Coronavirus

Hun var leder for 60 ansatte – nu har corona tvunget sygeplejerske på førtidspension

Senfølger er svære at dokumentere. Og det skaber både et problem for den enkelte og samfundet, siger overlæge.

Henny Færge Rabjerg sad i sin røde Yaris på vej hjem fra sit arbejde på hospitalet i Holstebro. Hun havde kørt samme vej i tyve år, så ruten sad på rygraden.

Men da hun standsede i det første af de fire sædvanlige lyskryds, var noget anderledes.

Hun så op på lyset, der netop var skiftet, og blev i tvivl.

- Nu er der gult. Så skal jeg gøre mig klar, sagde hun og løftede forsigtigt foden fra koblingen.

Farven skiftede til grøn, og Henny Færge Rabjerg gentog for sig selv, at nu var det grønt, så hun kunne køre.

Hun vidste udmærket godt, hvad hun skulle gøre. Men hun kunne ikke. Den 57-årige kvinde, der var vant til at have 60 ansatte under sig som afdelingssygeplejerske, var ikke i stand til at aflæse og reagere på trafiklyset.

Først blev hun skræmt over, at den viden, hun aldrig tænkte over, var væk. Og så ramte mistanken hende.

Det her havde noget at gøre med den positive coronatest, som hun havde fået godt to måneder forinden.

En af de første tilkendelser

Coronavirus er blevet noget, vi skal "lære at leve med", en del af hverdagen, og for de fleste af os er en positiv test lig med en håndfuld sygedage og irriterende aflysninger. Men for et fåtal af danskerne har sygdommen fået langvarige konsekvenser i form af senfølger.

For dem bliver livet aldrig det samme. Og hvad stiller man så op?

Henny Færge Rabjerg blev smittet på sit arbejde som sygeplejerske 27. marts 2020, da den første smittebølge skyllede ind over Danmark. I dag døjer hun stadig med senfølger, og 24. juni 2022 fik hun tilkendt førtidspension på grund senfølgerne fra coronavirussen.

Hvor mange danskere, der har fået samme melding som Henny Færge Rabjerg, er umuligt at finde et præcist tal på. Men hun er sandsynligvis en af de første, der har fået papir på, at senfølgerne har gjort hende ude af stand til at arbejde.

Hvor mange har fået førtidspension på grund af coronasenfølger?

Beskæftigelsesministeriet henviser til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, der i et skriftligt svar siger, at der ikke findes statistik på tilkendelsen af førtidspension på diagnosen senfølger fra coronavirus.

FOA har kendskab til en enkelt sag, hvor et medlem har søgt førtidspension på baggrund af coronasenfølger, som endnu ikke er afgjort. Dansk Sygeplejeråd har ikke tallene, men fagforeningens fornemmelse er, "at det drejer sig om et fåtal".

Heller ikke Kommunernes Landsforening eller Danmarks fire største kommuner har et fuldt overblik over sager, hvor senfølger efter coronavirus har resulteret i førtidspension. I Aalborg Kommune kender man umiddelbart til tre personer, og i Odense Kommune har man en enkelt sag med "et i forvejen meget svært sygdomsforløb" oveni.

Hverken i Aarhus eller København har man kendskab til førtidspensionstilkendelser på baggrund af coronasenfølger, oplyser de til TV 2.

TV 2 har hørt både kommuner, Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og fagforeningerne FOA og DSR, om de har et overblik over antallet af tilkendelser af førtidspension. Det har ingen af instanserne.

Alle lægger vægt på, at sager om førtidspension er komplekse, strækker sig over lang tid og sjældent skyldes én diagnose.

Men i Henny Færge Rabjergs tilfælde er der kun én årsag til hendes førtidspension: Hendes "kognitive funktioner er kompromitteret af senfølger efter covid-19", som der står i hendes tilkendelse, som TV 2 har set.

Evnen til at sætte tanker sammen forsvandt

Indtil for to og et halvt år siden arbejdede Henny Færge Rabjerg som afdelingssygeplejerske med 60 ansatte under sig på hospitalet i Holstebro.

Hun var "hurtig, frisk og skarp", arbejdede 50 timer om ugen, var aktiv i det lokale menighedsråd og inviterede tit sine tre børn og to søstre forbi til lasagne eller flæskesteg. Hun læste bøger, engagerede sig i debatter og gik lange ture i området, hvor hun bor.

- Jeg var sådan en, der fik ting gjort, siger hun.

Men de sidste to og et halvt år har Henny Færge Rabjerg hverken været på arbejde, en del af sognerådet eller læst, og hvis hun har gået en tur, har det været alene og ikke for langt for at spare på energien. Hun bliver udmattet af de mindste ting, og hovedpinen er blevet en "følgesvend".

På de dårlige dage kommer hun ikke længere end til at lægge løget på skærebrættet, når hun skal lave en lasagne.

- Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre, men jeg kan ikke få det omsat til virkelighed. For min evne til at sætte tanker sammen er ikke længere den samme som før, siger hun.

Batterierne bliver flade

Henny Færge Rabjergs symptomer stemmer overens med dem, som landets senfølgeklinikker har kortlagt det sidste halvandet år.

