Hundredvis vil have adoptionssager fra Sydkorea gransket: - Jeg har levet på en løgn
En gruppe danske adopterede fra Sydkorea har indleveret dokumenter på vegne af flere hundrede adopterede, der vil have deres sager undersøgt.
Louise Kwang stod på scenen til et pressemøde i Seoul tirsdag morgen.
Her fortalte hun de fremmødte, hvorfor hun mener, at Sandhedskommissionen i Sydkorea skal gennemgå omstændighederne omkring hendes adoption.
- I 40 år har jeg levet på en løgn. Jeg var ikke forældreløs. Jeg har aldrig været i Busan. Det hele var en løgn. Jeg er blevet gjort ikkeeksisterende på papiret, så de hurtigst muligt kunne få mig ud af Korea, sagde hun til den fremmødte presse.
Louise Kwang bor til dagligt på Frederiksberg, men er rejst til Sydkorea, fordi hun mener, at det er vigtigt, at potentielt fabrikerede oplysninger, der er blevet brugt i forbindelse med adoptioner fra Sydkorea, kommer frem.
- I så mange år har jeg bygget mit liv op omkring en historie, der har vist sig at være en helt anden. Det kan være svært at forstå for andre, men for mig har det været en kæmpe omvæltning, siger Louise Kwang til TV 2.
Behov for at kende sin egen historie
Hun blev adopteret til Danmark fra Sydkorea i 1976. I de adoptionspapirer, hendes danske adoptivforældre fik udleveret i forbindelse med adoptionen, stod der, at Louise Kwang var forældreløs, og at hun var blev fundet på gaden i landets næststørste by, Busan.
Louise Kwang har igennem sin opvækst i Danmark ikke tænkt specielt meget over, at hun kommer fra Sydkorea. Først da hun blev mor og kom i 40'erne, opstod der et behov for at undersøge sin egen historie nærmere.
Hun havde hørt fra andre adopterede, at børnehjemmene i Sydkorea muligvis lå inde med flere oplysninger end dem, de udleverede til adoptivforældrene.
Var slet ikke forældreløs alligevel
Da hun henvendte sig til børnehjemmet Korean Social Services (KKS) i Sydkorea i 2016 for at få udleveret en kopi af sine originale adoptionspapirer, fik hun et overraskende svar retur.
Børnehjemmet KSS skrev blandt andet, at de lå inde med flere informationer om hendes biologiske forældre, herunder at forældrene gik fra hinanden, kort efter at Louise Kwang blev født, og at faren siden indleverede hende til adoption.
Børnehjemmet skrev også, at de havde forsøgt at komme i kontakt med hendes biologiske forældre uden held.
Forældre, som Louise Kwang – indtil 2016 – ikke anede eksisterede, fordi der i de adoptionspapirer, hun havde haft, stod, at hun var forældreløs og fundet på gaden.
Fandt sin biologiske far på egen hånd
I brevet, som TV 2 har set, stod også, at børnehjemmet, der i dag er et bureau for post-adoption, gerne vil undskylde for de fejlagtige informationer, der stod i de adoptionspapirer, hun hidtil havde haft.
I dokumentet står desuden, at de oplysninger, hun tidligere har fået, blot blev skrevet af hensyn til adoptionsproceduren.
- De har opdigtet oplysninger om mig for at få adoptionen til at gå hurtigere igennem. Jeg synes, at det er forkasteligt, at man bare får sådan en løgnehistorie. Og jeg synes, at vi har ret til at få sandheden om, hvem vi er, og hvad vi kommer fra, siger Louise Kwang.
På egen hånd lykkedes det hende at få kontakt til sin biologiske far i 2017. Hun nåede at besøge ham fem gange i Sydkorea, inden han døde i 2020, men hun har endnu ikke fundet sin biologiske mor.
Adopterede fra hele verden søger svar
Louise Kwang var med, da organisationen Danish Korean Rights Group med danske Peter Møller i spidsen tirsdag afleverede dokumenter på vegne af i alt 283 adopterede fra Sydkorea til Sandhedskommissionen.
Langt de fleste sager er fra Danmark, men der er også amerikanere, tyskere, hollændere og nordmænd iblandt.
Flere af ansøgerne har ligesom Louise Kwang opdaget, at adoptionsbureauerne har skrevet upræcise informationer om dem i papirerne. Det kan være fødenavn, datoer eller detaljer om barnets biologiske forældre.
Fælles for dem alle er, at de altså nu vil have den sydkoreanske Sandhedskommission til at undersøge omstændighederne omkring de adoptioner, der fandt sted fra 1960'erne til slutningen af 1980’erne fra Sydkorea til Europa og USA.
I de år havde Sydkorea militært styre, og da Sandhedskommissionen er et statsligt organ med ansvar for at undersøge hændelser i Korea, der fandt sted under det militære styre, håber gruppen af adopterede, at de vil belyse deres sager.
På verdensplan er der adopteret 200.000 børn fra Sydkorea, herunder 9000 til Danmark.
Forventer svar inden for tre måneder
Peter Møller, der er jurist og en af frontfigurerne i Danish Korean Rights Group, forventer, at de om tre måneder vil have en endelig afklaring på, om kommissionen tager sagen op.
Han fortæller til nyhedsbureauet AP, at han håber, at kommissionen i den periode vil lade endnu flere ansøge om at få deres sager taget med i det nu afleverede sagskompleks, således at alle, der ønsker at få deres adoptioner undersøgt, får muligheden.
- Der er mange flere adopterede, der har skrevet til os, ringet til os og været i kontakt med os. De er bange for at gå ind i denne sag, og de frygter, at adoptionsbureauerne vil skaffe sig af med deres originale dokumenter, siger Peter Møller.
Hvis Sandhedskommissionen tager sagen op, kan der ifølge nyhedsbureaet AP være tale om den største sydkoreanske undersøgelse af adoptioner til udlandet nogensinde.
DIA, der er formidler udenlandske adoptioner herhjemme, vil nu gå i dialog med forskellige interessenter i sagen, herunder også organisationen Danish Korean Rights Group, som de skal mødes med i denne uge.
-Vi støtter selvfølgelig op om, at de data, der ligger på adoptionerne, skal være korrekte. Adopterede har ret til at kende til den data, der ligger på deres sag, såvel i Danmark, som i det land de er adopteret fra. I øjeblikket modtager vi flere henvendelser fra adopterede fra Sydkorea, der ønsker yderligere oplysninger om deres adoptionsdata, siger Robert Jonasen, der er daglig leder hos DIA.
Han understreger også, at de gerne vil være behjælpelige med at fremskaffe yderligere oplysninger, såfremt det findes i oprindelseslandet.
Toronto Star har talt med en adoptionsmedarbejder på KSS, det børnehjem, hvor blandt andre Louise Kwang er adopteret fra. De har sagt, at de er villige til at diskutere problemer forbundet med adoptionerne, men kun på et individuelt plan, og ikke i medierne.