Coronavirus

Hvis nogen tvivler på, om smittede får senfølger efter corona, har de ikke mødt patienterne, siger læge

De læger, der på senfølgeklinikker ser personer med senfølger efter coronasmitte, fortæller om overhyppighed af alvorlige og langvarige symptomer.

Senfølger efter smitte med coronavirus er stadig en stor gåde. I en sådan grad, at selv eksperter er uenige om, hvorvidt de symptomer, som mange oplever, er reelle eller indbildte, kort- eller langvarige, milde eller alvorlige.

Eller om symptomerne i virkeligheden slet ikke har noget med coronavirus at gøre.

Det gælder dog ikke de læger og forskere, der dagligt ser de patienter, som ikke kan komme tilbage til den hverdag, de havde, før de blev smittet med coronavirus.

TV 2 har talt med tre af de eksperter, og hos dem er der ikke skyggen af tvivl: Symptomerne er reelle, kan være alvorlige, er ofte meget langvarige – og er uden tvivl indtruffet, efter at personen har været smittet med coronavirus.

- Jeg mener, at der er massiv dokumentation for, at der er tale om overhyppighed af symptomer efter smitte med coronavirus, siger Jane Agergaard, der er afdelingslæge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH), til TV 2.

Lektoren har fagligt ansvar i senfølgeklinikken på AUH og følger forskningen tæt. Hun fremhæver, at der er studier, hvor der er taget højde for symptomer hos de senfølgeramte før smitte med corona. Studier har også sammenlignet symptomer hos personer, der har haft influenza.

En stor gruppe kan ikke det samme som før coronasmitte

Berit Schiøttz-Christensen er professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. Hun fremhæver, at mange af symptomerne ved coronasenfølger er kendt efter smitte med andre virusser.

Det samme oplyser Karen Mølgaard Christiansen, afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).

Men problemet er antallet af personer.

Vi ser mennesker, der mister deres arbejde

Berit Schiøttz-Christensen, professor

For imens det er en begrænset mængde, der hvert år bliver nysmittet for første gang med eksempelvis influenza, blev mange på meget kort tid smittet med coronavirus. Og derfor er der også flere, der på samme tid er ramt af senfølgerne.

- Jeg ved ikke, hvad coronasenfølger skyldes. Jeg aner det ikke. Det er der i virkeligheden ingen, der gør. Men faktum er, at der er en stor gruppe mennesker, som tidligere har været velfungerende, levet et liv og passet deres arbejde og familie, men som nu, efter at de har fået corona, simpelthen ikke kan det mere, lyder det fra Karen Mølgaard Christiansen.

Eller som Berit Schiøttz-Christensen siger:

- Vi har patienter, der ikke kan klare det arbejde, de havde, før de blev smittet med coronavirus. Vi ser mennesker, der mister deres arbejde. Om de nogensinde kommer tilbage i et andet arbejde, vil fremtiden vise os.

Jane Agergaard fremhæver, at der i Danmark er over 7000 patienter med en ny sygdom og et behov for sygehusundersøgelse på grund af senfølger efter coronasmitte.

- En ny sygdom bliver ikke traditionelt beskrevet ved at se på symptomer i den generelle befolkning, men ved at se på de patienter, vi står med. Vi beskriver jo eksempelvis heller ikke sygdommen leddegigt ved at se på patienter med mulige symptomer, der kunne give mistanke om leddegigt i befolkningen, siger hun.

Hvad er det så, de senfølgeramte oplever?

Udover fysiske symptomer som åndenød, smerter i brystet, hjertebanken og muskelsmerter fremhæver alle tre læger dét, som de kalder fatigue – voldsom træthed – som noget, der især gør sig gældende hos de senfølgeramte efter coronavirus.

En træthed, der måske bedst kan sammenlignes med en gammel mobiltelefon med et dårligt batteri, der ikke kan holde strøm.

Fordi de senfølgeramte kan normalt alt det, de plejer at kunne. Bare i meget kortere tid.

- Problemet er, når man bruger mere energi, end man har, og kommer til at presse sig selv. Det gør de fleste, for mennesker er ikke født med en batteriindikator. Så de opdager ikke, når de rammer grænsen, fordi de er så vant til at tage sig sammen, siger Karen Mølgaard Christiansen.

Og så rammer udtrætningssymptomerne. Eller det, som afdelingslægen kalder ”strafsymptomerne for at have brugt for meget energi”.

Udtrætningssymptomer – fatigue er ikke bare at være træt

Et af de hyppigste udtrætningssymptomer er ifølge Karen Mølgaard Christiansen kognitive vanskeligheder.

Først kommer det til udtryk ved et manglende overblik. Det næste, der ryger, er indlæring og hukommelse. Dernæst koncentrationen, opmærksomheden og arbejdstempoet. Og når hjernen bliver endnu mere presset, får den svært ved at bearbejde sanseindtryk.

Det kommer til udtryk ved symptomer som lydfølsomhed, lysfølsomhed, tinnitus, balancebesvær, en forværring af allerede eksisterende smerter og føleforstyrrelser.

Andre udtrætningssymptomer kan også være muskelsmerter, hovedpine, kvalme og manglende lyst til at spise – en følelse af at have tømmermænd, eller at man er ved at få influenza.

Symptomerne er vidt forskellige fra person til person, hvilket måske er noget af forklaringen på, at selv eksperterne er uenige om, hvorvidt der overhovedet er tale om deciderede coronasenfølger – og hvor alvorlige de er.

