I Frankrig droppede piger skolen efter tørklædeforbud – kan det samme ske i Danmark?
Eksperter kalder et tørklædeforbud i de danske skoler for både "drastisk" og "uigennemtænkt".
Piger i grundskolen skal forbydes at bære et hovedtørklæde.
Det mener Kommissionen for den glemte kvindekamp i én af sine i alt ni anbefalinger, der har til hensigt at forbedre børnelivet i Danmark for minoritetsetniske piger, som er underlagt æresrelateret social kontrol.
Men to danske eksperter på området er skeptiske over for, om forslaget vil have en positiv effekt herhjemme, da erfaringerne fra udlandet ikke er gode.
Den ene ekspert er Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
- Det er et drastisk skridt og en alvorlig indgriben, som vil indskrænke den enkeltes religionsfrihed, siger han til TV 2.
Et hovedtørklæde demonstrerer ifølge kommissionen en forskel på muslimske piger og etnisk danske piger, hvorved børnene bliver delt op i "os" og "dem".
Kommissionens formand, Christina Krzyrosiak Hansen (S), der til dagligt er borgmester i Holbæk, mener, at det generelt går godt med integrationen herhjemme, men der findes desværre piger, som i en meget ung alder ned til omkring syv år bliver udsat for social kontrol i Danmark.
- Man bliver nødt til at stille sig spørgsmålet: Er det frivilligt, hvis man som lille pige får tørklæde på? Det er dem, vi gerne vil prøve at give et rum i skolen til at kunne træffe beslutningen selv, siger hun til TV 2.
Løser ikke problemerne
Brian Arly Jacobsen anerkender, at der i det danske samfund findes et problem blandt minoritetsetniske piger, som skal løses, men et forbud vil skabe uhensigtsmæssige problemer, lyder det.
For hvis forslaget bliver til virkelighed, kan det skabe unødige problemer i hjemmet.
- Det bliver pigens ansvar at forklare sine forældre, at hun ikke må gå med tørklæde, og det sætter hende i en svær situation, forklarer Brian Arly Jacobsen.
Ifølge religionssociologen løser forslaget derfor ikke problemerne for de piger, som man egentlig har til hensigt at hjælpe.
Desuden findes der ikke tal for, hvor mange piger herhjemme, der er underlagt social kontrol, og som mod deres vilje skal bære tørklæde. Og det gør det tvivlsomt, hvor stort problemet i virkeligheden er, vurderer Brian Arly Jacobsen.
Skolepiger i Frankrig droppede ud af skolen
I Frankrig har det siden 2004 ved lov været forbudt for både elever og lærere at bære religiøse symboler i landets offentlige skoler – heriblandt piger med et hovedtørklæde.
Brian Arly Jacobsen forklarer, at det er svært at undersøge de præcise konsekvenser af forbuddet, men han henviser til en omfattende fransk undersøgelse, som er omtalt i avisen Le Monde.
Året efter forbuddet var trådt i kraft, undersøgte en uafhængig komité omkring 800 piger, der var underlagt kravet.
Langt størstedelen – knap 550 piger – fandt via dialog frem til en løsning og valgte at tage tørklædet af og følge undervisningen.
Omtrent 10 procent flyttede til udlandet og væk fra reglerne i de franske skoler, mens omkring 5 procent skiftede til en privat skole, hvor tørklædeforbuddet ikke var gældende.
Endelig valgte cirka 5 procent af pigerne helt at gå ud af skolen.
Et lignende scenarie kan blive tilfældet, hvis et forbud mod hovedtørklæder bliver indført herhjemme, vurderer eksperten.
- Den store udfordring er, at en del piger kan blive taget ud af folkeskolen og i stedet bliver tilbudt hjemmeundervisning, siger Brian Arly Jacobsen.
Regeringen har nedsat kommissionen, og hvis dennes tanker bliver til virkelighed i Danmark, vil et forbud – i modsætning til Frankrig – både gælde i folkeskolen, på friskoler og private skoler.
Hvad mener du? Skal der være forbud mod at gå med hovedtørklæde i grundskolen? Deltag i afstemningen herunder.
Ingen kampplads
Religionsforskeren er derfor kritisk over for kommissionens forslag.
