SĂ„ meget kan energiloftet komme til at koste dig

Inflationen er hÞjere end den rente, der er lagt op til pÄ energilÄnene. Alligevel anbefaler Þkonom, at man kun optager gÊld, man har brug for.

Som fÞlge af de historisk hÞje energipriser foreslog regeringen onsdag en lÄneordning, der skal sprede ekstraregningen ud over flere Är.

Planen er at afsÊtte op mod 45 milliarder kroner til energilÄnene, men fordi ordningen er frivillig, skal hver enkelt husstand gÞre op med sig selv, om det er en god idé eller ej.

Nordeas forbrugerÞkonom, Ida Marie Moesby, fortÊller, at mange har efterspurgt en sÄdan lÄneordning, sÄ de ikke bliver nÞdt til at gÄ fra hus og hjem, fordi el, gas og varme bliver dyrt denne vinter. Men samtidig ser hun ogsÄ flere punkter, man som forbruger skal vÊre opmÊrksom pÄ, inden man bare takker ja.

- Som udgangspunkt er det en fin lÞsning, men der er ogsÄ mange usikkerheder. Vi kender jo ikke engang energipriserne til vinter. Risikoen er, at folk slet ikke ved, hvilken regning de gÄr og venter pÄ, siger hun til TV 2.

To procent i rente

Fordi der kun er tale om et udspil fra regeringen, er der fortsat mange detaljer, vi mangler svar pÄ.

Inden forslaget kan blive til virkelighed, skal det nemlig fĂžrst forhandles politisk og derefter vedtages i Folketinget.

Umiddelbart er der dog bred opbakning til forslaget, og TV 2 har derfor regnet pĂ„ baggrund af det oplĂŠg, der onsdag kom fra regeringen. Her blev der lagt op til en afbetalingsperiode pĂ„ fem Ă„r og en rente, der ifĂžlge finansminister Nicolai Wammen (S) kan lyde pĂ„ ”plus/minus 2 procent”.

Det er disse antagelser, TV 2 har brugt til at beregne, hvor meget man vil skulle betale tilbage, hvis man benytter sig af lÄneordningen.

Der er dog flere ting, man skal vÊre opmÊrksom pÄ i forbindelse med regnestykket. Ikke mindst det faktum, at nogle af ens udskudte regninger mÄske fÞrst kommer sent pÄ fyringssÊsonen.

Det betyder ifĂžlge Ida Marie Moesby fra Nordea, at det ikke vil give mening af skulle betale renter af hele belĂžbet fra starten af perioden, fordi ens gĂŠld vil stige i takt med, at man udskyder flere og flere regninger.

15.000 kroner til hver husstand

Dagbladet Politiken skrev onsdag, at hvis energiloftets samlede lÄneramme pÄ 45 milliarder kroner skal i brug, svarer det til, at hver eneste husstand i Danmark indefryser energigÊld for 15.000 kroner.

Om det sker afhÊnger bÄde af, hvordan priserne udvikler sig, og hvor mange der eventuelt vÊlger at takke ja til ordningen.

Derudover bliver fordelingen ikke sÄ jÊvn. Nogle husstande vil nemlig vÊre hÄrdere ramt, fordi eksempelvis gaspriserne er steget mere end elpriserne, og mange slet ikke vil have brug for at udskyde regningerne.

- Men for nogle vil det ikke vÊre den helt store overvejelse, fordi de er sÄ presset Þkonomisk, at de ikke har rÄd til at betale deres regninger lige nu. For dem vil det her vÊre helt nÞdvendigt, siger Ida Marie Moesby til TV 2.

Den dyreste energi

Her er det i Ăžvrigt vĂŠrd at bide mĂŠrke i den model, regeringen har lagt op til.

Man kan nemlig ikke bare kigge pÄ, hvor meget dyrere ens el-, gas- og fjernvarmeregning er blevet sammenlignet med sidste Är. I stedet er der lagt op til et sÄkaldt prisloft, hvor man kan lÄne for det belÞb, energipriserne er hÞjere end loftet.

For elektriciteten er der eksempelvis lagt op til et prisloft pÄ 2,99 kroner per kilowatttime.

Hvis man pludselig skal betale 4,99 kroner per kilowatttime, kan man altsÄ nÞjes med at betale de fÞrste 2,99 kroner nu, og sÄ vil de sidste to kroner blive lavet om til et lÄn, som du kan betale af til staten over en periode pÄ fem Är med en rente pÄ cirka 2 procent.

Her er regeringens forslag om indefrysning af ekstraregninger

  • Regeringen foreslĂ„r en ordning, hvor man kan udskyde en del af betalingen for el, gas og fjernvarme.
  • Man kan vĂŠlge at udskyde betalingen af den del af ens regning, som ligger over prisniveauet fra efterĂ„ret 2021. 
  • Det foreslĂ„s, at prislofterne sĂŠttes til: Gas til 15,45 kroner/kubikmeter, varmepumper og elpaneler til 1,87 kroner./kilowatt-time, fjernvarme til 1,44 kroner/kilowatt-time og el (belysning med videre) til 2,99 kroner/kilowatt-time.
  • Det foreslĂ„s, at det sĂ„kaldte prisloft skal gĂŠlde i 12 mĂ„neder. Herefter foreslĂ„s afdragsperiode pĂ„ 5 Ă„r.
  • Regeringen vil ogsĂ„ se pĂ„, hvordan ordningen kan udvides til at omfatte virksomheder. 

Kilde: Finansministeriet.

IfÞlge Danske Banks chefÞkonom, Las Olsen, er det en god mÄde at skrue ordningen sammen pÄ, fordi man bÄde sikrer folk Þkonomisk og samtidig motiverer dem til at skrue ned for energiforbruget nÄr og hvor, det er muligt.

- Hvis man havde ivĂŠrksat initiativer, som gav forbrugerne flere penge nu og her eller decideret gjorde energien billigere, risikerede man at gĂžre efterspĂžrgslen efter energi stĂžrre, siger Las Olsen til Politiken.

Inflationen er hĂžjere end renten

Hvis man er i tvivl, om man skal tage imod tilbuddet, nÄr det eventuelt kommer, anbefaler Ida Marie Moesby, at man gÄr til det som al anden gÊld.

Her er man nÞdt til at se pÄ, hvordan ens Þkonomi ser ud i de kommende Är, ligesom man skal huske, at det vil have en betydning, hvis man eksempelvis skal godkendes til et bank- eller boliglÄn.

Men Ida Marie Moesby, inflationen er jo pÄ nÊsten 9 procent og renten, der bliver lagt op til, er pÄ 2 procent. SÄ er det jo relativt set fÊrre penge, man skal betale tilbage om fem Är. Kan det ikke tale for at tage lÄnet, selvom man mÄske ikke stÄr og mangler de penge?

- NĂ„r inflationen er hĂžj, bliver ens gĂŠld relativt set mindre vĂŠrd, ja. Men man skal huske, at inflationen ikke nĂždvendigvis bliver ved med at vĂŠre hĂžj, at man skal betale en rente, og at man kan blive klemt af Ăžkonomien senere, hvis man kun gĂžr det af den Ă„rsag.