- Det kan have noget at gøre med, at det ikke kan måles og vejes. Det er mønstre, man ser, når man taler med mange patienter. Man kan ikke måle, hvor trætte folk er. Eller ud fra et spørgeskema se, om folk har sygemeldt sig, fordi de ikke vil eller ikke kan arbejde, siger Karen Mølgaard Christiansen.

Samtidig er listen over både fysiske og mentale symptomer lang, og forskerne har stadig ikke fundet klare tegn på, hvad der udløser dem.

- Det er desværre en indbygget del af lægevidenskaben, at hvis vores standardundersøgelser ikke viser, at der er noget abnormt, begynder der at være spekulationer om, hvorvidt det kan være rigtigt. Men jeg vil næsten tro, at tvivlen kun er hos dem, som ikke ser patienterne, siger Jane Agergaard.

Der er en del, der ikke får det bedre

Jane Agergaard

Billedet bliver desuden mudret af, at de fleste studier af senfølger er foretaget blandt patienter, der har været indlagt med alvorlig coronavirus. Men et alvorligt sygdomsforløb kan i sig selv udløse senfølger, alene fordi patienterne har været indlagt eller eksempelvis har været i respirator.

Coronasmittede med milde forløb får også senfølger, men en mulig sammenhæng er ikke i samme grad blevet undersøgt af den simple årsag, at de ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet, da de var syge.

Smittede med milde forløb får også senfølger – de bliver bare ikke undersøgt i starten af smitten

Mange senfølgepatienter har ifølge Jane Agergaard et lavere lymfocyttal – lymfocytter er en bestemt type af de hvide blodlegemer. Der er også mange af de ramte, der har blodprøver, som ligger lidt under det almindelige niveau.

Det ser ud fra undersøgelser af de ramtes muskler også ud til, at musklerne er påvirket af covid-19.

Derfor mener lægerne, at der kan være tale om en sygdomsmekanisme – en immunologisk eller biokemisk proces i cellerne – som kan være forklaringen på senfølger. Men da patienter med et mildt coronaforløb ikke er blevet undersøgt i starten efter smitte på et hospital, er det svært at bevise, om den mekanisme også her har været til stede.

Jane Agergaard nævner også mikrotromber – altså små blodpropper – som en mulig forklaring. Det bliver flere alvorligt syge coronasmittede nemlig ramt af under den akutte sygdom, men heller ikke her er det afklaret i forbindelse med coronasmittede med milde forløb.

Læger er overrasket over varigheden af senfølgerne

De tre læger står altså tilbage med konklusionen, at ingen på nuværende tidspunkt kan forudsige, hvem der får senfølger, og at alle kan være i risiko. For på senfølgeklinikkerne ser de alle slags mennesker. Og det gælder både vaccinerede og ikkevaccinerede.

Men dét, der især kommer bag på eksperterne, er, hvor langvarige symptomerne er. Der er nemlig stadig patienter på senfølgeklinikker fra første bølge, da pandemien brød ud i januar 2020.

- Jeg er vant til at se, at når noget opstår, forholder vi os til det, og så kommer folk for det meste tilbage på sporet igen. Når det gælder coronasenfølger, er der nogle, som har symptomer i meget, meget lang tid, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Det samme lyder fra Jane Agergaard, når hun kigger i data fra sine patienter:

- Der er en del, der ikke får det bedre.

For Karen Mølgaard Christiansen har det gjort indtryk, hvor mange der på grund af hverdagen og livet generelt bliver nødt til at fortsætte med det, der svarer til at løbe maraton på en brækket ankel.

Ifølge hende kan kroppen ofte hele sig selv, og symptomerne kan med tiden langsomt forsvinde. Men det kræver, at man for en periode skruer ned for det liv, man kendte før coronasmitte, siger hun:

- Dem, der bliver henvist til os, er dem, der har et liv, hvor de af mange årsager ikke bare kan skrue ned – de erhvervsaktive, småbørnsforældrene, selvstændigt erhvervsdrivende og så videre.

Færre med senfølger efter Omikron-smitte, men er det vaccinerne eller varianten?

Danske eksperter sidder lige nu og kortlægger, hvor mange personer der helt præcis er ramt af coronasenfølger i landet.

Det er sikkert, at færre relativt set har fået senfølger efter smitte med coronavarianten Omikron BA.2 i forhold til varianterne Alfa og Delta. Relativt set, fordi der er færre senfølgeramte i forhold til det store antal, der blev smittet med Omikron i vinter, når man sammenligner med Alfa og Delta.

- Men vi kan ikke være sikre på, at nye Omikron-varianter i samme mindre grad som Omikron BA.2 giver anledning til senfølger. Samtidig øges risikoen for senfølger for hver gang, at man bliver smittet, siger Jane Agergaard.

Hvorvidt det er vaccinerne eller Omikron-varianten, der er årsag til færre Omikron-senfølger, ved eksperterne ikke. Men der er studier, der viser, at vacciner reducerer risikoen, siger Jane Agergaard.

- Det er den samlede aktuelle viden, som gør, at vi taler meget for, at man skal sørge for at blive vaccineret, lige så snart man får tilbuddet, og i det hele taget prøve at undgå at blive smittet.

Med det in mente, hvad mener du så om myndighedernes vaccinestrategi for efteråret og vinteren, hvor kun personer over 50 år kan blive vaccineret?

- Fra mit synspunkt ville det være en god idé også at vaccinere dem under 50 år. Vi håber, at det data, der tyder på, at senfølger mindskes ved vacciner, bliver konsolideret (bekræftet, red.) af endnu mere data, så senfølger også bliver en del af vaccinebetragtningerne, siger hun og fremhæver samtidig, at hun er enig i, at de mest sårbare selvfølgelig har førsteprioritet til vaccinerne.