Samfund

15-årig muslim vil ikke tvinges til at smide tørklædet: - Det er en del af mig

Kommission foreslår forbud mod tørklæder i grundskolen for at kæmpe imod social kontrol. Men hvad så med dem, der frivilligt ønsker det?

15-årige Noor Kazem begyndte at gå med tørklæde, da hun var ni år.

Stille og roligt blev det en fast del af garderoben, og i dag – seks år senere – er hovedbeklædningen blevet en selvfølge. En selvvalgt en af slagsen.

- Det viser, at jeg er muslim, er en del af Islam, og at jeg har respekt for min religion, siger hun til TV 2 fra sit hjem på Frederiksberg i København.

Onsdag lancerede ’Kommissionen for den glemte kvindekamp’, som i januar blev nedsat af regeringen, en anbefaling om at forbyde hovedtørklæder i grundskolen.

Anbefalingen skyldes blandt andet, at det ifølge kommissionen ikke altid er frivilligt, hvis unge piger har tørklæde på.

Men ifølge Noor Kazem er forbuddet en dårlig ide.

Den muslimske omgangskreds ville snakke

Hun går i 9. klasse på Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg og går som den eneste på hendes årgang med tørklæde.

Også selvom hendes familie ville acceptere det, hvis hun droppede hovedbeklædningen.

- Mange i min familie har haft det på, taget det af og taget det på igen. Hvis jeg gjorde det, ville de nok være ligeglade. Det er mit valg, siger hun.

Værre ville det måske være med noget af den muslimske omgangskreds, fortæller hun. Nogle ville nok tale bag hendes ryg, forudser hun, og have svært ved at forstå, hvorfor hun pludselig havde håret frit.

Men det er ikke derfor, hun går med det. Hun gør det for sig selv og sin religion, gentager hun flere gange.

- Jeg synes, man skal acceptere, at nogen har valgt det selv, siger hun.

På kant med menneskerettigheder

Eksperter i jura har udtrykt bekymring for, at forslaget vil være på kant med grundloven og grundlæggende menneskerettigheder.

Eksempelvis lyder det fra Maria Ventegodt, der er national chef for Institut for Menneskerettigheder, at forslaget er "meget usandsynligt".

- Jeg tror, at man vil være nødt til at lave et religiøst frit rum i folkeskolen, som betød, at der ikke var nogen som helst religiøse symboler, og det ville være meget, meget vanskeligt at gøre i praksis, siger hun til TV 2.

En anden form for tvang

’Kommissionen for den glemte kvindekamp’ argumenterer i sit forslag for, at helt unge piger i nogle minoritetsetniske miljøer er i ”konstant risiko for at kaste skam over familien”, hvis de ikke ”underlægger sig en æresrelateret social kontrol”.

Det er også tvang at blive tvunget til at tage det af

21-årige Leyla Bouazzi, der går med tørklæde

Og spørger man 21-årige Leyla Bouazzi, der ligesom Noor Kazem frivilligt går med tørklæde, er social kontrol da også en risiko blandt nogle familier.

Hun mener bare ikke, at et forbud er den rigtige måde at beskytte det – ifølge hende – fåtal, der bliver tvunget til at have det på. I stedet mener hun, at man bør tale med forældrene ude på skolerne for at forebygge en negativ social kontrol.

- Det er også tvang at blive tvunget til at tage det af. Vi snakker om undertrykkelse, men alligevel bliver vi undertrykt af vores eget land, siger hun til TV 2.

Startede på grund af veninderne

Leyla Bouazzi har ikke oplevelsen af, at nogen i hendes egen skoletid blev tvunget til at bære tørklæde.

- I 5. og 6. klasse prøver du at finde dig selv og finde ud af, hvem du er. Jeg begyndte bare at gå med tørklædet, fordi mange af mine veninder gjorde det, siger Leyla Bouazii.

Hvis du alligevel kun tog tørklæde på, fordi dine veninder gjorde, tror du så ikke, at forbuddet vil have en effekt for de få, der måske er tvunget?

- Jo, men hvad så med de piger, som gerne vil gå med det? Og hvad med dem, der faktisk tvinger deres børn til det? De kommer jo alligevel til at tvinge deres børn til at gå med tørklæde efter skole, siger hun.

"En del af mig"

Tilbage på Frederiksberg virker det umiddelbart heller ikke til, at et forbud ville have de store konsekvenser for den 15-årige Noor Kazem.

- Jeg ville stadig tage i skole med tørklæde på og så måske få en bøde. For det er en del af mig, og det er det hele værd, siger hun.

Det er du sikker på?

- Ja.