Samfund

Eksperter dumper regeringens kvindekampskommission – anbefalinger er "dovne" og "uden belæg"

Minister svarer hårdt tilbage og afviser blankt ekspertkritik. Der er brug for færre analyser og mere konkret erfaring, lyder svaret.

Da daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nedsatte Kommissionen for den glemte kvindekamp, var det med et klart mål:

Danske minoritetskvinders kamp for at "leve fri for social kontrol" skulle styrkes, og regeringen ville have bud på, hvordan man med konkret politik kunne hjælpe.

Det er et oplæg, man kunne have forventet af en tænketank eller et arbejdsudvalg i Socialdemokratiet

Niels Valdemar Vinding, forsker, Københavns Universitet

Torsdag kunne kommissionens formand, Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), så fremlægge den første bunke anbefalinger.

Blandt dem var et opsigtsvækkende og på mange måder vidtrækkende forslag – et totalforbud mod hovedtørklæder i grundskolen.

Den nuværende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), erklærede hurtigt, at regeringen "bliver nødt til at lytte" til anbefalingerne og signalerede et muligt kursskifte i spørgsmålet om tørklæder.

Men ifølge en stribe eksperter bør regeringen lade være med at lytte. Kommissionens udspil mangler nemlig den nødvendige faglighed og kompetence, lyder den kradse kritik.

- Det er et oplæg, man kunne have forventet af en tænketank eller et arbejdsudvalg i Socialdemokratiet. Det er svært at se det som en seriøs faglig og juridisk vurdering, siger Niels Valdemar Vinding, forskningsleder og ekspert i sharialovgivning og religiøse minoriteter ved Københavns Universitet, til TV 2.

Stærke debattører uden faglig ballast

Han og flere andre eksperter mener ikke, at kommissionens anbefalinger indeholder ”skyggen af forskningsmæssigt belæg”.

Han peger især på, at et forbud mod tørklæder er en uhyre vanskelig øvelse, der kræver "grundige faglige og juridiske vurderinger af nødvendighed og proportionalitet" i begrænsningen af religionsfrihed – noget som ikke berøres i kommissionens anbefaling.

Hans holdning bakkes op af Lene Kühle, religionssociolog ved Aarhus Universitet.

FAKTA: Kommissionen for den glemte kvindekamp

Kommissionen blev nedsat i starten af året af S-regeringen og havde sit første møde 8. marts. 

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet skal den komme med anbefalinger til, "hvordan vi i Danmark sikrer, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder".

Udover formand Christina K. Hansen, socialdemokratisk borgmester i Holbæk, har kommissionen ni øvrige medlemmer:

  • Halime Oguz, folketingsmedlem for SF.
  • Halima El Abassi, forperson for Rådet for Socialt Udsatte og socialdemokratisk folketingskandidat.
  • Anita Johnson, direktør i RED Center.
  • Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter.
  • Kefa Abu Ras, leder organisationen Søstre mod Vold.
  • Lise Egholm, foredragsholder og meningsdanner.
  • Maria Bjørn, underviser i dansk som andetsprog, VUC Lyngby.
  • Roya Moore, kriminolog og konservativt byrådsmedlem i Odense.

Kilde: Kommissionen for den glemte kvindekamp

- Det er underligt, at man i sit udspil slet ikke inddrager toneangivende forskning på området. Det er rigtig fint med et praksisperspektiv, men det havde måske været smart også at inkludere bredere sociologiske, religionsvidenskabelige, pædagogiske eller juridiske kompetencer, siger hun og efterspørger især belæg for problemets omfang.

Jesper Petersen, der er postdoc ved Københavns Universitet og længe har forsket i minoritetskvinders forhold, stemmer i.

- Man har nedsat en kommission med stærke debattører, der har mange holdninger, men knap så megen faglig ballast.

Slapt og dovent

Ifølge forskerne er det især i udformningen af kommissionens anbefalinger – der fylder 18 A4-sider – der giver grund til kritik.

- Man har slet ikke forholdt sig til de mulige negative konsekvenser ved et forbud, og man har ikke undersøgt problemets omfang, siger Jesper Petersen og tilføjer, at ”et forbud er en ret drastisk anbefaling, når man ikke kender omfanget af problemet”.