Det fortæller Jane Agergaard, der er afdelingslæge på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. I alt er godt 1000 patienter blevet henvist fra de praktiserende læger, og 10 procent af dem har været indlagt med coronavirussen. For 90 procent har forløbet været ret mildt.

- Man kan ikke sætte lighedstegn mellem et mildt sygdomsforløb og milde senfølger, siger Jane Agergaard.

Medianalderen for senfølgeklinikkernes patienter er 47 år, der er en overvægt af kvinder iblandt dem, og mange oplever hovedpine, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer og især en voldsom træthed, både fysisk og mentalt.

- Batterierne bliver rigtigt hurtigt flade, siger Jane Agergaard.

Mange af patienterne på senfølgeklinikkerne får det bedre, og deres symptomer kan blive mildere over tid med behandling fra fysio-, ergoterapeuter og psykologer.

Men for op mod en tredjedel af patienterne er tilstanden ikke bedre efter et år, og for en mindre gruppe er symptomerne det, Jane Agergaard kalder "stationære".

- I den gruppe vurderer vi, at det er usandsynligt, at de nogensinde vil kunne varetage et arbejde på samme niveau som tidligere, siger hun.

Fra balance til bunden

For patienterne på senfølgeklinikkerne er det, der står "allerøverst på listen", ifølge afdelingslægen, hvordan man tilpasser sit liv til senfølgerne.

Sådan havde Henny Færge Rabjerg det også. Hun ville gerne tilbage på arbejde men vidste godt, at det job, hun havde haft siden 1986, var uforeneligt med hendes træthed og hovedpine. Derfor fik hun en jobpraktik på to gange to timer om ugen på et hospice.

Hun var "optimistisk" og "i balance," da hun startede i sit nye job.

Men allerede efter et par uger vendte symptomerne tilbage. Der blev det tydeligt for hende, at hun ikke kom til at arbejde igen.

- Det slog virkelig hårdt, og jeg ramte bunden der. Der sad jeg i mit sofahjørne og havde ondt af mig selv. Det var en sorg, siger Henny Færge Rabjerg.

Erkendelsen af, at hun ikke kunne arbejde, var også en erkendelse af, at hun skulle miste en stor del af sig selv.

Mangler årsag, omfang og dokumentation

Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle coronasmittede døjer med senfølger.

Ifølge Jane Agergaard har et studie vist tegn på hjerneskrumpning blandt senfølgeramte, men hvorvidt det skyldes senfølgerne eller de manglende indtryk, der er en konsekvens af senfølgerne, ved man ikke. En anden teori er, at der sker forstyrrelser i kroppens mitokondrier – cellernes energifabrikker – og en tredje at det skyldes små blodpropper.

Når en eller flere symptomer opstået efter covid-19 opfylder WHOs meget brede definition af sygdommen, er det svært at få et nøjagtigt antal i de store befolkningsundersøgelser – især hvis der ikke er sammenlignet med symptomer før og ikke er sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har haft covid-19.

Det gør det både indviklet for de senfølgeramte at bevise, at de er ramt af senfølger, men det gør det omvendt også svært for systemet og lægerne at få overblik over, hvor alvorlige senfølgerne er.

- Der mangler nogle diagnostiske kriterier. Hvor mange symptomer skal man have? Hvilke symptomer skal man have? Og i hvilken grad man skal have dem for, at det bliver en reel senfølgesygdom, siger Jane Agergaard.

Derfor kan sagerne, hvor patienterne ender i kommunale forløb, fleksjob og førtidspensioner, være ekstra vigtige at følge, mener Jane Agergaard.

- Det er en måde at forstå, hvor alvorligt det her er, siger hun.

Lettelsen landede i e-boks

I januar 2022 satte Henny Færge Rabjerg, hendes ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, læge og sagsbehandler sig rundt om det samme bord.

De skulle gøre status på hendes tilstand, og de var enige: Hun havde gjort, hvad hun kunne. Men hun kunne ikke arbejde.

- Der var jeg faktisk klar til den melding. Jeg havde bearbejdet min sorg i det halvandet år, tror jeg, siger Henny Færge Rabjerg.

Da papiret, hvor Ringkjøbing-Skjern kommune tilkendte hende førtidspensionen, tikkede ind i Henny Færge Rabjergs e-boks, var det "en lettelse".

For førtidspensionen har gjort, at hun kan komme videre og i dag har fået stykket et liv sammen, der passer til det, hun kan.

Henny Færge Rabjerg er begyndt at læse igen.

Det går langsommere, og hun dvæler ved sproget i store klassikere i stedet for at tonse igennem for at få afsløret morderen i en krimi. Hun er blevet bidt af blomsterbinding, følger med i nyhedsstrømmen igen, og i sommer var hun i Slovenien med sin søn og svigerdatter.

Forleden lavede hun lasagne til sin familie. Hun lavede kødsaucen dagen før og samlede den dagen efter. Og efter den blev serveret, var det Henny Færge Rabjergs mand, der tog sig af køkkenet, så hun kunne bruge sin energi på at være sammen med sine børn.

- Jeg har øvet mig på det her i to år, og nu kan jeg begynde at genkende mig selv igen. Så selv om mit liv er diametralt anderledes end før, er det ikke et dårligt liv. Og jeg er på vej til at have balanceret det, siger hun.