Hvor langt er der fra sabotage mod gasledning til krig?
Eksplosion på gasledning har fundet sted cirka to kilometer fra dansk territorialfarvand.
Tirsdag aften blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt, om der er begået en krigshandling mod Danmark.
Et opsigtsvækkende spørgsmål, som stilles på baggrund af tre opsigtsvækkende lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i farvandet ud for Bornholm.
- Svaret er, at det er foregået i internationalt farvand, og dermed nej, svarede Mette Frederiksen tirsdag aften ved et pressemøde i Statsministeriet, hvor hun sammen med tre ministerkolleger besvarede spørgsmål om situationen i Østersøen.
Ifølge regeringen indikerer lækagernes størrelse og karakter, at der er tale om bevidste handlinger mod gasledningerne og ikke uheld.
Lækagen tættest på Bornholm har fundet sted på gasledningen Nord Stream 2 cirka 24 kilometer sydøst for Dueodde. Her pibler gasbobler mod havoverfladen, hvor de rammer et areal på mere end 100 meter i diameter.
Havde angrebet fundet sted blot to kilometer tættere på Bornholm, så havde der været tale om en bevidst handling i dansk territorialt farvand, påpeger eksperter. Dansk territorialt farvand går 12 sømil ud fra kysten svarende til 22,22 kilometer.
Det er uvist, hvem der står bag angrebene på gasledningerne. Men flere spekulerer i, om det kan være Rusland. Den polske udenrigsminister, Marcin Przydacz, har ikke været bleg for at pege mod øst med udtalelsen: "Hvis man er i stand til at føre en aggressiv, militær kurs i Ukraine, kan vi ikke udelukke, at man gennemfører provokationer i Vesteuropa".
- Men selv hvis det viste sig, at Rusland stod bag, og at det var foregået på dansk territorium, så ville det her ikke betyde, at vi var i krig med Rusland nu, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Han har speciale i havretlige problemstillinger og en ph.d. i folkeret med speciale inden for krigens love.
Hvor går grænsen for krig?
Lige uden for dansk territorialt farvand er det, som kaldes Danmarks eksklusive økonomiske zone. Her har Danmark ret til havets naturressourcer, ret til at håndhæve dansk miljølovgivning og ret til havforskning.
Det er blandt andet her, lækager har fundet sted.
- Det her er altså ikke foregået i vores territorium, men i en zone, hvor vi har rettigheder. En zone, vi er suveræne over. På den måde er det en krænkelse af vores suveræne rettigheder, da det eksempelvis forhindrer os i at fiske i de områder i øjeblikket, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Hvad betyder det?
- Der er ingen tvivl om, at hvis russerne står bag det her, så har de intensiveret konflikten. Men der er lang vej endnu, før Danmark er i krig. Vi skal være bekymrede og forberede os på flere mindre angreb, men før der er tale om krig, så skal vi se én af to muligheder, siger han og tilføjer:
- Enten skal Danmark eller Rusland erklære hinanden krig. Eller også skal parterne anvende bevæbnet magt imod hinanden.
Militærforskeren understreger, at der endnu ikke er nogen beviser på, at Rusland skulle stå bag sabotage på gasledningerne.
Men landet har et klart motiv, tilføjer han. Med sabotage på gasledningerne presses gasprisen op, og det kan være et led i en økonomisk krigsførelse mod Vesten, hvor Rusland forsøger at få Europa til at opgive støtte til Ukraine.
I krig via stedfortræder
Allerede i april sagde den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, at NATO herunder Danmark de facto var gået i krig med Rusland.
- NATO har dybest set involveret sig i en krig mod Rusland via en stedfortræder og bevæbner den stedfortræder. Krig betyder krig, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Siden da har Danmark og vestlige allierede sendt flere våben afsted til Ukraine.
Men dansk støtte til Ukraine betyder ikke, at Danmark er i krig med Rusland, fortæller Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Han giver ikke meget for Lavrovs udtalelse fra foråret.
- Det er teatertorden. For så længe Rusland ikke har omsat deres påstand om, at vi er i krig, til et regulært angreb imod os, så har Rusland accepteret en gammel teori om ”kvalificeret neutralitet”, siger han.
Kvalificeret neutralitet giver neutrale lande ret til at støtte et land, der er blevet angrebet ulovligt, uden at det bringer de neutrale lande i konflikt med modparten. Og de fleste lande i verden anser Ruslands angreb for ulovligt, mener professoren.
- Den hjælp, som Danmark og andre lande har ydet til Ukraine, er ikke tilstrækkeligt til at sige, at vi er i krig med Rusland, fastslår Frederik Harhoff.
Han kan ikke forestille sig, at Rusland tør at lave et regulært væbnet angreb mod et NATO-land.
Hybridkrig
Mens direkte angreb ifølge eksperterne er udelukket, kan sabotage af rørledninger godt vise sig at være første skridt i en hybridkrig med andre typer af angreb herunder cyberangreb.
- Russerne er dygtige til hybridkrig, hvor man ikke rigtig ved, hvor angrebet kommer fra. Her kan man eksempelvis netop føre krig på havbunden, hvor det ikke er umiddelbart er klart, hvem der gør hvad, siger Frederik Harhoff.
I Udenrigsministeriet findes allerede et notat med en juridisk vurdering af, hvornår Danmark reelt er i krig med Rusland i forhold til den nuværende situation med Ukraine, skriver Berlingske.
Men offentligheden må ikke få indblik i vurderingen og heller ikke svar på, hvorfor dokumentet ikke kan udleveres.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl påpeger, at offentliggørelsen af sådan en vurdering kan give Rusland gode kort på hånden i den nuværende konflikt.
- Så vil Rusland vide, præcist hvor langt man kan gå uden at gå over stregen. Det er ofte en fordel at holde fjenden hen i uvished om, hvornår den overskrider en rød linje, for ellers er det helt sikkert, at fjenden vil genere os så meget som muligt op til den linje. Det er ikke i vores interesse, siger han.
Ifølge den danske regering, er lækagerne på rørledningerne sket ved sprængning. På pressemødet tirsdag aften henviste klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til, at seismologiske undersøgelser har påvist rystelser omkring lækagerne.
- Typer af rystelser, som man ikke ser ved jordskælv, men som man ser ved eksplosioner, forklarede han.
Regeringen ser alvorligt på situationen, fordi lækagerne har fundet sted så tæt på Danmark og Sverige, sagde statsministeren.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer imidlertid, at der ikke er en øget militær trussel mod Danmark, understregede hun på pressemødet.