Samfund

Christianitter siger ja til regeringens boligplaner

Det var "med armen om på ryggen", at beboerne sagde ja til tilbuddet, fortæller Christianias talsperson.

Det skæbnesvangre møde begyndte søndag klokken 18, og først omkring klokken 01.30 natten til mandag blev det hævet.

Og svaret var ja. Ja til regeringens udspil om, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger på fristaden i København frem mod 2031.

- Vi siger ja, fordi vi ønsker at tage et socialt ansvar i København og i Danmark i forhold til at kunne lave billige boliger og kunne skabe fællesskaber for folk, der har lyst til at bo og være en del af Christiania-samfundet, siger Mette Prag, der er talskvinde for søndagens beboermøde.

- Det er en stor beslutning. Det er rigtig mange kvadratmeter, og det er rigtig kort tid, vi har til at få det udviklet, siger hun.

Planerne betyder, at der kan bygges almene boliger på 15.000 kvadratmeter af Christiania – eller hvad der svarer til en tredjedel af det nuværende boligareal.

I praksis betyder opførelsen af boligerne, at omkring 300 nye beboere vil flytte ind på Christiania inden 2031. I dag bor der cirka 700 voksne og 150 børn.

Nej ville betyde en økonomisk svær periode

Til gengæld for at staten kan bygge boliger, får christianitterne mulighed for at købe dele af området omkring Christianshavns Vold for 67 millioner kroner i statsgaranterede lån.

Derfor kan de potentielt se frem til en besparelse på 6,5 millioner kroner i lejeudgifter om året.

Derudover vil de få refunderet en række udgifter til renovering af bygninger, ligesom de slipper for at efterleve et påbud om at nedrive ulovligt opførte huse.

Der lå implicit i tilbuddet, at hvis vi ikke tog imod det, så nærmest lukker og slukker Christiania

Hulda Mader, talsperson, Christiania

Christianias advokat, Knud Foldschack, havde inden søndagens møde anbefalet christianitterne at takke ja til regeringens aftale, da det ellers ville bringe Christiania i en økonomisk uoverskuelig situation.

- Jeg tror, at alle er klar over, at det bliver en økonomisk svær periode, der ville følge et nej. For der er en masse muligheder, der lukker ned, sagde han søndag formiddag til Ritzau.

Med armen om på ryggen

Christianias økonomiske situation var da også en af årsagerne til, at et "ret stort flertal" af dem, der var til stede på fællesmødet, sagde ja. Det fortæller Christianias talsperson, Hulda Mader:

- Det var et tilbud, man ikke kunne sige nej til. Der lå implicit i tilbuddet, at hvis vi ikke tog imod det, så nærmest lukker og slukker Christiania, i hvert fald økonomisk. Vi kan ikke få hjælp til at sætte resten af byen i stand, fordi vi ikke kan låne pengene. Der er ingen realkreditinstitutter, der vil låne os pengene, fordi staten ikke vil garantere for pengene.

Christianias historie

I slutningen af 1960'erne begyndte Forsvaret at rømme Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn.

Efterfølgende stod bygningerne tomme, og en gruppe af såkaldte slumstormere, hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner rykkede ind. De havde en drøm om at bygge et anderledes og friere samfund.

26. september 1971 blev Fristaden Christiania etableret.

I 1989 stemte Folketinget Christiania-loven igennem, som lovliggjorde og fastsatte en række betingelser og rammer for anvendelsen af området.

Den blev i 2004 ændret, hvor det blandt andet blev skrevet ind, at ulovligt opførte huse skulle fjernes, og at områdets fredede bygninger skulle sættes i stand.

Fra 2012 har Fonden Fristaden Christiania været officiel ejer af området. Beboere kan igennem fonden købe eller leje sig selv fri.

Der bor cirka 700 voksne og 150 børn på Christiania. Fristaden er den fjerdemest besøgte turistattraktion i København.

Kilder: Ritzau, Kristeligt Dagblad, christiania.org og danmarkshistorien.dk.

Hun tilføjer, at det var "med armen om på ryggen", at beboerne sagde ja til tilbuddet.

- Hvis ikke det var sådan, havde vi ikke sagt ja til 15.000 kvadratmeter. Vi synes, det er voldsomt meget, lyder det fra Hulda Mader.

Vil have indflydelse på aftale

I aftalen er det ikke fastlagt, hvor på Christiania boligerne skal bygges, eller hvem der skal flytte ind i dem. Det er til gengæld noget, christianitterne forventer indflydelse på.

- Selvfølgelig skal Christiania have indflydelse på det her. Staten har skitseret en rammeaftale, som er meget åben. Der er rigtig mange ting, der ikke er på plads, og det er også derfor, det har været rigtig svært for folk i dag at tage stilling, fortæller Mette Prag.

Hulda Mader tilføjer, at projektet nu er overgået fra staten til kommunen, der i samarbejde med Christiania skal lave planerne for de nye boliger.

- Vi har fået lovning på, at det skal være i samarbejde med Christiania, og at det helst skal være træbygninger og helst økologisk og bæredygtigt, siger hun.

En normalisering af Christiania

Indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S), kalder aftalen en "betydelig sejr i kampen for at sikre flere boliger, som almindelige mennesker har råd til".

Han fortæller, at udspillet giver nye udviklingsmuligheder for Christiania og åbner op for en "normalisering" af området.

- Når jeg siger normalisering, handler det om, at Christiania får adgang til at købe deres område, at de vil løfte en social opgave i forhold til de almene boliger, og at Christiania åbner op i forhold til omverdenen og forpligter sig til at ville samarbejde med politiet om kriminalitetsbekæmpelse, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han tilføjer, at et nej til aftalen ville have betydet, at parterne skulle ud i et "træls forløb", hvor der skulle kigges på, om tidligere indgåede aftaler var blevet levet op til fra Christianias side.

I havde dermed også sat et valg op, hvor det ville have haft negative konsekvenser for Christianitterne at sige nej. Hvorfor var det så vigtigt for jer at bygge almene boliger netop der?

- Det er vanskeligt at bygge i København. Derfor afsøger vi alle tænkelige muligheder for at sikre, at almindelige mennesker også i fremtiden har mulighed for at bo i hovedstaden, siger ministeren.