Store regionale forskelle i brugen af tvivlsomme operationer
Eksperter mener, at forskellene viser, at der er uenighed om effekten, og hvilke patienter der skal tilbydes operationen.
Langt størstedelen af én særlig rygoperation bliver lavet på Fyn og i Jylland. Der er tale om operationen kaldet vertebroplastik, hvor man sprøjter knoglecement ind i ryghvirvler hos patienter, der lider af knogleskørhed. Formålet med operationen er at reducere deres smerter.
94 procent bliver foretaget i det jyske eller fynske, mens bare seks procent af operationerne bliver lavet på Sjælland.
Det er tegn på, at der mangler styring på området, mener Jan Hartvigsen, som er professor og forsker på Syddansk Universitet.
- Det er en vanvittig stor forskel. Det tyder på, at der er mangel på forskning, og at kirurgerne er fagligt uenige. Enten er der nogen, der opererer for lidt, eller også er der nogen, som opererer for meget, udtaler han.
Det er en "skidegod behandling"
Ét af de hospitaler, som udfører flest vertebroplastik-operationer, er Sygehus Lillebælt i Middelfart. De har fra 2012 til 2021 udført 1141 operationer. Mikkel Østerheden er professor i rygkirurgi på hospitalet, og han mener, at operationen burde være en del af standardplejen for patienter med knogleskørhed.
- Når vi snakker patienter med osteoporotiske frakturer (brud fra knogleskørhed, red.), så er det næsten den af de operationer, vi laver i Middelfart, der tilfører patienterne mest værdi, siger Mikkel Østerheden.
Da han tiltrådte som rygprofessor på Sygehus Lillebælt i 2021, holdt han et tiltrædelsesseminar, hvor han forklarede, at han godt nok ikke kan løfte evidensbyrden i forhold til effekten.
- Jeg synes stadig, at vertebroplastik er en skidegod behandling, men jeg er godt klar over, at der findes studier, der sætter spørgsmålstegn ved effekten, sagde han.
Operation X har vist udtalelserne fra tiltrædelsesseminaret til Karsten Juhl Jørgensen, der er professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som har til formål at samle og analysere sundhedsforskning.
- Det er jo lidt forstemmende at høre kollegaer sætte egen holdning over evidens. Vi skulle jo gerne være en videnskabelig funderet profession, siger han.
Der findes videnskabelige studier, som har testet effekten af vertebroplastik for netop de patienter, Mikkel Østerheden udtaler sig om, pointerer Karsten Juhl Jørgensen.
- Hvis vi ser overordnet på den her behandling, så er det ikke en behandling, man skal tilbyde til patienter med kroniske smerter i ryggen som følge af brud på rygsøjlen fra knogleskørhed, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Operation X ville gerne spørge Mikkel Østerheden, hvorfor han mener, at behandlingen bør være en del af standardplejen, når der er studier, som viser, at operationen har en tvivlsom effekt. Men Mikkel Østerheden har ikke ønsket at stille op til interview med Operation X. I stedet skriver han i en mail, at man på Sygehus Lillebælt har gode erfaringer med operationen.
- Vertebroplastik er en kontroversiel behandling, hvor vi har svært ved at løfte den traditionelle evidensbyrde. Samtidigt er vores erfaringer med behandlingen gode. Evidens for en behandling er ikke bare sort/hvid – der er mange gråtoner, skriver han.
Det kan være forvirrende for patienterne
Mikkel Mylius Rasmussen, kirurg og formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, mener, at de store regionale forskelle kan skyldes, at studierne på området har nogle svagheder, som gør det svært at konkludere, om operationen har effekt.
- Når man ikke har tal og undersøgelser, der stærkt underbygger behandlingen, kan der jo være forskellige holdninger til det. De holdninger vil komme til udtryk ved, at de enkelte sygehuse eller afdelinger vælger lidt forskelligt i forhold til, om man tilbyder behandlingen eller ej, siger han.
De store forskelle i brugen af vertebroplastik tyder altså på, at det i høj grad afhænger af ens postnummer, om man bliver tilbudt operationen.
- Det er jo selvfølgelig ikke det mest hensigtsmæssige, og jeg kan udmærket se, at det for patienterne kan være lidt forvirrende, svarer Mikkel Mylius Rasmussen.
Han vil gerne understrege, at vertebroplastik kun er en behandling, man tilbyder patienter, når der ikke er andre behandlingsmuligheder tilbage.
