Det nye trusselsbillede stiller store krav til fremtidens forsvar – og regningen kan hurtigt vokse, forudser eksperter
Udfordringerne for dansk forsvar det næste årti bliver mange, lyder det i lækket rapport.
Siden afslutningen på Den Kolde Krig har mange danskere vænnet sig til en verden, hvor de ikke har en militær trussel hængende over hovedet.
Men det scenarie er nok ikke så fjernt længere, lyder det i et udkast til den såkaldte Zilmer-rapport, som TV 2 er kommet i besiddelse af.
Rapporten er bestilt af regeringen, og en embedsmandsgruppe med den anerkendte diplomat Michael Zilmer-Johns i spidsen har i to år analyseret de forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer og trusler, Danmark står overfor.
Hverken Zilmer-Johns eller Udenrigsministeriet vil kommentere på analysen, "da der er tale om et udkast".
I rapportudkastet er truslerne mange, og ifølge de eksperter, TV 2 har talt med, vil det i det kommende årti stille store krav til fremtidens danske forsvar.
Analysegruppen skriver blandt andet, at Danmark blandt andet skal bruge mange kræfter – og ressourcer – på sin strategiske rolle som "flaskehals" til Østersøen, ligesom det understreges, at en klar forventning fra NATO bliver, at danske soldater skal være til stede i de baltiske lande på mere eller mindre permanent basis og med et langt stærkere bidrag end hidtil.
Dertil ventes NATO at kræve, at Danmark har flere styrker, som er klar til at rykke ud med kort varsel i tilfælde af russisk aggression.
Flere penge til Forsvaret er allerede fundet via det nationale kompromis, hvor Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre er blevet enige om at øge forsvarsudgifterne fast til 2 procent af bnp.
Det svarer til 15 ekstra milliarder årligt til Forsvaret.
Men læser man de dystre udsigter, som Zilmer-rapporten tegner, kan opgaven vise sig endog meget svær at løfte, lyder det nu fra eksperter.
Forsvar med massivt efterslæb
For det danske forsvar starter allerede "bagud på point", siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.
Det bygger han på, at Danmark for bare to år siden fik markant kritik i en NATO-rapport, der konkluderede, at dansk forsvar sakkede bagud "i bekymrende grad" i forhold til at bidrage til alliancens militære slagkraft.
- Siden da er situationen sådan set ikke ændret mærkbart. Hvis man ser på de trusler og udfordringer, som rapportudkastet opridser, starter vi med et massivt efterslæb, siger Hans Peter Michaelsen.
De hårdeste klø fik Forsvaret, når man kiggede på de såkaldte styrkemål. Her var det danske bidrag ganske enkelt misaligned, lød kritikken. Altså fejljusteret.
For Peter Ernstved Rasmussen, forsvarskommentator og redaktør for det uafhængige forsvarsmedie Olfi, bør trusselsrapporten få alarmklokkerne til at ringe.
Årsagen? Det danske forsvar mangler ganske enkelt fundamentet for at vokse og dermed løfte de mange nye opgaver, mener han.
- Forsvaret har massive mandskabsproblemer, og det handler både om fastholdelse og rekruttering. Samtidig har man kaserner, flådestationer og flystationer, der har et efterslæb på årtier, før det kan leve op til moderne standarder, fastslår Peter Ernstved Rasmussen.
Han kalder det en "mild underdrivelse", hvis man betegner Forsvaret som værende bagud på point.
NATO-krav er den nye bund
Blandt udfordringerne, der lige nu tårner sig op for dansk forsvar, opremser Hans Peter Michaelsen særligt bidraget til Baltikum, forsvaret af de danske stræder og tilstedeværelsen i Nordatlanten og omkring Arktis.
Dertil kommer de øgede forventninger til dansk deltagelse i internationale operationer i EU-regi efter fjernelsen af forsvarsforbeholdet.
- Spørgsmålet bliver, om de 2 procent, den store saltvandsindsprøjtning, er nok. Det bliver nok nærmere den nye bund, siger Hans Peter Michaelsen og tilføjer, at man i andre NATO-lande i øjeblikket ser endnu større stigninger i forsvarsudgifterne.
I udkastet til Zilmer-rapporten skrives det, at i tilfælde af en væbnet konflikt i Østersø-området vil Danmark få en vigtig rolle med at sikre allierede styrker adgang via dansk farvand.
Her skal Danmark være såkaldt opmarchområde og sørge for logistisk støtte, forplejning og sikkerhed for allierede styrker, der bevæger sig gennem Danmark til en kampplads i Østersø-området.
Det sker blandt andet som følge af, at USA i højere grad vil fokusere sine militære kræfter på Stillehavsområdet og magtkampen med Kina på bekostning af indsatsen i Europa, lyder det.
Den udlægning erklærer Hans Peter Michaelsen sig helt enig i.
- De europæiske lande kommer til at løfte mere, fordi USA også prioriterer andre arenaer. Det bliver ikke bare i forhold til antallet af tropper, men også i kvaliteten af vores militære isenkram, at Danmark skal bidrage. Det er så at sige alle de dyre ting, der skal mere af, siger forsvarsanalytikeren.
Et forsvar i knæ
Analysegruppen bag Zilmer-rapporten er ikke sat i verden for at komme med specifikke anbefalinger til kommende forsvarsinvesteringer. Det vil være op til politikerne bag det kommende forsvarsforlig at drage nogle konklusioner, som først og fremmest skal sørge for, at Danmark lever op til NATO's krav – de såkaldte styrkemål, som ventes at vokse frem mod 2035.
Men ifølge Hans Peter Michaelsen er det ikke bare store beslutninger, men også syleskarpe prioriteringer, der venter de folkevalgte.
- Om vi kommer til at leve op til det hele, tvivler jeg stærkt på.
Peter Ernstved Rasmussen ser også dystert på udsigten til, at Forsvaret kommer til at kunne løfte de mange opgaver, der venter forude.
- Vi har at gøre med et forsvar i knæ, og det er i særlig grad tilfældet for hæren. Det kommer til at kræve et næsten overmenneskeligt forsvarsforlig at rette den skude op.
TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Morten Bødskov (S) til udfordringerne, rapportudkastet skitserer for dansk forsvar, men ministeriet udtaler sig ligesom Udenrigsministeriet ikke, da der er tale om et udkast.
Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ventes at gå i gang de kommende uger og måneder.