Siden finanskrisen er boligpriserne steget voldsomt, men ikke der hvor Sanne Damore bor – tjek dit eget postnummer her
Boligmarkedet har udviklet sig skævt siden finanskrisen. På Frederiksberg er husene steget mere end 80 procent, mens andre postnumre har oplevet fald.
Du kan slå dit eget postnummer op længere nede i artiklen og se, hvor meget huspriserne enten er steget eller faldet siden 2007.
Sanne Damore viser rundt i sit og kærestens hus i Langebæk på Sydsjælland. Parret bor her ikke mere – men huset er stadig deres, for de kan ikke sælge det.
- Vi håber på, at det bliver solgt så hurtigt som muligt, så vi kan komme videre, siger Sanne Damore.
Hun købte det 184 kvadratmeter store hus i 2010 sammen sin kæreste for 2,5 millioner kroner, men siden er boligpriserne i området faldet.
Huset blev sat til salg i 2019, fordi parret fandt en lejebolig i nærheden med den havudsigt, de havde drømt om i årevis.
Men huset var ikke så nemt at sælge. Først blev det sat til salg for næsten tre millioner kroner, men efter adskillige prisnedslag er salgsprisen nu nede på lige under 2,4 millioner. Mindre end hvad de for 12 år siden gav for det.
- Vi får aldrig nogensinde de penge ind, som vi har investeret og det arbejde, vi har lagt i det, siger Sanne Damore.
Et skævt Danmark
Parrets situation er langt fra enestående.
Mens huspriserne er steget kraftigt i først og fremmest Hovedstadsområdet, har en række postnumre i resten af Danmark siden finanskrisen oplevet fald i værdien af husene.
Det viser en undersøgelse af udviklingen i husværdierne fra 2007 til 2022 som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.
De største fald er sket på Sjælland. I postnummer 4735 Mern er husværdierne faldet 37 procent, i 4772 Langebæk, hvor Sanne Damores hus ligger, er de faldet 32 procent og i 4660 Store Heddinge er nedgangen i værdierne beregnet til 26 procent.
I samme periode har husejere i postnumrene på Frederiksberg kunne notere sig værdistigninger på 80 til 87 procent, skarpt forfulgt af en række københavnske postnumre, alle med stigninger på over 60 procent.
- Det er med til at trække landet mere skævt, vurderer den tidligere overvismand Michael Svarer, der i dag er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Alene de seneste tre år har mindst 58.647 danske boligejere i de gode postnumre kunnet indkassere over en million kroner skattefrit ved at sælge deres bolig, viser TV 2s undersøgelser.
- Det er virkelig, virkelig skævt. Det er jo helt vildt, at man kan få så store kapitalgevinster ubeskattet. Det er med til at øge uligheden, vurderer Michael Svarer.
Svarer til en livsindkomst
TV 2s tal viser også, at 336 sælgere har haft boliggevinster på mere end ti millioner kroner – overvejende på boliger i Gentofte, Frederiksberg og København.
- Det er jo virkelig mange penge, hvis man har tjent ti millioner kroner. Det er nærmest livsindkomsten for nogle grupper. Det er nogle meget markante formuegevinster, der tilfalder en relativ lille del af befolkningen, siger Michael Svarer.
For nogle boligejere har boliggevinsterne faktisk været så store, at de har tjent over 20.000 kroner skattefrit hver dag, de har boet i deres hus.
- Det er fuldstændigt afsindigt. Derfor skal man heller ikke have ondt af, at boligpriserne falder lidt nu. For der, hvor priserne falder, er selvfølgelig også de steder, hvor de er steget mest indtil nu, siger Michael Svarer.
Dobbelt gevinst
Han fremhæver, at man i nogle postnumre ikke kun har kunnet høste store skattefri milliongevinster – man er også i årevis sluppet billigt i den løbende ejendomsværdiskat til staten.
Ejendomsværdiskatten beregnes nemlig ud fra 20 år gamle vurderinger på grund af det skattestop, som den daværende VK-regering indførte i 2001.
- Fordi man betaler skat af det, som ens husværdi var i 2001, så er den effektive beskatning faldet sindssygt meget, siger den tidligere overvismand.
De steder, hvor værdierne er steget meget, betaler ejerne således kun skat af en meget lille del af deres reelle ejendomsværdi.
Beskat gevinster som plan B
I 2024 indføres efter planen nye boligskatteregler i Danmark, der forenklet går ud på, at ejendommene får nye og mere korrekte offentlige vurderinger, som ejendomsværdiskatten skal beregnes ud fra. Det nye system har dog været plaget af problemer og er blevet udskudt adskillige gange.
- Hvis det system kikser, så må plan B være at gå den svenske vej og indføre en kapitalgevinst beskatning, siger Michael Svarer med henvisning til Sverige, hvor boligejere betaler skat af gevinster ved salg af fast ejendom.
Han mener ikke, at man i Danmark kan blive ved med at lade de store boliggevinster være skattefri – uden at ejendomsværdiskatten bliver mere realistisk.
- Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt, at man ikke beskatter disse gevinster. Det er en uheldig måde, man har indrettet skattesystemet på, siger professor Michael Svarer.
Store omfordelinger
Carsten Tanggaard, der også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, peger på, at de nuværende regler for boligbeskatning har skabt et mærkbart skel mellem land og by.
- Der er sket nogle meget store omfordelinger af formuen i samfundet. Og det har været til fordel for dem, der i forvejen har meget – nemlig dem, der bor i de store byer og har høje lønninger, siger professor Carsten Tanggaard.
Det er også blevet sværere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet i nogle postnumre – primært i Hovedstadsområdet.
- Det er voldsomt vanskeligt at komme ind på boligmarkedet i de store byer uden en opsparing fra en tidligere ejendom eller en høj løn, siger Carsten Tanggaard.
Han vurderer, at priserne vil fortsætte med at ligge højt i disse områder.
- Så længe virksomhederne vil betale meget høje lønninger i byerne, så vil priserne blive ved med at stige – på trods af skvulp, der for eksempel skyldes energikriser og inflation, siger Carsten Tanggaard.
Ingen gevinster på landet
For Sanne Damore i Langebæk er uligheden mellem land og by til at tage og føle på. Mens andre boligejere har tjent tocifrede millionbeløb skattefrit, sidder hun og kæresten nu tilbage med et hus, de efter alt at dømme kun vil kunne sælge med et tab.
- De kan sidde med benene oppe, og så stiger boligen alligevel. Det gør den bestemt ikke hernede. Jeg kender ikke nogen, der har vundet på at sælge deres bolig her ude på landet, siger Sanne Damore.
Hun mener, at de store gevinster burde beskattes.
- Det er jo en samfundsskabt værdistigning. Det er bare murstenene, som er steget og steget og steget – for eksempel på Frederiksberg eller i Hellerup, siger hun.
Parret har dog forliget sig med, at huset har tabt i værdi.
- Det er ærgerligt i forhold til det arbejde, man har lagt, og det man har investeret, men man er jo magtesløs, siger Sanne Damore.