Han mener, at forslaget om et tørklædeforbud er med til at udstille, at alle muslimske piger er tvunget til at bære hovedbeklædningen.
Men intet kunne ifølge Brian Arly Jacobsen være mere forkert, for mange piger vælger nemlig selv gå med et tørklæde – blandt andet for at ære deres religion.
- Skolen skal ikke være en kampplads for religiøse konflikter, mener Brian Arly Jacobsen.
Vanskeligt at implementere
Lene Kühle er professor i religionssociologi ved Aarhus Universitet.
Hun er overrasket over kommissionens udmelding og kalder tørklædeforbuddet for både "indgribende" og "omfattende", da det vil ramme alle – også de piger, som ikke har et problem med at bære hovedbeklædningen.
- Det virker som et ret uigennemtænkt forslag, siger Lene Kühle til TV 2.
Professoren mener, at der vil være flere praktiske udfordringer med at håndtere loven, hvis den bliver indført herhjemme, eksempelvis hvem der praktisk skal stå for kontrollen på skolerne, og hvordan en overtrædelse af loven skal takles.
- Der er mange forhold, som gør det vanskeligt at se, hvordan et forbud rent praktisk skal implementeres, siger hun.
Strider mod grundlæggende principper
Ifølge Lene Kühle bør man gå en anden vej i forsøget på at hjælpe de unge piger, der er underlagt social kontrol i hjemmet.
Hun påpeger, at der ikke findes undersøgelser i Danmark, som kan fastslå hvor mange piger der er udfordret og reelt bliver tvunget af deres forældre til at gå med tørklæde.
Professoren kender også til undersøgelsen fra Frankrig, som viste, at en gruppe af børn helt droppede ud af skolerne, da tørkædeforbuddet blev en realitet.
Hun frygter, at en del udsatte børn herhjemme kan lide samme skæbne. Et dansk forbud vil formentlig have ret store konsekvenser, for nogle forældre vil opfatte det som så grænseoverskridende, at deres piger bliver taget ud af skolesystemet.
- Det strider mod vores grundlæggende principper om, at alle skal have lige adgang til skolesystemet og undervisning, siger Lene Kühle.
I august 2018 blev det såkaldte burkaforbud eller tildækningsforbud indført ved lov i Danmark, og her var det en meget lille gruppe, som blev ramt.
Men når det handler om tørklæder, vil det være en langt større gruppe, som bliver påvirket, og Lene Kühle spår derfor, at det vil få vidtrækkende konsekvenser.
- Reaktionerne kan blive voldsomme. Muslimer ser retten til at gå med tørklæde som grundlæggende, forklarer Lene Kühle.
Formand ønsker markante initiativer
TV 2 har forholdt kritikken fra eksperterne for formanden for Kommissionen for den glemte kvindekamp, Christina Krzyrosiak Hansen.
Hun skriver i en mail, at forslaget omkring forbud mod hovedtørklæder er grundigt gennemtænkt, og at man har overvejet alle anbefalinger meget grundigt i kommissionen af flere omgange.
- Vi vidste godt, at især forslaget om et hovedtørklædeforbud i grundskolen ville skabe debat, men vores fokus er på at beskytte pigerne, og derfor synes vi det er en god og rigtig anbefaling, lyder det.
- Jeg synes, at den markante indskrænkning af pigers frihed, som finder sted i nogle miljøer, kalder på markante initiativer.
Christina Krzyrosiak Hansen skriver også, at kommissionen er helt opmærksomme på de franske erfaringer, som hun kalder "ikke-entydige".
Det begrunder formanden med, at erfaringerne både viser positive effekter på blandt andet uddannelsesniveau, og negative konsekvenser i forhold til at nogle forlader skolen.
- Sådan er det jo ofte her i livet – at tingene ikke er sort-hvide. Og jeg mener derudover, man skal være varsom med at tro, at de franske erfaringer kan overføres direkte til en dansk kontekst, skriver hun.
- Det vigtigste for os har været at forsøge at komme med nogle anbefalinger, som kan beskytte unger piger mod æresrelateret social kontrol og hjælpe dem til at bestemme over deres eget liv. Der tror vi på, at vores ni anbefalinger er den rigtige vej at gå for at bekæmpe æresrelateret social kontrol i børnelivet.