Erkender svigt i Spies-dækning: - Vi burde ikke have inviteret ham
Ekstra Bladet erkender, at avisen i Simon Spies' samtid ikke levede op til dens kritiske ansvar.
I sine velmagtsdage var Simon Spies en fandens karl, en charlatan, en vindbøjtel, som på en henslængt facon slap afsted med at prale af sin adspredelse, der involverede kriminelt unge piger.
Mange vidste det, og nu bliver minderne genopfrisket med dokumentaren ‘Simon Spies og morgenbolledamerne’ fra DR.
Nu, mener flere, er tiden moden til at kigge tilbage og indad for at forstå, hvordan rejsekongens udskejelser ikke blev modtaget med kritiske spørgsmål.
I DR's dokumentar fortæller tidligere ansatte hos Simon Spies om seksuelle krænkelser, vold og magtanvendelse mod dem. Dengang piger, som blev døbt “morgenbolledamer”.
DR "hævede Spies til skyerne"
Ifølge DR-dokumentaren "elskede" ugebladene historierne fra bylivet om "Simons unge piger og sex". Tonen var “præget af smil og fascination”.
Men DR var selv storleverandør på fascinationen om Simon Spies, mener Venstres Bertel Haarder, der i slutningen af 70’erne sad i DR's øverste ledelse, Radiorådet, alt imens Spies gæstede det populære radioprogram ‘Spørg bare’ på DR's P4.
- Det var Danmarks Radio, som hævede Simon Spies til skyerne ved at lade ham være med uge efter uge i den mest lyttede udsendelse overhovedet, siger Bertel Haarder til TV 2.
- Det er tydeligt, at man giver formiddagsbladene skylden, men derefter erkender man også, at DR skulle have været mere kritisk. Det er jo fint, men det er ikke rigtigt, når de skriver, at formiddagsbladene var det vigtigste element i promoveringen. Det var uden tvivl Danmarks Radio, tilføjer han.
I en mail til programmet 'Go’ Aften Live' på TV 2 skriver chefredaktør i DR Nyheder, Thomas Falbe, at DR dengang burde have anlagt en “langt mere kritisk vinkling på Simon Spies”:
- Det er lidt bizart at skulle undskylde for programmæssige dispositioner, der ligger 40-50 år tilbage i tiden. Alt andet lige var det primært ugebladene og formiddagspressen, der drev den ukritiske forherligelse af Simon Spies, men det var ligeledes klart, at DR ikke burde have inviteret Simon Spies ind i underholdningsprogrammer. Heller ikke i 1970’erne, skriver han.
Ekstra Bladet: Vi bærer en skyld
Bagsiden af tirsdagens Ekstra Bladet var tildelt rejsekongen, og her granskede opinionsredaktør, Mads Kastrup, Ekstra Bladets egen rolle i den ukritiske dækning.
- Ekstra Bladet var i Spies’ samtid et af de medier, der bragte flest ukritiske fascinationshistorier af hans sexistiske ledelseskultur. Vi gengav glad og gerne ‘formandens’ – som han kaldte sig selv – nasale pral om påstået villige kvinder og piger i privaten. Og mange burde have vidst og handlet bedre, skriver han.
Det er svært, men samtidig alt for let, at dømme på bagkant, siger Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, til TV 2.
Selv var han knap nok født, da Simon Spies gik runden om i danske medier med sine udskejelser, og han kan derfor kun gætte på, hvorfor kritiske spørgsmål blev vendt ryggen til fordel for mere håndsky promovering.
- Jeg tror, at der har været noget om, at Simon Spies var en forførende personlighed, så medierne glemte den kritiske opgave. Ekstra Bladet har jo også levet godt af Simon Spies. Det har solgt mange aviser, når han har stillet op med sine morgenbolledamer, siger han:
- Når der kommer en stor, karismatisk personlighed, som bjergtager hele befolkningen, skal vi huske at stille nogle kritiske spørgsmål. Det må være læren af det.
Bertel Haarder fortæller, at han i bagklogskabens lys selv som medlem af Radiorådet burde have påpeget Spies’ adfærd. Det samme burde alle dem med magt, som var med til at bære til myten om Simon Spies.
Er der grund til at beklage og undskylde, når det ligger så mange år tilbage?
- Ja, hvis der er nogle nulevende, som har oplevet overgreb som mindreårige i Spies-koncernen, så synes jeg, at det er en god idé at give dem en undskyldning. Men det vigtigste er erkendelsen af, at alle var ukritiske i forhold til Simon Spies. Inklusive Danmarks Radio, siger han.