Kommuner får tildelt massive millionbeløb til flere pædagoger – men flere sparer dem væk
Pædagogernes forbund retter voldsom kritik mod en række kommuner, som lægger op til besparelser. Borgmester medgiver, at det vil forringe børnelivet.
Landets kommuner kan næste år se frem til en økonomisk indsprøjtning i milliardklassen til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne.
Det viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Men samtidig med at kommunerne med den ene hånd vælger at tage imod pengene til flere pædagoger, lægger flere op til at spare penge væk på børneområdet i deres kommunale budgetter for 2023.
Det møder skarp kritik hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), som har igangsat en opgørelse over kommunernes besparelser på børneområdet.
- De står med et budget, de skal have til at hænge sammen, men vi vil stærkt advare dem mod at spare på børneområdet. Det er som at save den gren af, man selv sidder på. Det er en kortsigtet handling, der kommer til at forværre trivslen hos børnene, arbejdsmiljøet for pædagogerne og gøre det sværere at rekruttere til faget, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL har endnu ikke gennemgået alle kommunernes kommende budgetter. Men forbundet kan allerede nu se, at mindst 11 kommuner lægger op til besparelser på daginstitutionsområdet i næste års budget, hvor flere sparer selvsamme beløb, som de modtager i puljemidler – men de forventer, at langt flere kommuner sparer på området.
I mindst 11 kommuners sparekataloger for 2023 foreslås blandt andet en annullering af specialpædagogisk indsats, kortere åbningstid og reduktion af ekstrabevilling til minimumsnormeringer.
Flere af sparekatalogerne ligger dog stadig fremme til politisk beslutning lokalt i kommunerne og er derfor ikke fastlagt endnu.
Rapporten med det fulde overblik over, hvilke kommuner der forventer at spare på området, udkommer i næste uge.
Kommende lov er nødvendig
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understreger over for TV 2, at pengene til minimumsnormeringer er øremærket til pædagogisk personale. Men det betyder ikke, at kommunerne ikke kan spare på daginstitutionsområdet i deres budget for 2023.
- Kommunens øvrige økonomi er et kommunalt anliggende, hvor de lokale politikere bestemmer og må tage ansvaret for deres beslutninger, siger hun.
Ifølge ministeren betyder praksissen med besparelser på området, hvor kommunerne nu modtager store summer puljepenge, at der er brug for ændringer.
- Det understreger i virkeligheden behovet for den lov om minimumsnormeringer, som vi har vedtaget, og som kommunerne skal følge fra 2024. For hele formålet med minimumsnormeringerne er jo at skaffe flere voksne til vores børn i daginstitutionerne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun understreger, at det i kommunerne går rigtig godt med at nå minimumsnormeringerne, som et politisk flertal i Folketinget vedtog som et kommende lovkrav i forbindelse med finansloven i 2021.
Det betyder, at der om godt og vel et år i alle landets vuggestuer skal være minimum en pædagogisk medarbejder til tre børn, mens der i børnehaver skal være mindst en til seks børn.
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2020 er normeringerne gennemsnitligt på landsplan 2,9 i vuggestuerne og 5,8 i børnehaverne. Og med pengene fra puljemidlerne i 2023 vil kommunerne kunne ansætte 2700 flere pædagogiske medarbejdere næste år, mens de året efter kan ansætte 3300, forklarer børne- og undervisningsministeren.
- Det vil sige, at det er en gigantisk investering i børn og starten på at få et godt børneliv, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Bekymring for kommunerne
I perioden, frem til at minimumsnormeringer 1. januar 2024 bliver et lovkrav, har der været en indfasningsperiode, hvor kommunerne har fået bemidlet penge til at løfte normeringerne.
Men de 1,3 milliarder kroner, som regeringen og støttepartierne afsatte til bedre normeringer i 2023, bliver ikke forvaltet korrekt, mener BUPL. Derfor bekymrer forbundet sig om, hvorvidt kommunerne, der lægger op til besparelser på området, kan leve op til loven i 2024.
- Det, pengene oprindeligt skulle gå til, var at sikre et bedre børneliv for alle børn, og det fjerner nogle af kommunerne nu. Det er ødelæggende for området, hvis vi skal ud i sparerunder igen – både for børnene, men det er heller ikke befordrende for at flere skal vælge at uddanne sig til pædagoger, hvis de ser, at sparecirkusset bliver ved, siger Elisa Rimpler.
