Coronavirus

Senfølger er grund til at undgå smitte med corona, siger Sundhedsstyrelsen

Der er to udfordringer, når det gælder senfølger: Omikron-varianten og vaccinernes effekt. Så bliv hjemme, hvis du er syg, lyder budskabet fortsat

Senfølger efter coronasmitte kan være alvorlige og langvarige.

Det viser flere studier, og det siger de læger, der dagligt har kontakt til de danskere, der er ramt af senfølger. Nogle er ramt i en sådan grad, at de ikke kan komme tilbage til den hverdag, de kendte, før de blev smittet med coronavirus.

Ifølge flere eksperter viser studier også, at vaccinerne har en effekt mod senfølgerne. Det kan du blandt andet læse mere om her og her.

Men der er lige nu to udfordringer, når det gælder senfølger, fortæller vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i et interview med TV 2:

Omikron-varianten, der har været den dominerende i Danmark siden vinter, og evidensen for, at vacciner forhindrer senfølger efter smitte med coronavirus.

Usikkert, om vacciner beskytter mod senfølger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nemlig stadig for få studier, der viser det ene eller det andet.

For selvom det eksempelvis kan se ud til, at antallet af senfølger er lavere efter smitte med Omikron-varianten, end det var tilfældet med Delta-varianten, er der endnu ikke nok videnskabelige beviser for, om Omikron-varianten forårsager færre eller flere.

Det samme gælder studier om vaccinernes beskyttelse mod senfølger:

- Vi står med ufuldstændig viden. Der er lige nu kun ét mindre studie, som har beskrevet senfølger blandt vaccinerede. Det er et studie, der bærer en vis usikkerhed, og derfor er vi enige om, at på nuværende tidspunkt kan vi simpelthen ikke konkludere, at vaccinerne kan forebygge senfølger, siger Helene Probst til TV 2.

Også de læger, som TV 2 har talt med, fremhæver, at det er usikkert, om det er Omikron, vaccinerne eller noget helt tredje, der er årsagen til, at færre relativt ser ud til at få senfølger nu på trods af det store antal, der har været smittet med Omikron.

Styrelsen har tre spor for at få mere viden om senfølger

Helene Probst forklarer, at Sundhedsstyrelsen har tre spor, når det gælder senfølger efter smitte med coronavirus.

- Det sker for at sikre, at vi får opsamlet viden på den ene side, og at vi kan tilbyde den bedst mulige behandling i forhold til senfølger på den anden side, siger hun.

Hun fremhæver senfølgeklinikkerne som et vigtigt redskab til blandt andet at opsamle den viden.

- Jeg er virkeligt glad for, at vi fik oprettet klinikkerne så hurtigt, fordi de er med til at sikre en ordentlig behandling af patienterne. Vi ved mere, men der er stadig meget, vi ikke ved, siger Helene Probst.

Så det tilbud kommer til at fortsætte, selvom det ser ud til, at Omikron giver færre senfølger?

- Ja, det fortsætter. Og vi kommer også til at opdatere vores anbefalinger, men vi venter på, at der kommer mere viden, sige hun.

Hvad er en senfølgeklinik?

På anbefaling fra Sundhedsstyrelsen blev der i slutningen af 2020 oprettet senfølgeklinikker i de fem regioner. 

Klinikkerne er til patienter "med uventede eller langvarige og komplekse følger ved covid-19".

Alle klinikkerne tilbyder tværfaglig vurdering og udredning.

Senfølger er stadig en grund til at undgå at blive smittet

Netop nyere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er blevet efterlyst af de læger, der behandler de senfølgeramte.

De seneste anbefalinger fra styrelsen er nemlig fra december 2021, og de er baseret på en litteraturgennemgang af perioden december 2020 til juli 2021 foretaget i september 2021.

Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke

Helene Probst, vicedirektør

Helene Probst henviser til, at vidensgrundlaget i forhold til senfølger er nævnt i Sundhedsstyrelsens notat om anbefalinger for efteråret og vinterens vaccinationsprogram.

- Vi står igen i et ukendt land. Det har vi i det hele taget gjort under corona. Og vi har den udfordring, at covid-19 muterer, vi får nye varianter, som også har ændret sygeligheden, symptomerne og formentlig også risikoen for senfølger. Det er det, vi hele tiden står med, siger hun.

Men.

Selvom der endnu ikke er nok data i forhold til den variant, der lige nu er den dominerende, og der heller ikke med Helene Probsts ord er en ”vægtig begrundelse for at vaccinere for at undgå senfølger”, er senfølger stadig en grund til at undgå at blive smittet.

Vacciners effekt på senfølger er uafklaret, skriver styrelse

I notatet definerer Sundhedsstyrelsen senfølger som vedvarende symptomer i mere end 12 uger efter smitte med coronavirus. Et langstrakt sygdomsforløb er defineret som vedvarende symptomer af mere end fire ugers varighed.

I notatet står der også, at der siden juni – hvor sundhedsmyndighederne fremlagde vaccinestrategien – er kommet et mindre studie, ”der beskriver en lavere forekomst af senfølger blandt vaccinerede, dog med stor usikkerhed”.

Der står desuden, at vaccinernes effekt i forhold til at forebygge senfølger derfor fortsat vurderes som uafklaret.

Bliv hjemme, hvis du er syg

Vicedirektøren fremhæver, at langt de fleste, der bliver smittet, ikke får senfølger. Og at det for de fleste af de senfølgeramte ser ud til, at symptomerne forsvinder igen, selvom det kan tage tid.

- Men det er stadig ikke rart at få corona. Og det er meget ubehageligt for de mennesker, der får senfølger. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om vaccination er det rigtige, når det gælder senfølger, så skal vi ikke bare lade epidemien rase, så alle bliver smittet, siger Helene Probst.

Derfor er hendes budskab det samme, som det har været de sidste to vintre: Bliv hjemme ved sygdom, og husk håndhygiejnen og alle de andre gode hygiejneråd, som danskerne og resten af verden kender så godt.

Et budskab, der ifølge hende skal genoplives og understreges igen nu, hvor kalenderen siger efterår, og sæsonen med snot starter igen.

- Vi har snakket om gult, grønt og hvidt snot i forrige sæsoner, og det skal vi igen. Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke. Og selvom man er vaccineret og allerede har været smittet, så kan man jo stadig blive smittet, siger hun.

Og hvis man bliver smittet, er der altså også risiko for alvorlige og langvarige senfølger.