Når arven splitter os

En lykkelig afslutning og en tragisk skæbne – sådan er det gået i tv-arvesagerne

Gennem fire sæsoner af ’Når arven splitter os’ har seerne fået indblik i en række bitre arvekonflikter. Vi følger op på udviklingen i fire af sagerne.

”Du kender ikke din familie, før I har prøvet at arve sammen”.

Sådan lyder en gammel talemåde, som for en række danskere i programserien ’Når arven splitter os’ har vist sig at være skræmmende sand.

I anledning af at TV 2 netop har taget hul på den femte sæson af serien, følger vi her op på nogle af sagerne fra de tidligere sæsoner.

Og der er både glædelige og triste nyheder at berette.

Opslidende dansk-ghanesisk arvestrid endelig slut

Det handler sagen om:

Susanne Berthelsen mistede i 2006 pludselig sin stedfar, som var bosat i Ghana, da han døde.

Det blev begyndelsen på en meget langvarig arvestrid mellem Susanne og stedfarens ghanesiske hustru, Vida.

Ifølge testamentet var Susanne Berthelsen enearving til sin stedfars private opsparing, mens hustruen skulle arve de penge, han havde tjent gennem sit firma i Ghana.

Alle pengebeløb stod på konti i danske banker.

Sagen blev dog kompliceret af, at bodelingen skulle foregå i Ghana efter ghanesiske arveregler. Og at enken Vida ikke var samarbejdsvillig.

Det er der sket siden programmet:

Da programmet blev vist i februar 2018 – efter 12 års arvestrid – havde Susanne Berthelsen store forhåbninger.

Under tv-optagelserne havde hun nemlig været en tur i Ghana og mødt Vida, og det tydede på, at den ghanesiske kvinde nu var mere tillidsfuld og åben for samarbejde.

Men efter hjemkomsten til Danmark gik tingene i hårdknude igen. Susanne fik endnu et afslag på at få sagen behandlet af det danske retssystem, og til sidst skrev Skifteretten i Viborg, at man ville henlægge sagen.

Dét fik Susanne Berthelsens mand, Nils, til at klage til skifteretten.

Susanne var tæt på at give op, da hun og Nils pludselig fik en opringning fra en retsassessor (en jurist ved domstolene, red.) i Viborg, som ville høre, hvor mange penge, arvesagen drejede sig om? Det havde parrets advokat dog ikke kunnet få oplyst på grund af bankhemmeligheden.

Men da retten er en højere myndighed end de privat praktiserende advokater, kunne retsassessoren godt skaffe et cirkabeløb for stedfarens samlede indestående i kontantbeholdning og værdipapirer.

Der var tale om et pænt, men ikke svimlende stort beløb. Og derfor var det, ifølge retsassessoren, muligt at sætte en dansk bobestyrer på sagen og behandle den i Danmark. Endda uden at det krævede en underskrift fra Vida.

Herefter kørte sagen som smurt, og det samlede bo blev gjort op.

Selve bodelingen skulle dog stadig foregå efter ghanesiske retsprincipper. Og ifølge dem skulle den afdødes ægtefælle godtgøres med det, der blev kaldt en ”rimelig kompensation”.

Et uvildigt, ghanesisk advokatfirma blev sat til at regne på, hvad der i dette tilfælde kunne anses for en rimelig andel til Vida.

Deres konklusion var, at hun skulle tilkendes en fjerdedel af den samlede arv i kompensation. Derudover arvede hun hus, bil og indbo, som hun allerede havde overtaget, samt de beløb, der stod på diverse firmakonti.

Susanne fik de resterende tre fjerdedele af arven, som var Jørgens private opsparing.

Nu kunne jeg så endelig tage afsked med min stedfar

Susanne Berthelsen, socialpædagog og arving

Hermed var arven fordelt – til begge arvingers tilfredshed – lidt over tre år efter, at programmet blev vist på tv.

- Nu kunne jeg så endelig tage afsked med min stedfar og vide, at hans ønske til fordelingen af arven var blevet opfyldt, siger Susanne Berthelsen.