Han kalder det både "slapt og dovent", at kommissionen ikke fremlægger et mere gennemarbejdet oplæg, "når man har haft fem måneder til at arbejde på anbefalingerne”.

Når Kristina Bakkær SImonsen, integrationsforsker ved Aarhus Universitet, læser kommissionens anbefalinger, snubler hun også over det, hun kalder "manglende indsamling af eksisterende og ny viden".

- Det adskiller sig i høj grad fra det, jeg ellers forventer, når jeg læser kommissionsanbefalinger. Her mangler data, afdækning af problemets omfang og egentlig dokumentation, siger hun.

I hendes egen forskning identificerer hun nemlig en lang række negative konsekvenser ved netop forbud rettet specifikt mod borgere med muslimsk baggrund, og dermed er det "ubetryggende", at kommissionen ikke medtager en egentlig konsekvensanalyse.

Både Kristina Bakkær Simonsen og de øvrige forskere understreger, at kritikken ikke er rettet mod de enkelte kommissionsmedlemmers praktiske erfaring og viden, men mod arbejdets form og de forudsætninger, kommissionen har haft.

Det har vi ikke nogen som helst forstand på ligesom at vurdere, hvorvidt det er diskrimination eller ej

Halima El Abassi, kommissionsmedlem og forperson for Rådet for Etniske Minoriteter

- De (kommissionsmedlemmerne, red.) har jo ikke selv valgt sammensætningen. De er ganske enkelt dårligt rustet til at lave den nødvendige vurdering af både konsekvenser og grundlag for sådan et forslag, siger Niels Valdemar Vinding med specifik reference til tørklædeforbuddet.

Han kalder det ”stedmoderligt og ærgerligt”, at man fra politisk hold har ”undladt at give kommissionen de faglige kompetencer og ressourcer”, som, han mener, er afgørende for at belyse området.

Bare toppen af isbjerget

Forslaget om et forbud fylder bare én side i kommissionens oplæg. På den side beskrives problemets omfang ikke.

I et interview i Deadline på DR2 havde kommissionsmedlem Anita Johnson svært ved at redegøre for, hvilket fagligt belæg der lægger bag forslaget eller omfanget.

- Vi tror på, at vi kun ser toppen af isbjerget, lød det fra Johnson, der er direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter.

Hun tilføjede, at hun ”tror”, at det er et omfattende problem, på trods af at eksempelvis skoleledere sætter et stort spørgsmålstegn ved den påstand.

Til TV 2 forklarede et andet kommissionsmedlem, Halima El Abassi, der foruden at være forperson for Rådet for Etniske Minoriteter også er socialdemokratisk folketingskandidat, at kommissionen ikke har foretaget en juridisk vurdering.

- Det har vi ikke nogen som helst forstand på ligesom at vurdere, hvorvidt det er diskrimination eller ej. Vi vil bare gerne hjælpe helt unge piger og børn, konstaterede hun.

Ifølge Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet understreger det blot, at udgangspunktet for kommissionens arbejde er problematisk.

- Når kommissionen så alligevel kaster sig ud i anbefalinger om lov og forbud, må det stå for egen regning. Og der er altså nok faglig kompetence derude. Man kunne jo starte med at inkludere en jurist, siger Niels Valdemar Vinding.

Har ikke fingrene i mulden

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke meget til overs for ekspertkritikken.

- Vi har ikke brug for flere rapporter og analyser, men anbefalinger fra mennesker, der rent faktisk ved, hvad de taler om, og har stået i de konkrete dilemmaer selv, siger han i et skriftligt svar til TV 2.

Han tilføjer, at han ikke har meget respekt for kritik af kommissionens medlemmer og altid hellere vil have anbefalinger fra fagpersoner, "der selv har fingrene nede i mulden".

- Man kan være uenig i anbefalingerne, men der er tale om en kommission med folk med mange års erfaring fra skolevæsnet, krisecentrene og personer, der har oplevet social kontrol på egen krop og hjulpet mange muslimske piger ud af undertrykkelse.

- Og nu skal de udsættes for hård kritik af teoretikere, der tilsyneladende ikke har respekt for konkret erfaring og ikke vil lytte til praktikere, der står i frontlinjen og oplever de her problemer til hverdag, siger Kaare Dybvad Bek.