Energikrise

Så meget kan energiloftet komme til at koste dig

Inflationen er højere end den rente, der er lagt op til på energilånene. Alligevel anbefaler økonom, at man kun optager gæld, man har brug for.

Som følge af de historisk høje energipriser foreslog regeringen onsdag en låneordning, der skal sprede ekstraregningen ud over flere år.

Planen er at afsætte op mod 45 milliarder kroner til energilånene, men fordi ordningen er frivillig, skal hver enkelt husstand gøre op med sig selv, om det er en god idé eller ej.

Nordeas forbrugerøkonom, Ida Marie Moesby, fortæller, at mange har efterspurgt en sådan låneordning, så de ikke bliver nødt til at gå fra hus og hjem, fordi el, gas og varme bliver dyrt denne vinter. Men samtidig ser hun også flere punkter, man som forbruger skal være opmærksom på, inden man bare takker ja.

- Som udgangspunkt er det en fin løsning, men der er også mange usikkerheder. Vi kender jo ikke engang energipriserne til vinter. Risikoen er, at folk slet ikke ved, hvilken regning de går og venter på, siger hun til TV 2.

To procent i rente

Fordi der kun er tale om et udspil fra regeringen, er der fortsat mange detaljer, vi mangler svar på.

Inden forslaget kan blive til virkelighed, skal det nemlig først forhandles politisk og derefter vedtages i Folketinget.

Umiddelbart er der dog bred opbakning til forslaget, og TV 2 har derfor regnet på baggrund af det oplæg, der onsdag kom fra regeringen. Her blev der lagt op til en afbetalingsperiode på fem år og en rente, der ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) kan lyde på ”plus/minus 2 procent”.

Det er disse antagelser, TV 2 har brugt til at beregne, hvor meget man vil skulle betale tilbage, hvis man benytter sig af låneordningen.

Der er dog flere ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med regnestykket. Ikke mindst det faktum, at nogle af ens udskudte regninger måske først kommer sent på fyringssæsonen.

Det betyder ifølge Ida Marie Moesby fra Nordea, at det ikke vil give mening af skulle betale renter af hele beløbet fra starten af perioden, fordi ens gæld vil stige i takt med, at man udskyder flere og flere regninger.

15.000 kroner til hver husstand

Dagbladet Politiken skrev onsdag, at hvis energiloftets samlede låneramme på 45 milliarder kroner skal i brug, svarer det til, at hver eneste husstand i Danmark indefryser energigæld for 15.000 kroner.

Om det sker afhænger både af, hvordan priserne udvikler sig, og hvor mange der eventuelt vælger at takke ja til ordningen.

Derudover bliver fordelingen ikke så jævn. Nogle husstande vil nemlig være hårdere ramt, fordi eksempelvis gaspriserne er steget mere end elpriserne, og mange slet ikke vil have brug for at udskyde regningerne.

- Men for nogle vil det ikke være den helt store overvejelse, fordi de er så presset økonomisk, at de ikke har råd til at betale deres regninger lige nu. For dem vil det her være helt nødvendigt, siger Ida Marie Moesby til TV 2.

Den dyreste energi

Her er det i øvrigt værd at bide mærke i den model, regeringen har lagt op til.

Man kan nemlig ikke bare kigge på, hvor meget dyrere ens el-, gas- og fjernvarmeregning er blevet sammenlignet med sidste år. I stedet er der lagt op til et såkaldt prisloft, hvor man kan låne for det beløb, energipriserne er højere end loftet.

For elektriciteten er der eksempelvis lagt op til et prisloft på 2,99 kroner per kilowatttime.

Hvis man pludselig skal betale 4,99 kroner per kilowatttime, kan man altså nøjes med at betale de første 2,99 kroner nu, og så vil de sidste to kroner blive lavet om til et lån, som du kan betale af til staten over en periode på fem år med en rente på cirka 2 procent.

Her er regeringens forslag om indefrysning af ekstraregninger

  • Regeringen foreslår en ordning, hvor man kan udskyde en del af betalingen for el, gas og fjernvarme.
  • Man kan vælge at udskyde betalingen af den del af ens regning, som ligger over prisniveauet fra efteråret 2021. 
  • Det foreslås, at prislofterne sættes til: Gas til 15,45 kroner/kubikmeter, varmepumper og elpaneler til 1,87 kroner./kilowatt-time, fjernvarme til 1,44 kroner/kilowatt-time og el (belysning med videre) til 2,99 kroner/kilowatt-time.
  • Det foreslås, at det såkaldte prisloft skal gælde i 12 måneder. Herefter foreslås afdragsperiode på 5 år.
  • Regeringen vil også se på, hvordan ordningen kan udvides til at omfatte virksomheder. 

Kilde: Finansministeriet.

Ifølge Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, er det en god måde at skrue ordningen sammen på, fordi man både sikrer folk økonomisk og samtidig motiverer dem til at skrue ned for energiforbruget når og hvor, det er muligt.

- Hvis man havde iværksat initiativer, som gav forbrugerne flere penge nu og her eller decideret gjorde energien billigere, risikerede man at gøre efterspørgslen efter energi større, siger Las Olsen til Politiken.

Inflationen er højere end renten

Hvis man er i tvivl, om man skal tage imod tilbuddet, når det eventuelt kommer, anbefaler Ida Marie Moesby, at man går til det som al anden gæld.

Her er man nødt til at se på, hvordan ens økonomi ser ud i de kommende år, ligesom man skal huske, at det vil have en betydning, hvis man eksempelvis skal godkendes til et bank- eller boliglån.

Men Ida Marie Moesby, inflationen er jo på næsten 9 procent og renten, der bliver lagt op til, er på 2 procent. Så er det jo relativt set færre penge, man skal betale tilbage om fem år. Kan det ikke tale for at tage lånet, selvom man måske ikke står og mangler de penge?

- Når inflationen er høj, bliver ens gæld relativt set mindre værd, ja. Men man skal huske, at inflationen ikke nødvendigvis bliver ved med at være høj, at man skal betale en rente, og at man kan blive klemt af økonomien senere, hvis man kun gør det af den årsag.