I løbet af den 15 år lange arvekonflikt har Susanne Berthelsen haft advokatomkostninger på omkring 110.000 kroner.

Hendes mand, Nils Berthelsen, har nu gjort det til sin mission at ruske op i politikerne, så arvinger efter udlandsdanskere ikke skal udsættes for samme opslidende forløb, som de har været igennem.

Tragisk dødsfald efter betændt arvesag

Det handler sagen om:

I januar 2021 bragte TV 2 historien om Helle Kristensen fra Als, som lagde sag an mod sine to brødre, da hun mente, at de bag hendes ryg havde tømt morens konto op til dennes død.

I alt var der hævet beløb på over 760.000 kroner, og derudover havde den yngste bror i forbindelse med en hushandel med moren fået eftergivet et gældsbrev til en værdi af 344.000 kroner.

Helle var meget oprevet over sine brødres adfærd

Knud Kristensen, ægtefælle til arving

Det var lillebroren, der som den eneste havde adgang til morens bankkonto, og det var ham, der overførte beløbene. Langt størstedelen til sig selv og en mindre andel til sin bror.

Sagen blev afsluttet i november 2020 med et forlig, hvor de to brødre indvilgede i at tilbagebetale i alt 180.000 kroner til Helle Kristensen, fordelt på 110.000 fra lillebroren og 70.000 fra storebroren.

Grunden til, at retssagen endte i et forlig mellem parterne i stedet for en klar dom til brødrene, var, ifølge dommeren, at ét års-fristen for at anmelde svindelen var overskredet. Helle Kristensen anede dog ikke, at der fandtes sådan en tidsfrist.

Brødrene skulle hver især indbetale 500 kroner om måneden på hendes konto i de næste 15 år.

Det er der sket siden programmet:

Men blot et halvt år efter dommen døde Helle Kristensen pludseligt i en alder af bare 50 år.

Ifølge hendes mand, Knud Kristensen, var Helle stærkt påvirket af sagen med brødrene.

- Helle var meget oprevet over sine brødres adfærd og ikke mindst over den yngste brors opførsel, da han skulle begynde at afbetale sin gæld til hende. Han trak tiden hver gang, så vi måtte have en advokat på igen, siger Knud Kristensen.

- Det var meget provokerende, tilføjer Knud Kristensen, der frygter, at striden var medvirkende til hans kones alt for tidlige død.

Den formelle dødsårsag var formentlig en blodprop i lungerne, som opstod bare en måneds tid efter, at Helle Kristensen fik en hjerneblødning i marts 2021.

Efter hendes død skulle arvesagen afsluttes øjeblikkeligt, og Helles to brødre blev pålagt at betale de skyldige beløb plus 3,5 procent i rente, hvilket svarede til i alt 193.000 kroner. Pengene skulle straks indbetales til hendes ægtefælle.

- Selvom det har været nogle svære år, er det i det mindste en lettelse, at sagen nu er afsluttet. Jeg har fordelt pengene mellem vores tre børn, så de kan få arven fra deres mor. For den tilkommer ikke mig, lyder det fra Knud Kristensen, som er førtidspensionist.

Ved Helles begravelse mødte de to brødre op i kirken, men derudover har der ikke været nogen form for kontakt mellem dem og resten af familien.

Nevø giftede sig med 81-årig onkel og arvede millioner - men søster forsøger at anke sagen

Det handler sagen om:

I 2014 blev 81-årige Poul Erik Nielsen fra Randers gift med sin 40 år yngre nevø, Brian Amdrup Nielsen.

Efter vielsen blev der oprettet en ægtepagt, hvori Poul Erik Nielsen eftergav sin nevø og ægtefælle lån for 5,65 millioner kroner. I et tillæg til onklens testamente blev nevøen desuden indskrevet som arving til yderligere 6 millioner kroner.

Udover præsten, som foretog vielsen, var det kun Brian Amdrup Nielsens far og mor – altså, Pouls bror og svigerinde – der kendte til ægteskabet mellem de to mænd. Pouls to søstre opdagede det først kort før Pouls død i 2016.