Ifølge BUPL-formanden kommer loven til at betyde, at kommunerne ikke længere kan "lave den her finte".
Økonomien presser
Men der er hverken tale om en "finte" eller en praksis, fortæller to af kommunerne, som har foreslået af spare på daginstitutionsområdet i 2023. Ifølge dem er der i stedet tale om et tilfælde.
En af dem, Albertslund Kommune, står i sit forslag til budgettet for 2023 til at spare 7,4 millioner kroner.
Samtidig forventes kommunen at modtage tilsvarende 7,4 millioner kroner fra den statslige pulje til indfasning af minimumsnormeringerne i 2023. Så hvis forslaget fra direktionen i kommunen bliver vedtaget, vil budgettet på børneområdet for næste år gå i nul, kritiserer BUPL. De fastslår, at det vil resultere i et forringet børneliv i kommunen.
Det medgiver borgmester i kommunen Steen Christensen (S).
- Hvis vi vælger at gennemføre besparelserne, så er der ikke nogen tvivl om, at hverdagen for børnene bliver ringere, end den ville have været, men det vil stadig være sådan, at vi lever op til minimumsnormeringerne, siger Steen Christensen (S).
Han tror dog ikke, at spareplanen for kommunen bliver gennemført i sin helhed.
- Men vi er underlagt en økonomiaftale, og hvis vi skal gøre mere i Albertslund Kommune, så kræver det et regulært velfærdsløft fra regeringen, siger borgmesteren.
Minimumsnormeringer kan overholdes trods besparelser
Også Ballerup Kommune lægger op til en rammebesparelse på 12,3 millioner kroner på dagtilbudsområdet for 2023. I deres sparekatalog for 2023 lyder det, at besparelserne blandt andet vil ramme mulighederne for ansættelse af fast pædagogisk personale og vikarer.
Samme år står kommunen til at modtage 12,12 millioner kroner fra den statslige pulje.
Men ifølge Anne Vang, som er direktør i kommunen med ansvar for børn og kultur, vil besparelser på området ikke komme til at gå ud over minimumsnormeringerne i kommunen.
- Det er et udtryk for, at vi i Ballerup Kommune ligger relativt flot i forhold til normeringer. Vi har bedre normeringer end så mange andre kommuner, og derfor er der en mulighed for at spare på området, hvis politikerne ønsker det, uden at falde nedenfor grænsen for minimumsnormeringer, siger hun.
Alligevel forstår kommunaldirektøren godt BUPL’s kritik.
- Men vi kan ikke undlade at fremsætte forslag for besparelser på de områder, hvor der findes statslige puljer, for så vil vi ikke kunne foreslå ret mange penge i besparelser, og det skal vi, for at få økonomien til at række på grund af de stigende udgifter på de specialiserede områder, forklarer Anne Vang.
Hun fastslår, at budgettet endnu ikke blevet godkendt af politikerne i kommunen.
KL svarer på kritik
Kommunernes Landsforening (KL), som er en interesseorganisation, der organiserer landets 98 kommuner, fortæller, at kommunerne generelt er økonomisk pressede på baggrund af en stram økonomiaftale for næste år og et større udgiftspres på flere område.
- Det betyder, at kommunerne generelt vender alle områder for at få enderne til at nå sammen. Der er nogle kommuner, der på den front er mere udfordret end andre. Så det er helt rigtigt, kommunerne må træffe nogle rigtig svære valg. Nogle steder vælger man at lave sparekataloger – også på dagtilbudsområdet, siger Thomas Gyldal, som er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Han mener, at kommunerne gør en stor indsats for at sikre, at der kommer mere personale i daginstitutionerne.
- For de afsatte midler kan vi ansætte cirka 3600 ekstra pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere i landets daginstitutioner. Men rekrutteringssituationen gør det helt generelt svært at finde nok kvalificeret personale, siger Thomas Gyldal.
Ifølge KL kræver det ikke kun penge at sikre høj kvalitet i dagtilbuddene. De efterspørger løsninger på, hvordan kommunerne skaffer flere hænder og hoveder til den offentlige sektor.