Coronavirus

Det vælter frem med coronastudier om senfølger – flere viser, at vigtige organer kan blive ramt

SSI-professor er skeptisk over for flere af studierne, men overlæge på senfølgeklinik er ikke i tvivl: Senfølger er mere end "kun" at miste lugtesans.

Du. Har. Ikke. Lyst. Til. At. Blive. Smittet. Gentagne gange.

Ordene står i et tweet skrevet af T. Ryan Gregory.

Han er amerikansk professor i evolutionær biologi, og årsagen til hans udmelding er et nyt hollandsk studie om senfølger efter overstået smitte med coronavirus.

Studiet viser nemlig, at en ud af otte smittede i Holland bliver ramt af senfølger som blandt andet brystsmerter, åndenød, muskelsmerter og træthed.

Mens andre studier – som dette og dette – har peget på, at alt mellem 7 og 30 procent af smittede børn, unge og voksne får senfølger, er det særlige ved det hollandske studie, at forskerne har undersøgt symptomer hos personer, før de blev smittet med coronavirus. Forskerne har samtidig også undersøgt symptomer hos personer, der aldrig har været smittet.

Det samme har et dansk studie i øvrigt vist.

Studierne er langtfra de eneste om senfølger, og flere af dem viser risiko for flere vigtige organer, herunder hjernen.

Er det nervesystemet, der bliver påvirket af virussen?

De seneste måneder er det nemlig nærmest væltet frem med nye studier – og studierne bliver på hver sin måde fremhævet af forskellige eksperter.

Det sker alt sammen i jagten på at forstå den ballade, som coronavirussen fortsætter med at forårsage i kroppen hos nogle tidligere smittede efter overstået sygdom. Uanset om de har været alvorligt syge, været indlagt eller kun har haft mild sygdom.

For ifølge Berit Schiøttz-Christensen, der er professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, efterlader coronavirussen efter overstået sygdom nemlig ikke klokkeklare tegn i eksempelvis blodprøver eller scanninger, der kan forklare senfølgerne.

- Vi ser blodprøver, der ikke viser os noget om syge organer. Der er ikke noget galt med eksempelvis nyrer eller lever. Og på det vi måler nu, er vores immunsystem heller ikke påvirket. Det tilbagevendende spørgsmål er, om det så er vores nervesystem, der bliver påvirket af den her virusinfektion, siger hun til TV 2.

Eksperter mangler hovedårsag for at kunne finde behandling

Af disse grunde er det for eksperterne 2,5 år inde i pandemien stadig ikke lykkedes at finde en behandling.

Det samme fremgår af denne artikel i tidsskriftet Nature, som professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har fremhævet på Twitter.

Der er nok ikke røg uden en brand. Men det ser lidt voldsomt ud i nogle af studierne

Anders Peter Hviid, SSI

Overskriften er "Behandling af senfølger: Hvorfor verden stadig venter", og af artiklen fremgår det, at der i løbet af de seneste to år har været en række førende hypoteser om årsagen til senfølger.

- En nøglebarriere for at udvikle behandlinger mod coronasenfølger er, at der har været usikkerhed om hovedårsagen til symptomerne, står der blandt andet.

Thea Kølsen Fischer, der er professor og forskningschef på Nordsjællands Hospital, fremhæver også Nature-artiklen for at understrege, at der stadig mangler viden om blandt andet risikofaktorer efter overstået sygdom.

Det er Anders Peter Hviid, der er professor og konstitueret afdelingschef på afdeling for epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut (SSI), enig i.

I faktaboksen kan du blive klogere på, hvad nogle af de nyeste studier viser om senfølger:

Et hav af studier og artikler peger i alle retninger

Nogle studier peger på, at årsagen til senfølger skyldes udmattede T-celler, en reaktivering af dvælende eller tidligere infektioner med herpesvirus, at immunforsvaret angriber kroppens egne proteiner og lave værdier af stresshormonet kortisol.

Det gælder blandt andet dette lille ikkefagfællebedømte studie offentliggjort på preprintserveren medRxiv, som den amerikanske Eric Topol, der er professor i molekylær medicin samt grundlægger og direktør for Scripps Research Translational Institute i USA, fremhæver i dette indlæg i Los Angeles Times.

Astrid Iversen, der er professor i immunologi og virologi ved Oxford Universitet i England, fremhæver studiet på Twitter til blandt andet at skrive, at der er en risiko for senfølger efter hver coronainfektion.