Det bør ikke være et postnummerlotteri
Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark mener, at det er et problem, at vi ikke har ensartet behandling i hele landet. For det skal ikke være sådan, at nogle behandlinger bliver tilbudt et sted i landet og ikke et andet.
- Der skal være en form for central styring af, hvad der bliver tilbudt. Og den styring skal jo hvile på videnskab – den skal være så uvildig som muligt, uddyber han.
Sundhedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet mener, at den lægefaglig uenighed er en uholdbar situation.
- Det bør ikke være sådan et postnummerlotteri. Hvis der er sundhedsmæssig evidens for at bruge en operation, så bør den evidens jo gælde uanset, hvor man bor i landet. Derfor vil jeg bede Sundhedsstyrelsen se på den her behandlingsform og vurdere, hvad vi har af evidens og være mere tydelige om hvilken anbefaling, vi har.
Region Nordjylland udfører operation tre gange så ofte
Det er ikke kun, når man ser på vertebroplastik, at der er regionale udsving. Ved stivgørende rygoperationer, som har til formål at stabilisere ryggen ved hjælp af skruer og titanium stave for at reducere patientens smerter, er der også forskelle i brugen på tværs af regioner.
En stivgørende rygoperation kan blandt andet bruges til patienter, der har forsnævring af rygmarvskanalen, såkaldt spinal stenose, som kan give smerter i ryg og ben. Men kigger man på brugen af operationen de seneste 16 år i hver af regionerne, er der store udsving.
Ifølge Jan Hartvigsen vil der altid være udsving i brugen, men han mener alligevel, at det her er en stor og tilfældig variation.
- Det tyder på, at der selv i den samme region er et element af tilfældighed i, om man bliver tilbudt en stivgørende operation eller ikke. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt over for patienterne, siger han.
I Region Nordjylland foretager de operationen tre gange så ofte for patienter med smerter på grund af rygmarvsforsnævring som Region Hovedstaden målt per 100.000 indbyggere.
- Det er en stor forskel, og det tyder på, at man blandt kirurgerne ikke er enige om, hvornår man skal tilbyde den operation, siger Jan Hartvigsen.
Han uddyber, at der ofte er sådanne forskelle, når der ikke er solid evidens på et område, eller når klinikere ikke følger de anbefalinger og retningslinjer, der er.
- Det giver ikke mening, at man i et lille land som Danmark ikke har ensartede behandlingstilbud.
Mikkel Mylius Rasmussen fra Dansk Rygkirurgisk Selskab er ikke enig i, at det skyldes uenighed blandt rygkirurgerne om, hvornår man skal tilbyde en operation. Han mener, at det kan forklares med, at der mangler rygkirurger, og derfor flytter behandlingsgarantien og fritvalgsordningen patienterne rundt i landet.
Tror du, det kan have noget at gøre med, at der sidder nogle kirurger et sted i landet, og tilbyder nogle behandlinger, som man ikke tilbyder i andre regioner?
- Nej, det tror jeg ikke. Som jeg er bekendt med det, så tilbyder vi patienterne lige adgang til en stivgørende rygoperation i hele landet, siger Mikkel Mylius Rasmussen.
20 procent unødvendigt
Susanne Axelsen er klinisk lektor på Aarhus Universitet og formand for Vælg Klogt, der er finansieret af Danske Regioner. Organisationens formål er at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer.
- I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt, og der er jo endda noget af det, som kan skade patienten. Patienten kan blive udsat for undersøgelser og operationer, så de får det værre, end de havde det før. Det er svært at få sundhedsvæsnet til at erkende, at det er unødvendigt, siger hun.
TV 2 har spurgt sundhedsministeren Magnus Heunicke, hvad han mener om, at 20 procent af behandlingerne i sundhedsvæsenet kan være unødvendige.
- Det, synes jeg, er et højt tal, og hvis det er rigtigt, så synes jeg, det er alt for højt. Og jeg vil nu bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere de her oplysninger og forsøge at sige, hvordan kan vi handle på det, siger han.
Per Larsen, sundhedsordfører fra De konservative, mener, at det er på tide, at der bliver kigget på nogle af retningslinjerne på området.
- Jeg mener simpelthen, at man er nødt til at genbesøge, om vi kan gøre det her bedre. Man skal altid stille sig selv det spørgsmål i sundhedsvæsnet: Findes der nogle andre måder at hjælpe de her mennesker på end ved operation?