Gaslækager får ikke betydning for energiforsyning nu og her, mener ekspert

De to rørledninger bliver ikke brugt i øjeblikket, så nyheden om lækagerne behøver ikke betyde noget for forsyningerne i de kommende måneder.

De tre gaslækager i Østersøen giver ikke anledning til bekymring, når det gælder energiforsyninger – i hvert fald ikke på den korte bane.

Sådan lød det tirsdag fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ved et pressemøde i Statsministeriet.

Der er ikke nogen vej udenom. Der kommer ikke noget gas fra Rusland i løbet af vinteren

Arne Lohmann, chefanalytiker hos Danske Bank

Den betragtning er Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, enig i.

- Jeg mener heller ikke, at lækagerne får nogen betydning for forsyningerne. Det skyldes, at ledningen i forvejen ikke bliver brugt i øjeblikket og ikke er blevet det i et stykke tid efterhånden, siger han.

Energibesparelser som aldrig før

Gaslækagerne i rørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 skete ifølge regeringen ved bevidst sabotage.

Lækagen tættest på Danmark har fundet sted på gasledningen Nord Stream 2 cirka 24 kilometer sydøst for Dueodde på Bornholm.

Og selvom sabotagen sker midt i en i forvejen stor forsyningskrise, er der altså ingen grund til at frygte, at lækagerne gør krisen værre.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er Europa efterhånden "klar til en situation uden russisk gas", ligesom vi har beredskabet til det og foretager energibesparelser i en størrelsesorden, der aldrig er set før.

Desuden har vi formået at fylde vores gaslagre til knap 95 procent på nuværende tidspunkt. Det kan få os igennem tre vintermåneder, alt afhængig af vejret.

- Vi har formået at fylde lagrene, og nu afhænger det af vinteren, hvor meget vi kan regne med de lagre, siger Brian Vad Mathiesen.

Skrækscenariet er allerede på forhånd, at en langvarig sibirisk kulde sætter sig fast over Danmark – en sådan vinter vil nemlig belaste energiforbruget betragteligt.

Energisystemet er "ekstremt følsomt"

Nyheden om de to gaslækager kunne også aflæses på markedet.

Ifølge Arne Lohmann, chefanalytiker hos Danske Bank, steg gaspriserne med op mod 25 procent sidst på dagen mandag.

Altså en "relativt stor reaktion", som dog skal ses i lyset af, at priserne for gas allerede var faldet en smule efter de tårnhøje priser i august, fortæller han.

Desuden er hverken Nord Stream 1 og Nord Stream 2 længere rørledninger, vi som sådan regner med at få gas tilført fra. Det skyldes, at forsyninger fra Nord Stream 1 er sat på pause, mens Nord Stream 2 endnu ikke er i drift.

- Markedet er sådan set forberedt på, at der ikke kommer noget gas. Alligevel er det endnu en understregning af, at hele energisystemet er ekstremt følsomt, og jeg er desværre nervøs for, at der nu er en ny pil opad på vej for gaspriserne og dermed også for elpriserne, siger Arne Lohmann.

Hvis man gik rundt med et lille håb om, at der var gas tilbage fra Nord Stream 1, når lækagen – måske – bliver udbedret, kan man ifølge Arne Lohmann godt tro om igen.

- Der er ikke nogen vej udenom. Jeg tror ikke, at der kommer noget gas fra Rusland i løbet af vinteren. Derfor er jeg bekymret for gaspriserne, som også vil tendere over mod højere elpriser.

Ifølge tyske myndigheder kommer Nord Stream 1-ledningen formentlig aldrig i drift igen efter de to gaslækager. Sådan lyder det fra regeringskilder i Tyskland til avisen Tagesspiegel onsdag eftermiddag.