Kræftramt uden job ikke omfattet af varmehjælp – boligejere undrer sig over "vanvittig" fordeling
Varmechecken er uddelt på baggrund af indkomst i 2020, men nogle boligejere står i dag i en helt anden job- eller livssituation.
Sidste år er længe siden. Og forrige år er endnu længere.
Det kan 62-årige Anne Marie Holm fra Gundsømagle ved Roskilde skrive under på, og derfor undrer hun sig over, at politikerne har valgt at bruge folks indkomst i 2020 som rettesnor for uddelingen af varmechecks.
For hendes eget vedkommende tog livet en drejning, da hun sidste år blev syg med kræft.
Siden har hun været igennem to operationer, og ved udgangen af året blev hun opsagt i sit job, hvor hun ellers havde haft en god løn. I dag er hun fortsat sygemeldt og på sygedagpenge.
Sideløbende har hun oplevet, at varmeudgifterne til hendes gasopvarmede hus er næsten femdoblet.
- Jeg har heldigvis en god pensionsopsparing, jeg har kunnet trække på, men det var da ikke lige det, jeg havde tænkt, at pengene skulle bruges til. Der må være andre i en lignende situation, hvor man i 2020 havde en højere indkomst og nu har en lav indkomst, påpeger Anne Marie Holm.
Hun er én af mange, som har henvendt sig til TV 2, fordi deres livssituation har ændret sig siden 2020.
Nogle er gået på pension, nogle er gået fra samlevende til enlige eller har mistet en ægtefælle og står nu alene med boligudgifterne. Andre har, som Anne Marie Holm, mistet deres arbejde.
Omvendt vil boligejere, som i 2020 havde en lav indkomst, men som i dag tjener mere end indkomstgrænsen for at modtage varmechecken, fortsat være berettiget til at modtage de 6000 kroner.
- Det virker som en helt vanvittig fordeling af de her penge. Jeg synes, det havde givet mere mening, at man havde kigget på den situation, som folk står i nu og her, siger Anne Marie Holm til TV 2.
Hun forventer ikke selv at kunne komme i job igen foreløbig og skal muligvis igennem yderligere en operation.
Mindre indkomst, større regninger
47-årige Max Andersen boede i 2020 sammen med sin daværende kæreste, og parret havde en fin husstandsindkomst.
Men sidste år gik de fra hinanden, og nu sidder han alene med det gasopvarmede hus i Hadsten. Han har tre børn, hvoraf de to noget af tiden bor hos ham.
- Jeg synes, det er en mærkelig måde, man har valgt at regne det her ud på. Man rammer ikke den nuværende situation, og det må være muligt at ramme en mere aktuel livssituation, siger han til TV 2.
I Mogenstrup på Sydsjælland bor 65-årige Kirsten Pedersen sammen med sin mand i et gasvarmet hus. Hun var for to år siden i job, men i dag er de begge pensionister med en samlet indkomst under grænsen for at modtage varmecheck.
Hun fortæller, at ægteparret nok skal finde pengene til deres regninger, men hun frygter, at andre i lignende situationer kan komme i klemme.
- Jeg synes, reglerne er mærkelige. For mange vil der være sket ændringer siden 2020, men alt bliver jo indberettet til det offentlige, så man kunne i stedet have kigget på indkomsten for de seneste seks måneder eller i det mindste indkomståret 2021, som jo også er opgjort på nuværende tidspunkt, siger Kirsten Pedersen til TV 2.
Uddeling med fejl og mangler
Da politikerne i foråret besluttede at uddele en varmecheck, var målet at give en håndsrækning til "de hårdest ramte".
Men siden pengene blev udbetalt 10. august, har talrige eksempler rundt om i landet tegnet et billede af en mere tilfældig fordeling.
TV 2 og andre medier har kunnet fortælle, hvordan fejl har betydet, at et ukendt antal boligejere enten uberettiget har fået en varmecheck eller ingen penge har fået, selvom de er berettiget til hjælp.
Derudover er der blevet sat spørgsmålstegn ved flere af de betingelser, som er opstillet for at kunne modtage en varmecheck.
Herunder altså, at man har valgt at tage udgangspunkt i en husstandsindkomst for 2020, som ikke måtte være over 650.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.
TV 2 har været i kontakt med Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, som oplyser, at endelige data for årsopgørelsen for 2021 ikke ville være tilgængelige før juli 2022. Havde man ventet på dette, ville det ifølge ministeriet betyde, at der var gået længere tid, før varmechecken kom ud.
Ikke perfekt løsning
Bag aftalen om varmechecken står Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.
Finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen fra SF bekræfter over for TV 2, at indkomsterne fra 2020 var de senest tilgængelige, når der fra partiernes side var et ønske om at få udbetalt pengene hurtigst muligt og undgå en lang sagsbehandling for hver enkel husstand.
- Overordnet set gav det mening, fordi der oftest vil være en sammenhæng mellem, hvad man tjener det ene år og det efterfølgende. Det var en diskussion under forhandlingerne, og vi vidste godt, at det ikke var en perfekt løsning, men det var, hvad der kunne lade sig gøre, hvis ikke det skulle tage flere år og koste milliarder i administration, siger hun.
SF-ordføreren påpeger, at de dårligst stillede borgere også har mulighed for at søge varmehjælp hos deres kommune, og at partierne bag varmechecken har afsat ekstra 100 millioner kroner hertil.
Fejl skal nu undersøges
I alt er der udbetalt cirka 2,4 milliarder kroner i varmechecks.
Det kaotiske forløb har udløst kritik fra både eksperter og partier, som stod uden for aftalen, mens flere af partierne bag aftalen vil have undersøgt omfanget af fejl.
Senest har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) torsdag sagt til TV 2, at han nu vil igangsætte et "kritisk eftersyn" af udbetalingerne.
Borgere, som er berettiget til varmecheck og på grund af fejl ikke har fået den, vil få mulighed for at ansøge i 2023. Men de, som uberettiget har fået penge, kan ikke blive krævet at betale dem tilbage.
For Kirsten Pedersen er der helt principielt et problem, at der er blevet udbetalt milliarder af skattekroner, uden at der har været bedre styr på hvem, der havde mest brug for dem.
- Jeg tror, at politikerne opnår det modsatte af, hvad de gerne ville, hvis de har håbet at få nogle stemmer på det her, siger hun til TV 2.