Mediet Financial Times beskriver i denne artikel, hvordan en analyse af sundhedsdata i Storbritanniens sundhedssystem viser en markant stigning i antallet af hjerterelaterede dødsfald i starten af pandemien i alle aldersgrupper på nær de allerældste.

Ifølge en britisk læge er denne udvikling på linje med det store fald i luftvejssygdomme, som læger så fra starten af 1980'erne og frem, da millioner enten stoppede med at ryge eller skar ned.

- Niveauet af skader, der er blevet gjort på befolkningens sundhed (under covid), ville svare til, at alle pludselig på én gang besluttede at begynde at ryge, siger David Strain i artiklen.

Ifølge denne artikel i tidsskriftet Nature viser et stigende antal studier, at virus – eller dele af den – kan dvæle i kroppen, herunder i maven, og dermed fortsætte med at stimulere immunsystemet efter overstået sygdom. 

Et andet studie offentliggjort i tidsskriftet Nature viser ved en opfølgning et år eller længere tid efter smitte med coronavirus øger risiko for en lang række sygdomme.

Det gælder hjerte- og blodkarsygdomme, diabetes, lunge- og nyreskader og koagulationsforstyrrelser, der kan give blodpropper. Ifølge studiet selv er det også hos personer, der kun har haft mild eller moderat covid, og som ikke har været indlagt.

Et studie blandt 13 millioner amerikanske veteraner offentliggjort i Nature Medicine viser, at vaccination kun mindsker risikoen for senfølger efter smitte med omkring 15 procent. Det er blandt andet dette registerstudie, som professoren i artiklen, Anders Peter Hviid, er skeptisk overfor.

Omvendt viser et italiensk studie blandt smittet, men ikke indlagt, sundhedspersonale, at vaccinerede i sammenligning med ikkevaccinerede i mindre omfang fik senfølger. Studiet er offentliggjort af det medicinske tidsskrift, der bliver udgivet af Amerikanske Lægeforening (JAMA). Også et andet stort studie fra december 2020 til juli 2021 viste i Storbritannien, at vaccination halverede risikoen for senfølger.

Coronastudier har lavere kvalitet end før pandemien

SSI-professoren har selv stået bag et dansk studie på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature og viser, at næsten 30 procent af deltagerne oplevede mindst et fysisk symptom 6-12 måneder efter tidligere smitte. Flere oplevede også angst og depression.

- Smags- og lugtforstyrrelser sammen med udpræget træthed var de hyppigste senfølger, som folk oplevede, fremgik det af en pressemeddelelse.

Anders Peter Hviid fremhæver også det hollandske studie som et validt studie.

Men derudover er han skeptisk, når det gælder kvaliteten af mange af de studier, der lige nu bliver offentliggjort. Det skyldes blandt andet de datakilder, der bliver brugt.

Det gælder blandt andet dette studie, der er stort og omfatter 13 millioner mennesker, men som er baseret på et register over amerikanske veteraner, altså oftest ældre mænd.

Registerstudier blander pærer og bananer sammen

Anders Peter Hviid fremhæver, at nogle registerstudier fra blandt andet USA blander alt sammen i en stor pærevælling, fordi data kan dække alt fra hospitaler til praktiserende læger. Det afhænger ifølge SSI-professoren af, hvordan man bruger sundhedsvæsenet, hvem der bruger det, og hvordan registreringen sker.

I USA er registrering forsikringsbaseret, og folk dukker op i og forsvinder fra databaserne, når de skifter sundhedsforsikring. Det adskiller sig markant fra for eksempel Danmark.

Ifølge Anders Peter Hviid er det danske registersystem af høj kvalitet, hvor det blandt andet er muligt at kigge år tilbage i registeret for eksempelvis at kontrollere for, om andre eksisterende diagnoser kan være en forklaring.

Af blandt andet disse grunde er Anders Peter Hviid forsigtig med at generalisere til danske forhold.

Eller som han siger til TV 2:

- Der er nok ikke røg uden en brand. Men det ser lidt voldsomt ud i nogle af studierne, når der i stort set alle organsystemer er øget risiko for diagnoser efter smitte med coronavirus. Det er lidt mistænkeligt og i forhold til det, vi har kigget på i SSI, er det heller ikke noget, vi kan genkende.

