Over 1000 psykologer i opråb til politikerne: Børn og unge mistrives, og der skal ske noget nu
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indrømmer, at det står værre til, end psykologer beskriver i et brev til Folketinget.
Elever, der går i skole med ondt i maven. Elever, der lukker sig inde i sig selv og ofte bliver hjemme fra undervisningen. Og elever, der bliver urolige og forstyrrer de andre klassekammerater.
Hver tredje forælder mener, at skoledagen er for lang
Det er børn og unge som disse, som flere og flere psykologer møder i deres hverdag.
Derfor råber flere end 1000 psykologer nu op i et åbent brev til Folketinget i håbet om at få forbedret vilkårene i de danske skoler og daginstitutioner.
For rammerne fungerer ikke, og det betyder, at flere børn ender ud i psykisk mistrivsel, lyder konklusionen i brevet, der bringes i Politiken.
Mere konkret er antallet af børn og unge, der behandles i psykiatrien, steget med 50 procent på 10 år, viser Sundhedsstyrelsens psykiatriplan fra januar.
Men før den negative udvikling kan vendes, kræver det, at der kommer flere pædagoger og lærere, mere tid, færre elever i klasserne og mere ro og nærvær, mener psykologerne.
En ond spiral
Knap halvdelen af psykologerne bag brevet er tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der er et tværfagligt samarbejde mellem skoler, kommuner og eksperter.
En af dem er Tine Mølgaard, der også er en af initiativtagerne bag brevet.
Hun har syv års arbejdserfaring bag sig og har i sin tid som PPR-psykolog oplevet, at de børn, der i forvejen har specialpædagogiske behov, har fået det sværere og sværere.
Det samme gør sig nu også gældende for børn, der normalt ikke ville være kommet i kontakt med PPR, fortæller hun, og det skyldes ifølge hende, at vilkårene er blevet for ringe.
- Jeg mener, at vi er for dårlige til at give lærere og pædagoger de vilkår, de har brug for for at bruge deres faglighed bedst muligt. Det gør, at de bliver pressede, frustrerede og afmægtige, og det smitter af på børnene, siger hun til TV 2.
Den stigende mistrivsel handler ikke om, at man er blevet bedre til at diagnosticere i dag?
- Jeg ved, at der også er nogle, der vil sige, at det handler om, at vi også er blevet bedre til diagnosticering. Det vil jeg ikke anfægte, men jeg vil bare sige, at der er rigtig meget af den mistrivsel, vi ser, som også handler om belastningsreaktioner på de vilkår, børnene er i og ikke kun udviklingsforstyrrelser.
Tine Mølgaard understreger samtidig, at det hverken er eleverne, lærerne eller pædagogerne, der er noget galt med.
Tværtimod er brevet skrevet i solidaritet med de to nævnte faggrupper.
Og hun kalder det problematisk, at man ikke har lyttet bedre til lærerne og pædagogernes tidligere opråb.
Møder opbakning fra fagfæller
I mange år har det nemlig lydt enstemmigt fra Danmarks Lærerforening og pædagogernes landsforening, BUPL, at ressourcerne er knappe, tiden sparsom og udfordringerne for store.
Derfor møder brevet også opbakning fra begge fagforbund.
Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, fortæller, at problemerne med de danske børns psykiske mistrivsel er så tydelig, at politikerne ikke kan vende det blinde øje til.
- Det er jo tørre tal, der viser, at psykiatrien er mere belastet, PPR er mere belastet, og at børnene bliver yngre, når de har brug for særlig hjælp, siger hun til TV 2.
Men man kan ikke komme problemet til livs, medmindre man tilfører flere penge. Det mener både BUPL, Danmarks Lærerforening og PPR-psykolog Tine Mølgaard.
- På den lange bane kræver det her simpelthen en kæmpe samfundsinvestering, som jeg håber, at man politisk vil tage op i den kommende valgkamp, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, til TV 2.
En dyr løsning
Psykologernes brev kommer blot få dage inden, at Folketingets partier sætter sig ved forhandlingsbordet for at drøfte en tiårsplan for psykiatrien.
En plan, som regeringen lovede før valget, men som stadig ikke har set dagens lys.
Sådan en plan kommer dog med en pris.
Mere præcis 4,5 milliarder kroner, hvis politikerne vil indfri alle de ambitioner, der er blevet foreslået fra fagligt og politisk hold, viser en overslagsberegning som Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), har lavet for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Men inden man tager hul på pengespørgsmålet, skal man først indgå i en dialog med de fagpersoner, der har med børnene at gøre, for at høre dem, hvad der skal til for at skabe bedre rammer for børn og unge, mener Tine Mølgaard.
Og det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) meget lydhør overfor.
Minister peger på to løsningsforslag
Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller til TV 2, at hun er glad for psykologernes input, og hun forstår udmærket godt, hvorfor Tine Mølgaard og hendes kollegaer er frustrerede.
- Jeg synes faktisk ikke, at det står særlig godt til, siger hun og indrømmer, at det endda står værre til, end psykologerne beskriver i brevet.
Ministeren peger på to løsningsforslag, der kan skabe de rammer, som psykologerne efterlyser.
Det ene forslag handler om at få to lærere ud i klasserne – noget der allerede er i fuld gang, men det er langtfra alle tilfælde, hvor der er tale om to uddannende lærere.
Det andet forslag handler om at få minimum én lærer ind i lærerværelset, som har specialpædagogiske kompetencer. Og ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er man på Christiansborg netop i gang med at forhandle om en ny læreruddannelse, der skal uddanne flere lærere til at tage hånd om børn med psykiske problemer.
Du siger, at I sidder og arbejder med det nu. Hvornår kan I komme med et udspil?
- Vi konkluderer løbende. Det vil sige, nogle af tingene er sat i værk. For eksempel at 87 procent af skolerne gør brug af to-lærer-ordninger. Det er ikke noget, man går og venter med.
Det kan jo have en lang tidshorisont. Er der hjælp på vej til de børn, der trænger lige nu og her?
- Det eneste quickfix, der er i den sammenhæng, er to lærere. Der er rigtig mange andre ting, som tager tid. Det er derfor, vi har valgt, at det vigtigste, vi kan gøre, er at sætte penge af til to-lærer-ordningen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.