Sådan kan vinteren i "den alvorligste energikrise nogensinde" komme til at se ud
Dyrere kaffe, nye transportvaner og tykke trøjer indendørs kan blive vores nye virkelighed til vinter, spår eksperter.
Stigende priser på el, vand og varme har fået svømmehaller til at sænke temperaturen i bassinerne, flere fynske folkeskoler har skruet ned for varmen, og en række kommuner overvejer at slukke gadelyset for at spare energi.
Og det er bare begyndelsen. Det mener i hvert fald tre eksperter, som TV 2 har talt med.
Niels Brøndsted, der er forretningschef i Jysk Energi, som producerer strøm til tusindvis af husstande, kalder udsigterne "den alvorligste energikrise nogensinde".
- Det ser ud til at blive den dyreste vinter nogensinde for danskerne, og prognoserne for elpriserne er simpelthen fantasital. Så vi er et sted, hvor vi både som privatpersoner og som samfund er nødt til at skære ned på vores strømforbrug, siger han.
Her er de tre eksperters bud på, hvordan en dag i vinteren 2022 kan komme til at se ud:
Varmen skal skrues ned
En af de største energislugere – særligt om vinteren – er varmeforbruget. Det siger Lars Aagaard, der er selvstændig rådgiver og tidligere direktør i Dansk Energi.
Så når elpriserne stiger, vil det smitte af på temperaturen. Både i vores hjem, men også på offentlige steder. I Spanien har man besluttet, at temperaturen ikke må sættes til højere end 19 grader i vintermånederne, og samme model kunne indføres i Danmark.
- Man kunne forestille sig, at kontorer og arbejdspladser kan få krav om, at temperaturerne skal sænkes, eller at der bliver skruet ned i løbet af natten, siger Lars Aagaard.
Ifølge Lars Aagaard har vi de senere år skruet op for termostaterne, men nu skal vi omstille os til en anden indekomfort.
- Barren for den almindelige indendørstemperatur har rykket sig – vi har vænnet os til at kunne gå med skjorte og T-shirt indenfor. Men fremover skal der nok en ekstra trøje eller et par sokker på, siger han.
Bilen bliver oftere i garagen
Den anden helt store synder er transport, fortæller Lars Aagaard. Og derfor forudser han, at vores transportvaner vil forandre sig hen over vinteren, så vi i højere grad tager cyklen, når det drejer sig om kortere strækninger, og at der opstår mere delekørsel.
Desuden vil mange nok blive mere bevidste om, hvordan de kører.
- Et godt råd er også at sænke farten en smule. Det sparer både på benzin og diesel, men batter virkelig også i elbiler, siger Niels Brøndsted.
Mørkere kontorer og udstillingsvinduer
Mange store offentlige bygninger, som for eksempel universiteter og skoler, har i dag lyset tændt størstedelen af døgnet, fordi reguleringen er styret af elektroniske systemer.
Det samme gælder mange store kontorbygninger og butiksudstillinger.
Men det vil "helt sikkert" ændre sig, så lyset oftere er slukket, mener Jakob Zinck Thellufsen, der er lektor i energiomlægning på Aalborg Universitet,
- Der skal være orden på vores energistyring. Så det skal man bare få fikset, hvis det her skal være seriøst, siger han.
Væk med luksuslyset
En anden mulig forandring vil være i "luksusenergiforbruget", som Lars Aagaard kalder blandt andet oplyste monumenter og bygninger og store, elektriske reklameskilte. Det samme gælder for projektørbelyste stadionbegivenheder.
I Tyskland har man allerede skruet ned for den slags udendørsbelysning, og Lars Aagaard ser også det som en mulig dansk konsekvens af energisituationen. Men han tror ikke på, at vinterens fodboldkampe skal spilles i mørke.
- Man vil få en mere nøjsom tilgang til energiforbruget og stille spørgsmålet: Er der noget, vi kan slukke? Så i stedet for at tænde projektørerne mange timer før, kan man måske begrænse tiden, de er tændt, siger han.
"Happy hour" for energipriser
Hvor markedsprisen på el for 1,5 år siden lå på 30 øre for en kWh, er den nu oppe på 5-6 kroner, fortæller Niels Brøndsted. Men energiprisen svinger time for time.
- En del går allerede nu på tilbudsjagt i energimarkedet, og det vil endnu flere sandsynligvis gøre over vinteren. Det bliver vigtigere, hvornår der er happy hour i energimarkedet, siger Lars Aagaard.
Jakob Zinck Thellufsen tror også, at den tendens kan smitte af på industrien: I stedet for at producere mandag til fredag fra klokken 08.00 til 16.00 kan det måske bedre betale sig at lægge produktionen i weekenden.
- Hvis man er en virkelig energitung virksomhed, kan man regne på, om det giver mening at omlægge til der, hvor strømmen er billigst. For den ekstra regning, en privat husstand oplever, kan man jo gange mange gange op som virksomhed, siger han.
Fra kul og olie til vind og sol
Jakob Zinck Thellufsen tror, at flere virksomheder vil opstille solceller på deres bygningers tage for at skære ned på elregningen.
Derudover kan de høje energipriser betyde, at industrien omlægger produktionen til nye energikilder.
Hvis det sker, vil det være en gamechanger, mener Lars Aagaard.
- Det springende punkt bliver, om de skifter fra kul, gas og olie til grøn energi, siger han.
Hvorvidt det sker, er han dog i tvivl om, fordi der er så stor usikkerhed om stort set alle energikilder for tiden.
Dyrere fadøl, brød og billetter
Vi vil også opleve højere priser på alt fra fadøl, kaffe, bagerbrød, måltider på restauranter og billetter med tog og busser, spår eksperterne.
- Det forbandende ved energiforbrug er, at det indgår i det meste. Så derfor vil det smitte af på priserne på alle mulige produkter, siger Lars Aagard.
Han tror, at flere restauranter vil skære ned på energien ved for eksempel at slukke kølere i fadølsanlæg om natten og terrassevarmere, ligesom supermarkeder vil ændre på kølemontrerne, så de holder bedre på kulden.
Alle tre eksperter understreger dog, at vi ikke skal holde helt op med at bruge strøm.
Til gengæld skal vi til at bruge det med omtanke, siger Lars Aagaard.
- Det er træls, men det her er mange bække små. De færreste kan skrue på to ting og så halvere forbruget. For så havde de bare gjort det.