Pernille Rosenkrantz-Theil mødte op i "drengetøj" til galla: - I aften gør jeg, som jeg gjorde som barn
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) deler sin oplevelse af at være en "drengepige" og ikke føle, at hun passede ind i de traditionelle kønsopfattelser.
Som barn følte politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sig som en "drengepige".
Derfor valgte hun fredag at troppe op på den røde løber til aftenselskab på Christiansborg Slot i kjole og hvidt, som er kutyme for mændene. Hun havde nemlig et særligt budskab med sin påklædning.
- I aften gør jeg, som jeg gjorde som barn: Kommer i drengetøj til ballet, skrev hun i sit opslag på Facebook, hvor hun også viser et billede af sig selv som barn med karseklippet hår.
Her deler hun sin egen oplevelse af som barn at føle, at hun ikke passede ind i de traditionelle kønsopfattelser.
Gik kun i blåt og havde karseklippet hår
Med sit opslag vil Pernille Rosenkrantz-Theil, der er børne- og undervisningsminister, gerne sende en hilsen til alle "drengepigerne og tøsepigerne" og til alle LGBT+-eleverne på skoler og uddannelsessteder, som bliver mobbet eller føler sig ensomme i skolen.
Selv er Pernille Rosenkrantz-Theil aldrig blevet mobbet, og hun oplevede, at hendes familie gav hende plads til at være sig selv.
Men det gælder ikke alle, skriver hun.
- I er ikke alene – og man kan godt gå op ad den røde løber, selvom man afviger fra gennemsnittet, skrev Pernille Rosenkrantz-Theil i Facebook-opslaget.
Hun oplevede dog, at hun skilte sig ud fra de andre piger. Hun gik kun i blåt tøj, havde helt karseklippet hår og spillede fodbold – primært mod drengene. Der var ikke meget fra pigernes verden, som hun forbandt sig selv med, forklarer hun.
Som at se sig selv i spejlet
Netop det er tidligere blevet italesat af studievært Nynne Bjerre Christensen.
I et opslag på Facebook i august delte hun sin personlige beretning om sin kamp med sin kønsidentitet. Opslaget fik hurtigt meget opbakning fra mennesker, der også kendte til følelsen af ikke at passe ind i samfundets kønsnormer.
Opslaget ramte også noget i Pernille Rosenkrantz-Theil, der genkendte hendes beretning fra sin egen barndom.
- Da jeg for nyligt læste Nynne Bjerres historie, og i øvrigt så billedet af hende som lille, var det som at se mig selv i spejlet, forklarer hun.
Nynne Bjerre Christensen gik dog også i sit opslag ud og advarede mod regeringens forslag om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte til børn. Det vil sige, at børn ned til nul år skal kunne få ændret deres cpr-nummer.
- Man kan roligt sige, at jeg led af det, som Etisk Råd i dag ville kalde “kønsubehag”. Det vidste jeg heldigvis ikke noget om dengang. Og heldigvis var der heller ikke stor diskussion om hverken hormonbehandlinger, juridisk eller fysisk kønsskifte. Så er jeg bange for, at jeg var hoppet på den limpind. Havde bildt mig selv og andre ind, at jeg var dreng og ikke kunne leve som pige. For det KUNNE jeg ikke dengang, men jeg SKULLE, skrev hun i sit Facebook-opslag.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forholder sig ikke til juridisk kønsskifte i sit opslag, men det er hendes eget parti, Socialdemokratiet, der foreslog det tilbage i august.
Kan bryde et tabu
Når Pernille Rosenkrantz-Theil og Nynne Bjerre Christensen står frem med deres historie, kan det være med til at bryde et tabu. Det mener Christian Groes, lektor og kønsforsker ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
Han tror, at beretningerne rammer noget hos folk, fordi mange mennesker kan genkende ikke at passe ind i en skarp opdeling af kønnene. Eksempelvis gennem udtrykket "drengepige".
- Det er mange blevet kaldt og har oplevet, at de ikke levede op til at være "kvindelige nok", fordi de dyrkede en anden måde at være kvinde på, som ikke passede ind i tiden, siger han.
Og selvom han stadig af og til hører "drengepige"-udtrykket i dag, oplever han, at noget har flyttet sig, og at der i dag er en større rummelighed.
- Der er en kæmpe forandring i gang lige nu, og det skaber rum til at bevæge sig igennem forskellige kønsmarkører og lege mere med det. Der er et tabu, der er blevet brudt lidt, siger han, der dog oplever, at der kan være en generationskløft i forhold til, hvordan de ældre generationer ser på det.
For Pernille Rosenkrantz-Theil ændrede det sig, da hun kom i puberteten, og kønshormonerne begyndte at spille ind, og hun fik "sågar en kjole på med mellemrum".
- Mest af alt vil jeg bare gerne have lov til at være mig. Kvinde på min måde. I kjole indimellem. I bukser det meste af tiden.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at stille op til et uddybende interview.