Verdens nordligste ø var slet ikke en ø - sådan kunne fejlen ske
I et år troede forskere, at de havde fundet verdens nordligste ø. Det vidner om, hvor mange steder på jorden, vi stadig ved overraskende lidt om.
Mørke, bidende kulde og to til tre meter tyk havis.
Det ufremkommelige terræn gør havet nord for Grønland til et af mange områder på Jorden, der er omgivet af mystik.
Derfor er det ifølge Morten Rasch, chefkonsulent ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, slet ikke mærkeligt, at et isbjerg kan blive forvekslet med en ø.
Netop det er nu sket. Et forskerhold på Grønland har nemlig opdaget, at verdens nordligste ø, slet ikke er en ø.
En masse småøer
Siden 1978 har der været stor interesse for området omkring halvøen Peary Land i det nordligste Grønland.
- Det er et område totalt dækket af havis, fordi der er så koldt, siger Morten Rasch.
For 44 år siden spottede man noget ude blandt revnerne på isen.
Det blev til fundet af en masse småøer, der sidenhen har fået både eventyrere og forskere til at interessere sig for havområdet nord for Grønland.
Den nordligste ø
Sidste år indledte et dansk forskerhold på seks mand en ekspedition til netop Peary Land.
Formålet var at finde bakterier på en af de i forvejen kendte øer.
Morten Rasch fortæller, at han sad i en meget lille helikopter, da de pludselig spottede land udenfor. Og det var vel at mærke et sted, som der ikke burde være land.
- Vi tænkte, at der var GPS-problemer, mens vi landede med helikopteren på øen, siger Morten Rasch.
Forskerne havde fundet en helt ny ø, som fik navnet Qeqertaq Avannarleq. Oversat betyder det ’Den Nordligste Ø’.
I over et år var det netop, hvad forskerne troede, det var. Den nordligste ø i hele verden.
En ny ekspedition
I august indledte et forskerhold en ny ekspedition i området omkring Peary Land.
Morten Rasch har været videnskabelig leder, men deltog ikke selv i ekspeditionen.
Formålet var nu at kortlægge, hvilke øer der helt præcis findes i området omkring Peary Land.
Det skete i samarbejde med DTU Space og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Forskerholdet lavede en lejr ved det nordligste punkt i Grønland, hvor man havde både helikopter og fly til rådighed.
Herfra tog man så ud på havisen imellem øerne og borede ned i isen for at måle vanddybden.
Forskerne fandt hurtigt ud af, at der var noget galt. Området var alt for lavvandet til, at der skulle være tale om øer.
- De to ting hænger slet ikke sammen, siger Morten Rasch til TV 2.
I stedet har forskerne nu konstateret, at der er tale om isbjerge i Polhavet nord for Grønland.
Ufremkommeligt og ukendt
Men hvordan kan sådan en fejl overhovedet ske?
Ifølge Morten Rasch er det netop det smukke ved videnskaben.
- Vi går ud i vidensmæssigt ukendt terræn. Og så er der en risiko for at tage fejl, siger han.
Morten Rasch henviser derudover til, at ekspeditioner er meget indviklede at udføre, og at der derfor ikke er mange af dem.
Det skyldes især det grønlandske terræn, der er svært at komme frem i med hård kulde og enorme snemængder.
- Du kan være klar med fly, helikopter og campingudstyr. Og så er det bare lortevejr, fordi det foregår på kanten af verden, siger Morten Rasch.
Nogle gange kan der, ifølge Morten Rasch, være tale om et åbent vindue på to eller tre uger til at gennemføre ekspeditionerne. Ellers tillader vejrforholdene ikke ekspeditioner.
Han peger samtidig på, at forskerturene til nye øer er dyre.
- Ekspeditioner, som dem vi har lavet de seneste to år, koster et tocifret millionbeløb, siger han til TV 2.
Mystikken omkring Polhavet
I mange år har der været et mytisk forhold til øerne i Polhavet nord for Grønland.
Her gemmer der sig, ifølge Morten Rasch, en masse overraskelser. Modsat de menneskeskabte landområder og byer, som vi er vant til at færdes i.
- Det er svært at blive overrasket, når man går rundt blandt højhuse. Det er helt anderledes, når man er på kanten af verden.
Men det er nu muligt for forskere som Morten Rasch at fjerne lidt af mystikken omkring Polhavet.
- Jeg kan nu med 99,9 procents sikkerhed sige, at der ikke er tale om øer, men derimod isfjelde, fortæller han til TV 2.
Dermed er den nordligste ø nu tilbage ved den tidligere ø, Kaffeklubben Ø, som blev opdaget i årene 1921-1923.
Begrænset med viden
Men det er langt fra kun Polhavet nord for Grønland, der er ukendt og ubefærdet.
- Der findes mange områder, som vi ved overraskende lidt om, siger Morten Rasch.
Han henviser især til områderne omkring Sahara, Arktis og Antarktis, der er svært fremkommelige.
Generelt ved vi desuden ikke meget om, hvad der gemmer sig på bunden af verdenshavene.
Og her er Polhavet, ifølge Morten Rasch, i dag blandt de mindst undersøgte have.
De mystiske verdenshave
70 procent af jorden er dækket af hav. Der findes i dag 27 dybhavsgrave, der samlet set er på størrelse med Australien. Verdens dybeste sted er Marianergraven i det vestlige Stillehav, der er over 10 kilometer under havoverfladen. Her har man seks gange nået bunden af Challengerdybet, som blev opdaget i 1951. Et andet sted i Stillehavet opdagede man i 2013 verdens største vulkan, Tamu Massif. Vulkanen ligger øst for Japan og er med sin størrelse på omkring 300.000 kvadratkilometer den største vulkan på jorden.
Kilde: Illustreret Videnskab