark, målte rystelsen klokken 19.03 mandag aften.
Lækagen i Nord Stream 1 blev opdaget af et skib, der passerede gasledningen mandag aften omkring klokken 20.40. Begge læk er opstået nordøst for Bornholm med omkring seks kilometers mellemrum.
Ifølge selskabet bag Nord Stream 1 og 2 er skaderne uden fortilfælde. Det er umuligt at sige, hvornår gasledningerne kan tages i brug igen, lyder det.
Forsvarets F-16-fly har været på vingerne og dokumenteret gasbobler i havoverfladen. Ifølge Energistyrelsen er der ved Nord Stream 2 et område på mere end 100 meter i diameter med bobler. Forsvaret har offentliggjort denne video:
Hvorfor skete det?
Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor der er opstået lækager på Nord Stream-ledningerne, men tirsdag aften slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at der er tale om en bevidst handling - ikke et uheld. Klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde, at noget tyder på "bevidste sprængninger".
Statsministeren anser ikke gaslækagen som et angreb på Danmark. Det skyldes, at lækagen er sket i internationalt farvand.
Indtil videre vil hun ikke gå ind i, hvem der står bag handlingen, eller hvad motiverne kan være.
Hvis der er tale om sabotage, peger pilen på Rusland, mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen. Formålet skulle i givet fald være at bruge lækagerne som påskud for at lukke helt for gassen til Europa. Det vil presse priserne yderligere op og udfordre Vestens vilje til at støtte Ukraine, lyder hans analyse.
Hvad sker der nu?
Lækagerne fik tirsdag Energistyrelsen til at bede Energinet, der er ansvarlig for den overordnede drift af det danske el- og gassystem, om at hæve beredskabsniveauet til orange. Det er det næsthøjeste af fem niveauer og betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.
Den nationale operative stab (NOST) er trådt sammen for at koordinere håndteringen af gaslækagerne. NOST samles, når alvorlige kriser eller hændelser påvirker Danmark for at koordinere indsatsen på tværs af myndigheder. NOST ledes af Rigspolitiet og består blandt andet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Udenrigsministeriet.
Københavns Politi fortalte på et pressemøde onsdag, at de leder en efterforskning af sagen i samarbejde med relevante myndigheder og internationale samarbejdspartnere. De havde allerede været i kontakt med svenske og tyske myndigheder.
Søfartsstyrelsen har oprettet forbudszoner ved lækagerne, hvor det af sikkerhedshensyn er forbudt at sejle. Fly har ligeledes forbud mod at flyve for tæt på lækagerne.
Forsvaret har sendt fregatten Absalon til området omkring Bornholm for at assistere skibsfarten.
EU-Kommissionen er informeret om lækagerne og følger udviklingen tæt.
På pressemødet tirsdag slog regeringen fast, at man er i kontakt med relevante internationale partnere. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har Danmark ikke været i kontakt med Rusland om lækagerne endnu, men man har informeret landet i en såkaldt note, om at danske fund tyder på en bevidst handling.
Rusland har bedt FN's sikkerhedsråd om at tage hændelserne op. Det forventes at ske fredag.
Hvad betyder det?
Gaslækagerne har ikke konsekvenser for forsyningssikkerheden på den korte bane, men der er andre følger af lækagerne:
For trafikken: Der strømmer "rigtig, rigtig meget gas ud", og der vil strømme gas ud i dage fra nu, siger Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, til Berlingske. Det betyder blandt andet, at skibe, der sejler ind i området, risikerer at miste opdrift og derved synke. Desuden er der så meget gas i vandet, at det risikerer at antænde, hvis der er gnister i området. Det betyder også, at det er for farligt at sende dykkere ned for at undersøge, hvordan lækagerne er opstået. Over halvdelen af gassen har dog allerede forladt rørledningerne, kunne Energistyrelsen oplyse onsdag.
For miljøet: I første omgang lyder vurderingen, at lækagen vil påvirke miljøet, men kun lokalt. Det vil sige i området, hvor gasfanen i vandsøjlen befinder sig. Derfra slipper metangassen ud i atmosfæren og vil derfor også have en klimabelastende effekt. Ifølge Energistyrelsen forventes det samlede udslip at svare til 32 procent af Danmarks samlede udslip på et år.
Hvad mangler vi svar på?
- Hvad er årsagen til lækagen?
- Hvem står bag?
- Hvordan er sabotagen udført?
- Hvad er motivet?
- Svenske seismologer undersøger om der har været mere end to eksplosioner. Kan der have været flere?
- Hvis Rusland eller andre udpeges som skyldige, hvad får det så af konsekvenser?
- Får det konsekvenser får energiforsyning og priserne i Europa?