Samfund

Studerende er bekymrede over regeringens nye forslag

Mette Frederiksen afviser blankt, at der er tale om en forringelse af uddannelserne. Tværtimod, lyder det.

Fremover skal nogle kandidatstuderende hurtigere afslutte deres studie og komme ud på arbejdsmarkedet.

Regeringen vil skære et år af halvdelen af alle kandidatuddannelser, så mange studerende fremover skal tage fire års uddannelse i stedet for fem år.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) søndag i Politiken, hvor hun løfter sløret for en del af udspillet Danmark kan mere 3, som regeringen præsenterer mandag.

Men forslaget møder kritik fra Danske Studerendes Fællesråd, der frygter, at det vil forringe uddannelserne.

- Vi er bekymrede for, hvad det betyder, når de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet. Kommer de til at have samme vilkår? For hvorfor ansætte nogen med en etårig uddannelse, når nogle har en toårig uddannelse?, siger Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

Hun henviser til, at færdiguddannede med det nye forslag i fremtiden kan have forskellige studielængder på cv'et alt afhængigt af, hvilket år de er startet på studiet.

Rammer især humaniora

I interviewet med Politiken lægger statsminister Mette Frederiksen (S) op til, at særligt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser vil blive forkortet. Det giver mere mening, at "eksempelvis medicin og nogle af de tekniske uddannelser" er femårige, mener hun.

Det samme siger statsministeren søndag aften til TV 2.

Det er et kæmpe eksperiment med de studerende

Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd

Reformen skal frigive to milliarder kroner. Den ene milliard skal bruges på universiteterne og blandt andet sikre, at de studerende får minimum 15 timers undervisning om ugen. Den anden milliard skal bruges på den øvrige uddannelsessektor, herunder velfærdsuddannelserne og erhvervsuddannelserne.

Det glæder man sig over hos Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, lederne. Ifølge formand Ole Heinager er der brug for blandt andet at investere i nyt udstyr og opkvalificering af undervisere.

- Renoméet for uddannelserne betyder sindssyg meget, hvis vi skal have både unge og de lidt ældre til at vælge erhvervsuddannelserne. Så vi håber, at en del af midlerne bliver øremærket til erhvervsuddannelserne, siger han.

Danske Studerendes Fællesråd er særligt bekymrede for, at de kortere kandidatuddannelser vil være svære at omsætte til udlandet.

Julie Lindmann anerkender, at der er brug for flere undervisningstimer, men hun er bekymret over, at der samtidig fjernes nogle ECTS-point, når uddannelsen forkortes.

Hun oplever, at det i dag er svært at få job med en fireårig kandidat og kalder det derfor for et "kæmpe eksperiment med de studerende" at forkorte uddannelserne.

- Hvis erhvervslivet ikke er klar til at tage imod kandidater, der kommer med en fireårig uddannelse, så bliver de studerende fanget i et limbo, hvor de ikke kan bruge deres uddannelse nogen steder, siger hun.

Jeg synes, vi skal lytte på, at vi har en ungdomsgeneration, der er utroligt presset

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Kan skabe et a- og et b-hold

Hos Dansk Magisterforening, der organiserer akademikerne, frygter formand Camilla Gregersen, at en forkortelse af kandidatuddannelserne vil føre til dårligere uddannelser.

- Det er slet ikke tiden til at skære ned på universitetsuddannelserne og oprette a- og b-uddannelser. Det er det stik modsatte, vi har behov for, siger Camilla Gregersen.

Man vil jo også styrke uddannelserne ved at bruge pengene på flere undervisningstimer?

- Ja, det vil man gøre på den etårige, men man kan ikke proppe to års viden ind i hovederne på de unge i løbet af et år, og det vil jo øge presset på de unge, gå ud over fagligheden og mindske muligheden for at komme i praktik undervejs og komme til udlandet, som, vi også ser, kvalificerer de unge undervejs i uddannelsen, siger hun.

Hun mener, at man "kannibaliserer på hinandens uddannelser", når man i stedet for at tilføje flere penge til uddannelserne, flytter dem fra det ene område til det andet.

- Jeg er glad for, at de har lyttet til os i forhold til, at der er for få timer på en del uddannelser, men løsningen på det er jo ikke at fjerne en milliard kroner fra universitetsområdet. Det vil jo blive en nedskæringsøvelse, mener hun.

Men er det længden af uddannelsen, der afgør kvaliteten?

- Man kommer ikke udenom, at længde også har en betydning i forhold til, hvor mange timer i døgnet, der er til, at man opnår den nødvendige læring. Det er rigtig godt, hvis man vil styrke timetallet og forbedre kvaliteten, men man skal ikke lave et kæmpe eksperiment med nogle uddannelser.

Hun oplever ikke, at erhvervslivet efterspørger kortere uddannelser, men derimod mere kvalificerede kandidater og særligt i de brancher, hvor der er mangel på kandidater eksempelvis it-branchen.

Er det så ikke meget godt, hvis man kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet?

- Ikke hvis det betyder, at man kommer ud med en alt i alt ringere uddannelse, hvor man ikke har haft tid til både fordybelsen og at have studiejob ved siden af. Jeg synes, vi skal lytte på, at vi har en ungdomsgeneration, der er utroligt presset, og man skal ikke presse dem yderligere ved at sige, at de skal være færdige på den halve tid.

Forslaget møder også kritik fra vismændene i Det Økonomiske Råd, der vurderer, at det kan føre til et enormt bnp-tab. Det samme gør Reformkommissionen i sin rapport.

Vil gavne os alle, siger statsministeren

Mette Frederiksen afviser blankt, at der er tale om en forringelse af uddannelserne. Tværtimod, lyder det.

- Er vi sikker på, at det er længden, der er det afgørende? Med det her reformforslag vil den enkelte studerende opleve at få flere undervisningstimer, mindre hold og mere respons. Det vil gavne den enkelte unge, erhvervslivet og os alle sammen, siger hun til TV 2.

Regeringen har inviteret til pressemøde i morgen klokken 11, hvor reformudspillet vil blive præsenteret.

Du kan følge med på TV2.DK og TV 2 NEWS.