En torpedo, en dykkeraktion eller hjælp fra en drone? Ekspert mistænker denne russiske flådeøvelse i Østersøen
Monteringen af eventuelt sprængstof, der har kunnet forårsage eksplosionen, har taget ganske få timer, vurderer eksperter.
Hvordan saboterer man et gasrør med en tykkelse på 12 centimeter af stål og beton, som ligger på 70 til 90 meters dybde?
Det spørgsmål trænger sig på, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag konstaterede, at eksplosionerne og gaslækagerne i gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 er sket ved bevidste handlinger.
Efterforskningen af gaslækket på åstedet vil først begynde, når trykket fra gassen er faldet, og rørene er tømt. Det vil ifølge Energistyrelsen tage en uge.
Ifølge eksperter, TV 2 har talt med, er de sandsynlige scenarier, der har kunnet forårsage skaderne, dog relativt få. Det samme er aktørerne, der står bag.
- Det er kun stater, der har udstyret og eventuelt ubådene, som kan have fundet anvendelse ved sprængningen. Det er meget lidt sandsynligt, at civile organisationer eller andre kan have forårsaget skaderne, og alt peger på Rusland, siger Jens Wenzel Kristoffersen, der er søofficer og analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Hans gæt er, at sprængstofferne er placeret tidligere i år, og han fremhæver en russisk flådeøvelse tilbage i juni i Østersøen som en anledning til at forberede sabotageaktionen.
Fiskekutteren med drone og sprængstof
Direkte adspurgt om, hvordan sabotagen er udført, hælder Jens Wenzel Kristoffersen til, at en undervandsdrone har spillet en nøglerolle.
Dronerne kan påmonteres eksplosiver og fjernstyres ned til målet, man har udset sig.
Der er ikke tale om små droner, som man kender dem fra luften, men droner, der udsættes fra kraner og måler tre til fem meter i længden.
- Man kan have sejlet ud som et forskningsskib eller en fiskekutter og medbragt både undervandsdroner og sprængladninger. Under dække af fiskeri eller forskning kan skibet midt om natten have slået sit signal fra, sænket dronen og placeret en ladning.
Christian Spohr, der er tidligere medlem af Forsvarets specialstyrker i Frømandskorpset og i dag driver sit eget sikkerhedsfirma, hælder også til, at bagmændene via et civilt skib har sat aktionen i gang.
Det er metoden, der ifølge ham efterlader færrest spor.
- Den mest nærliggende teori er, at et civilt fartøj har sendt en drone ned til rørledningerne med eksplosiver. Eksempelvis gennem en brønd inde i skibet med en kablet drone, der har monteret sprængstoffet, eller fra en kran på dækket, siger han.
Selve aktionen kan ifølge frømanden ske på få timer, og monteringen bør være relativt uproblematisk:
- Eksplosiverne kan suges fast, de kan lægges på rørledningen, hvor de holdes nede med vægt. De vil være tidsindstillet og kan være monteret dage, uger eller år i forvejen.
Ifølge Christian Spohr er det for tidligt at gisne om, hvor mange kilo sprængstof man har anvendt, da det afhænger af, hvilken type man har brugt.
Dykkere i aktion
De to eksperter kan og vil ikke udelukke, at man har anvendt dykkere, da det "principielt" er en mulighed.
Rørledningerne ligger på 70 til 90 meters dybde, hvilket er fysisk muligt at dykke ned til med eventuelle eksplosiver – eventuelt fra en ubåd.
Risikoen for at blive opdaget vil dog være markant større, understreger Christian Spohr:
- Dykkere vil kunne sluses ud fra en ubåd og montere sprængstof rundt om rørledningen. Men det er langt mere risikabelt for dykkerne, der vil opleve et voldsomt tryk og skal bruge tid på at trykudligne både på vej ned og op, hvor aktionen finder sted. Opdages en ubåd, vil det desuden pege på, at en stat står bag.
Der er dog ikke enighed blandt eksperterne.
Marinehistoriker og ubådsekspert Søren Nørby fra Forsvarsakademiet hælder til, at man har anvendt dykkere, selvom han understreger, at det på nuværende tidspunkt i efterforskningen er gætværk.
- Dykkere kan i større grad sikre, at sprængstoffer bliver på rørledningen ved at montere dem med strips eksempelvis. Derfor hælder jeg til den mulighed, siger han.
Angreb fra ubåd
Et sidste bud på, hvordan sabotagen er sket, er måske det, flest kan relatere til takket være populærkulturen.
Man ser det for sig: En ubåd affyrer en torpedo mod målet i nattens mulm og mørke, hvorpå den sejler ubemærket væk igen.
Torpedoer anvendes dog slet ikke til stillestående mål, forklarer Jens Wenzel Kristoffersen.
- Torpedoer går efter mål med lyd, der støjer som skibe, men de vil ikke kunne ramme en rørledning.
Søren Nørby er enig i, at ubåden ikke kan finde anvendelse. De er gode til at sænke fartøj i fart, hvor de eksploderer under kølen på skibe, men vil ikke kunne navigere efter et stillestående mål.
- Der har ikke været lyd på gasledningerne, medmindre russerne først har monteret en sonar på rørledningerne. Og det ville trods alt være for besværligt, siger Søren Nørby.
Rusland afviser mistanker
Selvom de tre eksperter alle peger på, at Rusland står bag sabotagen, understreger de, at man for nuværende ikke har nogen beviser, der indikerer, at landet står bag.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde tirsdag aften, at det er myndighedernes "klare vurdering", at de tre lækager på Nord Stream 1 og 2 er sket ved bevidste handlinger og ikke ved uheld.
Det russiske styre afviser mistanken om at stå bag de tre lækager på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.
Dmitrij Peskov, der er talsperson for styret i Kreml, kalder det dumt.
- Det er ganske forudsigeligt og også forudsigeligt dumt, siger han på et pressemøde.