Vi får indberetninger om kognitive forstyrrelser alle steder fra

Berit Schiøttz-Christensen, overlæge

Anders Peter Hviid fremhæver, at videnskab ikke handler om ét studie, men om det samlede antal studier, og at kvaliteten af covid-forskningen er lavere, end den generelle forskning var før pandemien.

- Et spørgsmål er, om senfølger skyldes covid-19 eller ej. Ja, det ser ud til, at der er senfølger efter covid-19. Sværhedsgraden: spørgsmålstegn. Og hyppigheden: spørgsmålstegn. Nogle studier peger i retning af, at der er tale om store tal, men så er spørgsmålet, om der er dét, eller om der er tale om en lille gruppe. Det er ikke klart for mig, siger han.

Overlæge: Slet ingen tvivl om, at flere får kognitive senfølger

Det står imidlertid anderledes klart for Berit Schiøttz-Christensen, at der slet ikke er nogen tvivl om, at der ved senfølger ikke kun er tale om eksempelvis træthed og tab af smagssans, som dog også kan være invaliderende.

De sidste seks til ni måneder har hun som overlæge på en senfølgeklinik oplevet, at især erhvervsaktive voksne er hårdt ramt af kognitive forstyrrelser efter smitte med coronavirus. Det, som også bliver kaldt hjernetåge.

- Vi får indberetninger om kognitive forstyrrelser alle steder fra. Fra vores egne patienter og fra blandt andet Storbritannien. De er invaliderende og kan være langvarige. Vi har personer, der ikke kan klare det arbejde, de havde før – helt eller delvist. Vi ser personer, der mister deres arbejde på grund af senfølger, siger Berit Schiøttz-Christensen

Ældre får også kognitive senfølger, men især personer mellem 25 til 55 år er hårdt ramt, fordi de på grund af senfølger ikke kan få arbejde, hverdag og familieliv til at fungere.

Vi er nødt til at vide noget mere om senfølger, før vi overhovedet kan tale om ”let it rip"

Thea Kølsen Fischer, forskningschef

Ifølge Berit Schiøttz-Christensen bliver der lige nu i Danmark forsket i hjernen og senfølger, om nervesystemet er påvirket, og om det har betydning for vores regulering af lugt, smag, hjerte, vejrtrækning og muskulatur.

I den forbindelse fremhæver forskningschef Thea Kølsen Fischer et studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Psychiatry.

Studie: Demens, psykotiske forstyrrelser, epilepsi

Studiet er et internationalt registerstudie, og kort fortalt fremgår det af studiet, at senfølger som angst og humørsvingninger er udtalt hos voksne, der har været smittet sammenlignet med ikkesmittede i op til seks måneder efter smitte. Det fremgår også, at disse symptomer forsvinder hos langt de fleste efter maksimalt 457 dage.

Omvendt viser studiet også, at risikoen for kognitive forstyrrelser som demens, psykoser og epilepsi fortsat er signifikant forhøjet blandt voksne, der har været smittet i slutningen af opfølgningsperioden på to år.

- Det er et af de første studier til dato, der undersøger og dokumenterer øget risiko for alvorlige, psykiatriske senfølger, og studiet bør blive fulgt op med yderligere forskning for at afklare og forstå de mulige sammenhænge bedre, siger Thea Kølsen Fischer til TV 2.

Anders Peter Hviid er ikke helt enig.

Han kan ikke sætte en finger på selve studiet, men anfægter datakilderne, der ifølge ham ikke er stærke nok til, at studiet kan stå selv. Og det er ifølge ham problemet med flere af de studier, der lige nu bliver offentliggjort om senfølger.

- Det er bekymrende, men vi må kigge i de danske data og registre, før vi råber vagt i gevær, siger han til TV 2.

Han mener, at mængden af studier lige nu er "voldsom", fordi alle har villet forske i covid-19 – også personer, der ikke nødvendigvis før pandemien har arbejdet med infektionssygdomme, senfølger eller epidemiologi.

- Det er stadig "to be determined", tror jeg. Den er ikke lukket endnu, siger han om senfølger.

Fra Thea Kølsen Fischer lyder det omvendt, at studierne er vigtig viden for at kunne informere om, hvorfor man skal undgå at blive smittet med coronavirus, hvis man kan.

- Vi er nødt til at vide noget mere om senfølger, før vi overhovedet kan tale om "let it rip", (lad smitten løbe, red.) efter min mening.