Lækket trusselsrapport tegner et dystert billede – forudser et nyt jerntæppe gennem Europa
I rapporten forudses en ny kold krig i Europa. Eksperter kalder udkastet for både historisk og dyster læsning.
Et lækket udkast af den længe ventede Zilmer-rapport rummer dyster læsning om en ny verdensorden og en tid præget af usikkerhed, risiko for krig – og et potentielt nyt jerntæppe gennem Europa.
Den endelige rapport, der skal danne grundlag for det kommende forsvarsforlig, udkommer først i september, men TV 2 er i besiddelse af et udkast til rapporten.
"Verden omkring Danmark er blevet farligere, og forsvarets sikkerhedspolitiske betydning er forøget", står der i udkastet til rapporten.
"Kongeriget Danmark vil i de kommende år stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve større investeringer i forsvaret og en markant styrkelse af vores civile samfundssikkerhed".
Eksperter: Et realistisk scenarie
Det er Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe, der står bag rapporten.
Gruppen blev nedsat af regeringen i 2020 for at analysere den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035 forud for det kommende forsvarsforlig.
Rasmus Bruun Pedersen er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har læst det udkast, som TV 2 er i besiddelse af. Det er hans vurdering, at rapporten giver et "realistisk og nøgternt" billede af den sikkerhedspolitiske situation, Danmark står i.
- Det er et meget direkte skriv. Den tegner et meget dystert billede af, hvor vi er lige nu og af situationen, som er historisk ringe. Det er noget af det mest sorte, jeg har set. Det er et dystert, men realistisk billede af den situation, vi står i, siger han til TV 2.
- Det trusselsbillede, der bliver tegnet, er en refleksion af den udvikling, som vi har haft de sidste par år, hvor det er blevet tydeligt, at vi er en frontlinjenation, siger han.
Også forsvarsanalytiker og tidligere major Hans Peter Michaelsen har læst udkastet:
- Vi befinder os i den mest bekymrende situation siden Cuba-krisen, og vi skal nogle generationer tilbage, før vi finder nogen, der har haft samme udfordringer, fastslår han.
Europa delt af nyt jerntæppe
Zilmer-rapporten forudser også, at det i løbet af de kommende år ender med et Europa gennemskåret af et nyt jerntæppe.
På den ene side Rusland, Hviderusland og de russiskbesatte områder af Ukraine, Georgien og Moldova. På den anden side det øvrige Europa inklusive Danmark.
Efterhånden som vestlige firmaer trækker sig ud af Rusland, og EU finder erstatninger for russisk gas og olie, vil de økonomiske og kulturelle kontakter mellem Rusland og Vesten tørre ind, lyder det i rapporten, der også påpeger, at Rusland "er ved at lukke de sidste sprækker for vestlige medier og nyheder".
"Stereotyper og fjendebilleder vil derfor trives på begge sider af jerntæppet, og den gensidige mistro kan nå niveauet fra Den Kolde Krig", skriver analysegruppen.
Det er "barsk" læsning, men ikke desto mindre realistisk, mener Rasmus Bruun Pedersen.
- Det er jo et symptom på, hvor skidt det står til. Vi er på vej tilbage til fortiden. Grænsen er rykket længere mod øst, men der er et "os og dem" gennem Europa, og det bliver formentlig bestyrket, siger han.
Hans Peter Michaelsen mener også, at et nyt jerntæppe kan lægge sig gennem Europa:
- Det er på vej. Det bliver et os og et dem. Det bliver et politisk og økonomisk jerntæppe med militærstyrker stående på hver side, siger han.
- Det er en ny kold krig, som vi er på vej ind i. Det er svært at finde et andet begreb, der dækker den kulde, der er.
Ukrainsk sejr er usandsynlig
Udviklingen på slagmarken i Ukraine vil få afgørende betydning for danskernes fremtidige sikkerhed, fremgår det af rapporten.
Analysegruppen mener ikke, at det er sandsynligt, at det vil lykkes Rusland at erobre hele Ukraine – omvendt anses en Ukrainsk sejr, hvor grænserne før invasionen bliver genskabt, heller ikke for et sandsynligt udfald.
Begge scenarier kan få store konsekvenser for Danmark.
En total ukrainsk sejr kan koste Ruslands præsident, Vladimir Putin, magten og ”føre til en ustabil intern udvikling med alle de risici, som et atombevæbnet Rusland i opløsning ville indebære”.
Omvendt kan en russisk sejr udløse store flygtningestrømme og en langvarig guerillakrig, lyder det.
I stedet er det mest sandsynligt, at der bliver indgået våbenhvile, som ender ”i en ny fastfrossen konflikt, hvor Rusland har kontrol med Donbas og en stor del af Ukraines Sorthavskyst”.
Det vil resultere i et amputeret Ukraine, som får svært ved at genoprette en bæredygtig økonomi, lyder det.
”Der vil blive behov for en meget omfattende international bistand, der vil være svær at finansiere for vestlige donorer, som allerede er presset af højere energipriser og lavere vækst som følge af krigen”.
Frygt for atomkrig
Krigen i Ukraine fører også til endnu mere dystre forudsigelser.
For i takt med at Rusland bliver svækket af politisk og økonomisk isolation, stiger truslen fra atomvåben.
De vil ifølge rapporten komme til at spille en stor rolle for Europas sikkerhed:
”Det svækkede Rusland vil ikke være et mindre farligt Rusland – tværtimod. Rusland råder stadig over verdens største atomslagstyrke, store veludrustede landstyrker og et stort arsenal af forskellige missilsystemer”.
Zilmer-rapporten beskriver, hvordan den russiske ledelse siden Ukraine-krigens start igen og igen har truet med at bruge atomvåben mod NATO.
Også de nye ansøgerlande, Sverige og Finland, har fået trusler, og for nogle år siden var det danske krigsskibe, der var potentielle mål for atomangreb.
Særligt bekymrende på vores breddegrader er det, at Rusland har placeret atombevæbnede såkaldte Iskander-missiler i Kaliningrad, der ligger bare 150 kilometer fra Bornholm.
Disse våben har sammen med strategiske bombefly indgået i en række militære øvelser, hvor der indgår atomvåben.
Et af resultaterne kan ifølge rapporten være, at NATO regerer med en tilsvarende atomoprustning. For eksempel er det muligt, at NATO opgiver et tilsagn givet til Rusland om ikke at placere atomvåben i de østeuropæiske NATO-lande.
Kan ikke ignoreres
Zilmer-rapporten optegner en række nye udfordringer, men det er ikke rapportens opgave at komme med konkrete anbefalinger til kommende forsvarsinvesteringer, fremgår det af analysegruppens kommissorium.
Det vil i stedet være op til politikerne bag det kommende forsvarsforlig, der først og fremmest skal sørge for, at Danmark lever op til NATO's krav – de såkaldte styrkemål – som ventes at vokse frem mod 2035.
Men selvom analysen ikke skal komme med anbefalinger, ligger der meget mellem linjerne i rapporten – og det vil unægteligt lægge et pres på politikerne, mener Rasmus Bruun Pedersen.
- Det er svært at afvise det her og sige, at der ikke er noget sikkerhedspolitisk at komme efter. Rapporten kommer til at resultere i en ressourcetilførsel. Det er der slet ingen tvivl om. Det er svært at ignorere det, der står her.
Det nuværende forlig udløber ved udgangen af 2023.
TV 2 har rettet henvendelse til ambassadør og protokolchef Michael Zilmer-Johns gennem Udenrigsministeriet, der oplyser, at man ikke ønsker at udtale sig om rapporten, da der er tale om et udkast.