Sådan gjorde vi sidst, der var energikrise

Uldne sokker, store tæpper og varme sweatre.

Mange forudser en energikrise, der kan få økonomiske konsekvenser i Danmark. Allerede nu taler regeringen om at ville sænke temperaturen til 19 grader i offentlige bygninger og droppe unødig udendørsbelysning.

Men hvordan gjorde man sidste gang, Danmark var i en energikrise?

Det har TV 2 spurgt flere eksperter om. Og de mener, at der er flere gode ting at lære fra oliekrisen i 1973.

Da der udbrød krig i Mellemøsten i oktober 1973, steg priserne på olie markant i Danmark. Derfor lavede danskerne om på deres vaner for at have råd til at komme gennem de kolde måneder.

Bilfrie søndage

Du har nok hørt om det før – eller måske selv oplevet det. Bilfrie søndage.

Fra vinteren 1973 til foråret 1974 lå vejene hver søndag øde for biler, mens børn frit kunne lege med hinanden uden fare for at blive kørt ned. Og det var ikke noget, der behagede alle danskere dengang. Det fortæller Museumsinspektør på Energimuseet i Bjerringbro, Jytte Thorndahl.

Danskernes bevidsthed om energiforbrug var ifølge museumsinspektøren nærmest ikke til stede. De var ikke med på at spare, hvis ikke de selv fik noget ud af det.

Utilfredsheden kom til syne, da hastighedsbegrænsninger på 80 kilometer i timen blev indført. Folk var vrede over det, indtil de fandt ud af, at de sparede penge på at køre langsommere, lyder det.

Også gadebelysningen pillede man ved.

- Hver anden gadelampe blev slukket – alt efter hvilken kommune eller hvilket elselskab der stod for gadebelysningen, siger Jytte Thorndahl.

Det ligger måske ikke så langt fra det, der kan ske denne vinter. Flere kommuner har allerede snakket om at slukke for gadebelysningen.

Kollektiv energilæring

Under oliekrisen i 1973 blev energi et emne, politikerne begyndte at beskæftige sig med.

I 1974 kom den første energipolitiske redegørelse, der analyserede det store problem med forsyningssikkerheden.

I kølvandet på det blev der nedsat et energisparereudvalg, der skulle lave kampagner med spareråd til danskerne. Her blev Teknologisk Institut en del af statens kommunikation til borgerne.

Det fortæller Steen Andersen, som mener, at krisen lærte danskerne og politikerne at tage energipolitik mere alvorligt.

Instituttet uddannede i vinteren 1973 energisparekonsulenter, der skulle hjælpe danskerne med at spare på energien derhjemme. Tjenesten blev allerede inden for den første uge af telefonlinjens åbning yderst populær med 3500 henvendelser.

Men det var ikke kun på folks egen opfordring, at de kunne få gode råd til at spare på energien.

- Energiministeriet opfandt en tegneseriefigur, de kaldte 'Energisten'. Figuren fortalte på en vittig måde danskerne, hvordan de skulle skrue ned for fyret, slukke for varmen om natten og tætne med plastfolie for vinduerne, fortæller Steen Andersen.

'Energisten' var et billede på den bevidstgørelse, danskerne fik under krisen, fordi der før havde været en naiv tilgang til energiforbrug, lyder det fra Steen Andersen.

Isolering dengang og i dag

Ifølge Jytte Thorndahl blev priserne på olie fordoblet i 1973, og det fik danskerne til at tænke i andre løsninger.

- Folk kunne godt se, at de måtte spare på varmen, så man måtte sørge for at have hjemmesko, sokker og en ekstra trøje på, fordi man også skruede ned for varmen, fortæller hun.

Spørger man Steen Andersen, mener han, at den store læring efter krisen i 1973 var, at man skulle lægge kræfter i at isolere danskernes boliger.

- Danskerne fik øjnene op for, at energispild var pengespild, og at man kunne spare penge på at få isoleret sit hus, fortæller han.

Han ser paralleller mellem krisen og de høje prisstigninger på energi i 1973 og det, vi ser med energiprisstigningerne i dag:

- Det er ligesom nu, hvor fjernvarmen stiger. Dengang var man også nødt til at gøre noget for at få økonomien til at hænge sammen – husene var ikke lige så godt isolerede som i dag, fortæller han.

Vi skal være kreative i dag

Energiforbruget i 1970'erne ser vi med nutidens briller som ”energisvineri”. Man tænkte ikke på miljøet, og samtidig var olien billig, forklarer Steen Andersen.

I dag har de fleste derimod løsninger i hjemmet, der er energimærkede, og som ikke bruger unødvendigt meget strøm. Og det gør den potentielle energikrise, vi nu står overfor, til en sværere opgave end i 1970’erne.

Steen Andersen mener, at der dengang var et større potentiale for at forbedre det høje forbrug af olie, fordi danskerne i dag har en større bevidsthed om energiforbrug.

- Hvis vi skal til at forbedre vores energiforbrug i dag, så skal vi til at være kreative, forklarer Steen Andersen.

Den seneste tid har de høje elpriser haft konsekvenser for små butikker, som er lukket på den baggrund. Derudover har gasmanglen fået klimaministeren til at overveje nye tiltag.