Fordomme skaber dårligt ry om sosu-assistenter – kan have store konsekvenser
Ny rapport fra VIVE viser, at sosu-assistenter har et dårligt ry blandt unge.
Fordomme er med til at skabe et dårligt ry omkring sosu-fagene hos unge mennesker. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Videnscenter for Velfærd, VIVE.
Det betyder blandt andet, at sosu-uddannelserne har svært ved at tiltrække folk, når de unge skal træffe deres uddannelsesvalg
Og der er brug for, at flere søger ind på sosu-uddannelserne. Ifølge Kommunernes Landsforening står samfundet til at mangle omkring 16.000 sosu’er i 2030.
Et negativt image
Rapporten fra VIVE er blandt andet baseret på 30 fokusgruppe-interviews med 30 børn og unge. Og her fremgår det, at der er et meget negativt billede af sosu-uddannelsen blandt elever, der skal vælge en videregående uddannelse.
En af fordommene går på, at dem, der læser til sosu-assistent, udelukkende har valgt uddannelsen, fordi de har haft for dårlige karakterer til at komme ind på andre uddannelser.
Derudover forestiller flere unge sig ifølge rapporten, at sosu’er kun arbejder med ældres personlige pleje såsom bleskift og hjælp til at komme i bad.
En af forskerne bag rapporten er Heidi Hesselberg Laugezen fra VIVE.
Hun peger på, at både lærere og elever på sosu-uddannelserne bliver mødt af spørgsmål og undren:
- De bliver spurgt, hvorfor de egentlig vil arbejde som sosu-hjælper eller -assistent. Er det, fordi de ønsker at tørre gamle mennesker bagi?, siger hun.
Heidi Hesselberg Laugezen fortæller, at samfundet i høj grad taler om sosu-uddannelserne som en sidste udvej snarere end som et aktivt tilvalg.
- At vi taler det negative image frem, kan have store konsekvenser for, hvorvidt vi kan tiltrække nok til uddannelserne, siger hun.
Afkræfte fordommene
Netop de mange spørgsmål og fordomme er noget, Thea Tscheche, elev på EUX velfærd i Odense, kan nikke genkendende til.
- Det er ærgerligt, at fordommene stopper rigtig mange unge mennesker fra at komme her. Det kommer nok desværre fra uvidende mennesker, siger hun.
Thea er selv tre år henne i uddannelsen og valgte den, fordi hun gerne vil gøre en forskel for andre mennesker.
Af positive ting fremhæver hun især de mange muligheder, der er efter endt uddannelse. Både for videre uddannelse og efterfølgende karriere.
- Jeg prøver at være med til at slå fordommene ned. De er slet ikke reelle, siger Thea Tscheche.
Fagforeningen FOA mener, at det er en udpræget misforståelse, at sosu-uddannelserne ikke kræver noget.
- Det er lidt en ærgerlig tilgang, der er til vores uddannelser, men også generelt til erhvervsuddannelserne, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social- og sundhedssektoren i FOA.
Han peger på, at man på uddannelserne skal kunne håndtere en stor mængde teori, men også samtidig have styr på det relationelle og menneskelige i praksis.
En fremtid uden nok hænder
Torben Klitmøller Hollmann nævner flere mulige årsager til det dårlige ry.
Alt lige fra forældre til folkeskolelærere skal ifølge sektorformanden klædes bedre på til snakken om erhvervsuddannelserne.
Men også mediernes dækning og sosu-uddannelserne selv spiller en rolle.
- Vi har en stor opgave i at fortælle, hvor fantastisk et job det er, og hvor mange muligheder der er, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Thea Tscheche er da også enig i, at uddannelserne også selv kan gøre det bedre.
- Vi skal åbne op, så vi kan skabe større fokus på, hvad uddannelserne egentlig handler om, siger hun.
Hvis sosu-uddannelserne ikke formår at tiltrække flere unge mennesker, vil vi som samfund kunne stå med et problem i form af manglende hænder til pleje om blot nogle år, mener hun.
- Så vil befolkningen nok vågne op. For det vil betyde, at man rent faktisk selv skal til at tage sig af sin far og mor, når de kommer på plejecenter, siger Thea Tscheche.