Helle Thorning-Schmidts kjole skabte vild debat – nu skal den udstilles
Den tidligere statsminister er langtfra den eneste, der de senere år har fået sit tøjvalg debatteret efter fest på Christiansborg Slot.
Debatten om Helle Thorning-Schmidts kjole fra dronningens 50-års regeringsjubilæum søndag kan nu fortsætte andre steder end i harmdirrende kommentarspor på nettet.
Den skal nemlig være med, når Nationalmuseet til oktober udstiller festtøj, der siden 1998 har været båret til gallatafler, folketingsbal, nytårskure og andre festlige anledninger på Christiansborg Slot.
Det oplyser Nationalmuseet til Ritzau.
- Der vil være nogle af udstillingens kjoler, som bare er smukke. Og så er der dem, som har skabt debat og delt vandene. Præcis som med Helle Thorning-Schmidts kjole gør det nu, siger Mirja Thaulow, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet og Christiansborg Slot, til TV 2.
"Helle" trendede pĂĄ Twitter
Den tidligere statsminister og hendes valg af kjole har fået mange – og ikke kun pæne – ord med på farten, efter hun deltog i gallamiddagen på Christiansborg Slot i weekenden.
Særligt den dybe udskæring har fået folk til at mene, at kjolen var for vovet og dristig til arrangementet. Andre hyldede Helle Thorning-Schmidt for mod og god smag.
Ja, faktisk har kjolen været så bredt debatteret, at "Helle" hele dagen efter fejringen trendede på Twitter i Danmark.
- Det er det, at den har engageret så mange mennesker, der gør kjolen interessant, siger Mirja Thaulow.
Ghita Nørbys "rumdragt" fra 2016
Udstillingen, der vil tage plads i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, indeholder over 50 kjoler, dragter og andet festtøj. Og Helle Thorning Schmidts kjole vil altså ikke være den eneste i udstillingen, der i sin samtid har skabt debat.
Eksempelvis Ghita Nørbys kjole fra bal hos dronningen i marts 2016, der efterfølgende blev kaldt alt fra moderkage og hoppeborg til rumdragt og faldskærm.
- Vi vidste jo godt, at den er meget anderledes. Men hverken Ghita eller jeg er kendt for at være mainstream, lød det dengang som reaktion fra designeren Nicholas Nybro.
En hyldest til dronningen
Heller ikke designeren bag Helle Thorning-Schmidts omdiskuterede kjole, Søren Le Schmidt, lader sig gå på af den blandede modtagelse.
- Jeg har fået ekstremt mange positive tilkendegivelser fra folk, som synes, den er vildt fantastisk og smuk. Jeg er selvfølgelig også stødt på nogen, som synes, den er for nedringet, eller som har en anden holdning til den. Men det rører mig ikke. Det må de gerne synes, siger han til TV 2.
Han understreger, at hans vigtigste opgave er at skabe tøj, som kunderne føler sig tilpasse og hjemme i. En opgave, han i den grad mener, er lykkedes i tilfældet med den tidligere statsministers kjole.
Samtidig skal kjolen pĂĄ grund af festens anledning ses som en salut til dronning Margrethe og hendes 50 ĂĄr pĂĄ tronen:
- Vi ville hylde hende ved at vælge en farve, der var stærk. For hendes majestæt har altid selv brugt hele farvepaletten i sin garderobe, siger han.
Søren Le Schmidt kan da også fryde sig over, at hele to af hans kjoler bliver en del af den kommende udstilling, da han også står bag undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils kjole fra søndagens regentjubilæum.
Alle de nuværende kvindelige ministres kjoler fra arrangementet skal nemlig udstilles, fortæller museumsdirektøren Mirja Thaulow.
- Vi ville gerne have nogle aktuelle ting med sammen med de historiske. Det er for at vise, hvad man kan have pĂĄ til kongelige fester i dag, siger hun.
OgsĂĄ tidligere SF-politiker Kamal Qureshis pakistanske nationaldragt fra et folketingsbal i 2010 nĂĄr udstillingslokalerne:
Og det samme gør tidligere kulturminister Mette Bocks kjole fra 2018, hvor designeren Jim Lyngvild i den grad var inspireret af, at anledningen var et fransk statsbesøg.
- Hun gik simpelthen rundt i et fransk maleri. Det passede rigtig godt til et fransk statsbesøg, men det vakte meget opsigt og blev diskuteret, om det var god smag, siger Mirja Thaulow.