Ny tilgang til arbejde vinder frem – laver kun det mest nødvendige
Et nyt fænomen, hvor man "siger op mentalt", vinder frem. Ifølge ekspert kan det både skabe en god kultur, men også føre til en "doven mentalitet".
Har du hørt om quiet quitting?
Fænomenet, der gør op med, hvor meget vi arbejder, har taget internettet med storm. Kort fortalt handler det om at arbejde så lidt som muligt. Løse sine arbejdsopgaver, men ikke mere end det.
Det begyndte på det sociale medie Tiktok, hvor skuespilleren Zayed Khan delte en video af sig selv med teksten "Quiet quitting".
Opslaget med ordene "arbejde behøver ikke at være dit liv" fik næsten en halv million likes og har efterfølgende sat gang i en tendens, hvor folk siger op "mentalt".
Løn er blevet det vigtigste
Tendensen er kommet på et tidspunkt, hvor flere har taget deres arbejdsliv op til revision.
Under coronanedlukningen blev det almindeligt med hjemmearbejde, og det blev hurtigt mere tydeligt for os, at vi kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Det gjorde det også sværere at sige fra for nogen, mener eksperter.
Siden er der sket et skifte, hvor fritid og familieliv er blevet vigtigere for os. Det fortæller Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv.
- Arbejdet kan ikke det for os, som det kunne for bare fem år siden. Nu vægter vi fleksibilitet, helbred, familie og fritid højere end at arbejde en masse, siger han.
Det blev især tydeligt for ham, da han i en analyse kunne se, at parametrene for, hvad vi vægter højt på arbejdspladsen, havde ændret sig i 2022. Det var ikke længere gode kolleger, socialt sammenhold og faglig udvikling, der blev vægtet højest, men en høj løn.
- For første gang nogensinde er løn toppet som et kriterium for, om vi synes, at arbejdspladsen er god. Danskerne har indset, at lønnen er den, der sikrer, at vi kan gøre noget i vores fritid, og at den betyder noget, forklarer han på baggrund af analysen, som hans konsulentbureau foretager årligt om medarbejderes ønsker til deres arbejdsliv.
Udbredt i serviceerhverv
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter og var blandt de første til at introducere begrebet herhjemme. Han oplever, at quiet quitting vinder mere og mere frem i kølvandet på corona.
- Da jeg først hørte om begrebet, tænkte jeg, at der endelig var nogen, som satte ord på det, jeg havde set i stigende grad, fortæller han.
Han oplever, at tendensen er særligt udbredt inden for de serviceerhverv, hvor der ifølge ham – også før corona – var problemer med arbejdsmiljø, og man kan have set kollegaer bliver afskediget under coronanedlukningen. De, som er tilbage, skal nu arbejde endnu hårdere for at følge med.
- Mange føler, at loyaliteten ikke går begge veje, men mest er noget, man har talt om, når det gavnede virksomheden. De føler sig derfor nødsaget til at passe bedre på sig selv, siger Christian Ørsted.
Men han ser det også i brancher, som ellers er kendt for at have et tydeligt "karriereræs".
- Topadvokater er kommet hen til mig og sagt: "Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg lægger ikke én eneste ekstra time for ikke at vække opsigt. Jeg holder mig lige præcis på det minimale, for jeg gider ikke. Jeg vil gerne være advokat, men jeg vil også hellere se min familie end at få stor bonus", fortæller Christian Ørsted.
Quiet quitting er problematisk, da der i ordet quiet ligger, at man ikke taler højt om de arbejdsopgaver, man nedprioriterer, og hvorfor man føler sig nødsaget til det, siger Christian Ørsted. Ifølge ham er det nemlig et eksempel på mistrivsel, når man ikke taler om det.
- Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem. Men i quiet ligger der, at der er en forventning om noget andet, og at man ikke kan sige det højt, mener han.
To forskellige typer
Også fra et arbejdsgiversynspunkt mener Morten Ballisager, at tendensen kan være negativ, når det kommer til produktivitet og arbejdsglæde.
- Jeg kan frygte, at det bliver til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget. Det kan blive en byttehandel, som når man siger til ungerne, at de skal tage opvasken, men de så kræver lidt flere lommepenge for det, siger han.
Ifølge Christian Ørsted handler det dog ikke om uengagerede medarbejdere. Han mener, at ledelsen bærer en del af ansvaret for at ændre kulturen, så folk tør at tale om quiet quitting.
- Der er noget alvorligt galt, når folk vælger det her frem for at sige op eller have en åben snak om, hvor grænserne går, og hvad der forventes af ens arbejde.
Spørger man Morten Ballisager er det positive i tendensen dog, at medarbejdere er mere bevidste om, hvad deres fritid er værd og derfor sætter nogle grænser. Det mener han kan skabe en sund kultur, og det ser han også vinde fodfæste i flere virksomheder.
- Ham, der sidder og arbejder til klokken 17 eller 18, er ikke så attraktiv mere. Jeg sidder i en bestyrelse, hvor vi helt bevidst går efter, at man går til tiden, fordi man som arbejdsgiver har fundet ud af, at den robuste medarbejder også er en, der kan sætte grænser.