Søstrene er dog overbeviste om, at deres nu afdøde bror var dement og blev franarret hele sin livsformue. Derfor meldte de nevøen til politiet. Det fortalte den ene af søstrene Ragnhild Gregersen, da TV 2 i 2018 bragte historien i 'Når arven splitter os'.

Østjyllands Politi efterforskede sagen ad to omgange, men kunne ikke finde nok beviser mod Brian Amdrup Nielsen. Anklagemyndigheden droppede derfor tiltalen.

Efterfølgende søgte Ragnhild Gregersen om fri proces til at føre en civil retssag mod sin nevø. Det fik hun bevilget, og en årelang sag gik i gang.

Det er der sket siden programmet:

I april 2022 faldt dommen i den spektakulære arvesag.

Dommen fastslog, at ægteskabet var gyldigt, da dommeren ikke mente, der var grund til at tro, at Poul Erik Nielsen var dement på det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgået. Til trods for at blandt andre Pouls egen læge vidnede om det modsatte.

Brian Amdrup Nielsen fik dermed rettens ord for, at han var den retmæssige arving til onklens formue på sammenlagt 11,65 millioner kroner.

'Når arven splitter os' søger medvirkende

Står du i en svær arvestrid, som du gerne vil have løst?

Som medvirkende i programmet får du stillet professionel mediation og jurist til rådighed i forsøget på at opnå forsoning eller afslutning af din arvesag.

Send en uforpligtende mail og fortæl om din situation til: arv@nordiskfilmtv.com

Ragnhild Gregersen er dog stadig sikker på, at hendes bror ikke ønskede, at nevøen skulle arve alle hans penge.

Med hjælp fra sin niece Anette Dyrbye forsøger hun at få afgørelsen prøvet i landsretten. De mener, sagen er principiel.

Efter dommen søgte Ragnhild Gregersen derfor om fri proces til at føre sagen videre i landsretten, men har for nylig fået afslag fra Civilstyrelsen med den begrundelse, at man ikke mener, der er udsigt til, at hun vil vinde sagen i landsretten.

Dette afslag kærede søstrenes familier straks til Procesbevillingsnævnet. De forventer at få svar i løbet af august eller september.

Dement mor solgte lejlighed på dødslejet – nu er den solgt igen

Det handler sagen om:

I januar 2013 mistede Per Kofoed fra Herning sin mor, der døde på hospitalet efter få dages indlæggelse.

Ved bodelingen fortalte Per Kofoeds bror, at han havde købt morens lejlighed. Salget var sket, få timer inden hun blev erklæret døende, og dagen før hun gik bort. Lejligheden var købt til den offentlige vurdering, minus 15 procent.

På morens dødsdag var der desuden blevet overført en række større pengebeløb fra hendes konto til brorens to børn og søsterens ene barn. Der var ikke overført penge til Per Kofoeds børn.

Da broren fungerede som værge for deres demente mor, havde han adgang til hendes bankkonti og kunne foretage transaktionerne.

Allerede på dagen for bodelingen besluttede Per Kofoed, at han ville sagsøge både sin bror, søster, sin nevø og to niecer. Selvom det ville koste ham forholdet til familien.

Da Per Kofoed i januar 2019 fortalte sin historie i ’Når arven splitter os’ på TV 2, havde retssagen varet i over seks år og var endnu ikke afsluttet. Per Kofoed havde ellers fået medhold i alle instanser indtil da. Men broren valgte at anke sagen til landsretten.

Det er der sket siden programmet:

7 år, 4 måneder og 11 dage. Så lang tid endte arvesagen med at vare.

I marts 2019 – tre måneder før brødrene skulle i Vestre Landsret – droppede broren sin ankesag. Efterfølgende blev både lejlighed og pengegaver ført tilbage til det samlede bo, som blev fordelt ligeligt mellem de tre søskende.

Lejligheden blev solgt som et skuffesalg for 2,7 millioner kroner, hvilket var 1.085.000 kroner mere, end hvad broren havde købt den for.

Men selvom Per Kofoed endte med at gå ud af arvestriden som vinder, har den langvarige retssag haft store omkostninger for ham. