Samfund

Teenagere risikerer hjerteproblemer på grund af forurening, viser studie

For første gang viser stort studie, at luftforurening kan have konsekvenser for ellers sunde og raske teenagehjerter.

Et hjerte, der er sundt, pumper både godt og regelmæssigt.

To ting, vi især sidestiller med unge mennesker, der er sunde og raske. Det er i langt højere grad den ældre del af befolkningen, vi omvendt sidestiller med hjerteproblemer.

Men et amerikansk studie viser nu, at det langt fra kun er den ældre målgruppe, der kan risikere hjerteproblemer.

Årsagen skal findes i luftforurening.

Hjerteforstyrrelser på blot et par timer

Det nye studie viser, at luftforurening kan kobles til problemer i hjerterytmen hos teenagere.

- Det er et både nyt og interessant studie. Men i min optik er det langt fra overraskende, siger Steffen Loft, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Hjerterytmeforstyrrelser er allerede velkendt blandt ældre befolkningsgrupper.

I det nye studie har man dog målt hjerteaktivitet og luftniveauet hos 322 sunde amerikanske teenagere. Det er sket over et 24 timers tidsinterval.

Studiet har her vist, at en større mængde af de små PM2.5-partikler, der findes i luftforurening, kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser inden for blot et par timer.

Studiet viser, hvor farlig partikelforurening er

Steffen Loft, professor

Steffen Loft, der også tidligere har forsket i luftforureningens konsekvenser for ældre befolkningsgrupper, hæfter sig især ved en ting ved studiet.

- Effekten er langt større, end jeg havde regnet med, når man tager målgruppen i betragtning, siger han til TV 2.

Her henviser han til, at partiklernes påvirkning på hjertet allerede kan ses indenfor 1-2 timer på de unge hjerter.

Risiko for hjerteproblemer

Helt konkret er der tale om de små PM2.5-partikler, der blandt andet stammer fra biler og fabrikkers forurening.

Når de inhaleres, kan de nå dybt ned i lungerne og blodårerne. Herefter reagerer hjertet nogle gange med for tidlige slag.

På kort sigt kan man blive dårlig og utilpas, fordi man pludselig mangler hjernekapacitet.

- I yderste konsekvens kan man risikere et hjertestop. Men her er der flere ting, der spiller ind, siger Steffen Loft.

I studiet beskrives det desuden, at hjertearytmi øger risikoen for blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og pludselig hjertedød senere i livet.

Steffen Loft understreger dog, at hjertestop hører til sjældenhederne. Særligt hos den unge målgruppe.

Hjertets autonome balance

Det autonome nervesystem kontrollerer både indre organer, blodkar, blodtryk, hjerte og lignende. Det består af to systemer, der sørger for at holde hinanden i skak.

Ved indånding af partikler reagerer nervesystemet på irritationen fra blandt andet luftvejene.

Herefter sker der en ændring i nervesystemets naturlige regulering, og en kemisk proces risikerer at irritere cellerne.

Hjertets autonome balance er – ifølge Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhed – en af de bedste forklaringer på, hvorfor forstyrrelser i hjerterytmen sker.

Kilde: Steffen Loft, professor ved KU.

Flyver over lange afstande

Selvom studiet er lavet i USA, kan resultaterne ifølge professoren sagtens overføres til Danmark.

- Der er ingen grund til at tro, at vi ikke skulle få tilsvarende resultater herhjemme, siger han.

Danmarks mængde af partikler er nogenlunde på niveau med dem i det amerikanske studie.

Sammensætningen af PM2.5-partiklerne kan dog variere en smule landene imellem. USA har også en noget strengere politik, når det kommer til grænseværdien for de farlige partikler.

I EU ligger den maksimale grænseværdi på 25 mikrogram, mens den i USA ligger på 12. Tallet henviser til, hvor mange PM2.5-partikler der må være i luften per kubikmeter.

Forureningen kommer ifølge Steffen Loft flere forskellige steder fra. Både industri, trafik, landbrug og brændeovne spiller en rolle i udledningen.

- De små partikler kan transportere sig over afstande på flere hundrede kilometer, siger Steffen Loft.

Særligt når vinden kommer fra vest og sydvest, kan de europæiske landes små partikler blæse op mod Danmark.

Hvad er PM2.5?

PM2.5 er betegnelsen for partikler, der er mindre end 2.5 mikrometer i diameter.

Det er lige nu en af de vigtigste metoder, når det kommer til måling af partikelmængden i luften.

Ifølge Steffen Loft er partikler målt som PM2.5 - ligesom i det amerikanske studie - den type partikel, man ved mest om. Især når det kommer til sammenhængen mellem luftforurening og forskellige typer helbredsudfald.

Kilde: Steffen Loft, professor ved KU.

Endnu et studie til bunken

Studiet understreger ifølge Steffen Loft vigtigheden af, at vi skal have nedbragt vores forureningsniveauer. Både i Danmark, men også på globalt plan.

- Studiet er blot endnu et eksempel i bunken af mange tidligere studier, der viser, hvor farlig partikelforurening er, siger Steffen Loft.

Siden efteråret 2021 har verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalet et partikelniveau på 5 mikrogram per kubikmeter. Her er der tale om et gennemsnit over hele året.

Hvis det skal implementeres i Danmark, har vi ifølge Steffen Loft et stort problem.

- Vores årsgennemsnit er over 10 de fleste steder, hvor folk bor. Så det er langt fra noget, der kan implementeres i morgen, siger han.

Perspektiv

En vinter med mere partikelforurening

Brændeovn.

Flere eksperter forventer i den kommende kolde tid voldsomme udsving i priserne på både gas og el. De stigende priser får derfor flere og flere til at tænke i alternative opvarmningsløsninger for at spare penge. Ifølge Steffen Loft vil det være noget, der også kan ses på luftforureningen. Det skyldes, at flere skifter over til brændeovne. Men brændeovne er en stor synder, når det kommer til forurening af de små PM2.5-artikler. I Danmark anslås det, at brændeovne står for omkring 40 procent af den samlede danske partikelforurening.

Kilde: Teknologisk Institut og Steffen Loft, professor ved KU.