Hop til indhold
Samfund

Det kaldes "et gennembrud" - kræftbehandling kan redde uhelbredeligt syge

af Sabina Louise Nesheim

Standardbehandlingen virkede ikke for 24-årige Thorbjørn Patscheider. Nu er han taknemmelig for at være fuldstændig rask efter T-celleterapi.

En særlig behandling kan give uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft en ny chance, hvis den nuværende standardbehandling ikke virker.

Det er resultatet af et nyt forskningsresultat fra Danmark og Holland, som er det første af sin art i verden.

- Det her er et gennembrud, som jeg aldrig har oplevet magen til. Det er kæmpestort for mig, og det er allerstørst for de patienter, der får gavn af det, siger overlæge og professor i immunterapi, Inge Marie Svane.

Hun er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi, og sammen med hollandske forskere står hun bag det bemærkelsesværdige forskningsresultat, som sidste weekend blev præsenteret ved den europæiske kræftkonference ESMO i Paris.

Gode resultater

Behandlingen hedder T-celleterapi. Her tager lægerne T-celler fra patientens kræftvæv og dyrker og opformerer dem i et laboratorie, så der er milliarder af friske T-celler.

Det store antal celler bliver så returneret til patienten gennem et drop, hvorefter de kan gå til kamp mod kræftcellerne.

Lægerne bruger med andre ord patienternes egne celler til at bekæmpe kræften. Det betyder også, at man ikke kan masseproducere behandlingen. Den skal laves ud fra hver enkelt patiens celler.

168 hollandske og danske patienter har medvirket i forsøget, som blev afsluttet i 2022.

Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er

Thorbjørn Patscheider, tidligere kræftpatient

Hos næsten halvdelen af patienterne blev metastaserne, altså spredningen af kræften, mindre, og hos hver femte patient forsvandt metastaserne fuldstændigt, og patienterne var kræftfri.

- Alt tyder på, at vi her har en behandling, som kan helbrede patienter, der indtil for nyligt var uhelbredeligt syge, siger Inge Marie Svane.

Sådan virker behandlingen

  • T-cellerne, der bruges ved T-celleterapi, kommer fra patienten selv og findes i kræftsvulsten, hvor de formentlig er søgt hen for at slå kræftceller ihjel - dog uden held.
     
  • For at få T-celleterapi skal det være muligt at fjerne minimum en kubikcentimeter frisk væv fra kræftsvulsten.
     
  • I laboratoriet skæres kræftvævet i meget små stykker og behandles med signalstoffer, som får T-cellerne til at søge ud af kræftvævet.
     
  • De udvundne T-celler opformeres og aktiveres via en proces, som tager fire til seks uger. I løbet af den periode bliver én million T-celler til 100 milliarder.
     
  • Patienten indlægges en uge, inden T-cellerne er klar. I den uge får patienten højdosis-kemoterapi, der fjerner alle andre immunceller, før T-cellerne kommer ind i kroppen.
     
  • Så snart T-cellerne er blevet sendt tilbage i kroppen, får patienten en vækstfaktor, der hedder interleukin-2, som fremmer væksten og effekten af T-cellerne.
     
  • På den støttes T-cellerne til fortsat at patruljere i patientens krop, mens de leder efter nye eller allerede eksisterende kræftceller, som de kan destruere.

Thorbjørn er rask

En af de patienter er Thorbjørn Patscheider. Han var 24 år, da lægerne opdagede, at han havde modermærkekræft.

Da kræften blev ved med at sprede sig, selvom han fik behandling, blev han en del af forsøget på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Det er et stort skridt

Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse

I dag er han fuldstændig rask. Faktisk er han så rask, at han i sidste uge besteg Matterhorn, en 4.478 meter høj bjergtinde mellem Schweiz og Italien.

- Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er for at have været med i forsøget. Jeg er glad for, at jeg har kunne bidrage til fremtidig forskning, siger han til TV 2.

Skal godkendes, før det kan blive taget i brug

Kræftens Bekæmpelse, der har støttet forskningen, melder sig i koret og kalder forskningsresultatet et gennembrud.

- Her er der patienter, som ellers ville dø, som i stedet bliver helbredt. Det er et stort skridt. Det er et forskningsresultat, der får os alle til at spærre øjnene op, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, til TV 2.

Nu er næste skridt at få godkendt behandlingen. Og det kan tage tid.

- Vi satser absolut på, at det her kan føre til en godkendelse, men processen er lang, forklarer Inge Marie Svane.

Og det haster at finde en løsning.

- Vi har patienter hver dag, der kunne have gavn af behandlingen, siger hun.

Forskerne har dog søgt myndighederne i deres egne hjemlande om at give en tidlig adgang til behandling med T-celleterapi i Danmark og Holland, hvor faciliteterne til behandlingen allerede eksisterer, mens man arbejder på en godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur (EMA).