Angreb på Nord Stream er uden fortilfælde – ekspert advarer mod at lade frygten trække os ned
Med angrebet på Nord Stream 1 og 2 sender man et signal om, at hvis man kan sprænge det i luften, kan man også sprænge andet i luften, siger ekspert.
Vi ved ikke hvem, men nogen har ved en bevidst handling sprængt huller i to gasledninger på havbunden i Danmarks baghave.
Det var beskeden fra Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet tirsdag aften, og ifølge eksperter er det helt uden fortilfælde i vores del af verden.
- Der er kendskab til sabotagehandlinger mod rørledninger på land, men ikke i det europæiske område overhovedet, siger Trine Villumsen Berling, der forsker i europæisk energi- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til TV 2.
Eksplosionerne indtraf kort efter klokken 03 natten til mandag på Nord Stream 2 og kort efter klokken 19 mandag aften på Nord Stream 1.
Det skete i det, der hedder Danmarks eksklusive økonomiske zone men i internationalt farvand.
Trine Villumsen Berling hæfter sig ved, at angrebet blev sat så præcist ind nær Bornholm men uden for dansk farvand. Man kunne også være gået efter Nord Stream 1, hvor den faktisk går igennem dansk territorialfarvand.
- Så det ser ud til, at man er gået efter noget, som kunne bortforklares, og som Danmark ikke på den måde skulle reagere på, siger Trine Villumsen Berling men noterer også, at vi er langt inde i det vestlige Europa.
- Så jeg synes, det er meget foruroligende, siger hun.
Pas på frygten
Efter eksplosionerne hævede den danske el- og gassektor beredskabsniveauet til det næsthøjeste af fem niveauer.
Det er meget klogt, mener Trine Villumsen Bering. I den nuværende situation er det vigtigt at holde et vågent øje med al den infrastruktur, som har noget med gas at gøre.
Men på anden side er det nok også den reaktion, som man håber at få med angrebet på gasledningerne, påpeger hun.
- At vi bliver smadderbange for, at der kommer mere, og at vi måske kan gå helt hen og blive handlingslammede. Det er den måde energivåbenet oftest bruges på, siger hun.
Våbenet handler om at skabe uro og bekymring og spiller på vores manglende mulighed for at drage en ordentlig konklusion over, hvad der er sket.
- Det skal vi også være meget vakse på, at vi ikke lader os trække for langt ned i den frygt, siger Trine Villumsen Bering.
Har intet med Danmark at gøre
Kristian Søby Kristensen er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, og han hæfter sig også ved, at sprængningerne i Østersøen er uden fortilfælde.
Men derudover bider han også mærke i, at det ikke er et dansk problem, selvom det er foregået så tæt på Danmark, som det næsten kan. Det er sket i internationalt farvand, og gasledningerne er ikke danske, påpeger han.
- Det her har ikke noget med Danmark at gøre, men det kan være, at det er en lille sidegevinst, at man har kunnet sætte det danske beredskab i gang også, siger han til TV 2.
Selvom vi ikke ved, hvem der står bag, er det ifølge Kristian Søby tydeligt, at der er ”en vis afskrækkelseseffekt” ved angrebet.
Der ligger masser af andet kritisk infrastruktur på havbunden. Eksempelvis datakabler og strømforsyningskabler fra vindmøller. Med angrebet på Nord Stream 1 og 2 sender man dermed et signal om, at hvis man kan sprænge det i luften, så kan man også sprænge andet i luften.
Timingen er også bemærkelsesværdig, fordi det falder sammen med, at statsminister Mette Frederiksen var i Polen til åbningen af gasledningen Baltic Pipe, der skal udgøre et alternativ til den russiske gas, der flyder i Nord Stream-rørene.
- På den måde får man understreget, at den rørledning på samme vis er sårbar, siger Kristian Søby.
Hvem står bag?
Et andet sammenfald er de dybt kritiserede folkeafstemninger, som Rusland lige nu gennemfører i fire besatte områder af Ukraine for at indlemme dem i Rusland.
- Det vil sige, at nu sidder I og holder breaking news om en gasledning i Østersøen i stedet for at snakke om det. Så på den måde er der også en forvirringslogik knyttet til det her, hvis vi tager det udgangspunkt, at det kunne være Rusland, der står bag, siger Kristian Søby.
Dermed siger han også, at pilen peger på Rusland. Det ved vi reelt ikke noget om endnu, men seniorforskeren har ikke fantasi til at forestille sig, hvem der ellers kunne have interesse i at stå bag.
Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, er endnu mere klar i mælet, når han peger på Rusland som den sandsynlige bagmand.
- Der tør jeg godt lægge hovedet på blokken. Hvis du kigger på et atlas, så er vi jo omgivet af allierede, og dem tror jeg ikke, at det er, siger han.
Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis nogensinde kommer til at udpege en ansvarlig.
- Det tvivler jeg på, at man kan finde ud af. Dem, der står bag, vil sandsynligvis have arrangeret det sådan, så de kan benægte det. Det er det, jeg forventer, siger Jacob Kaarsbo.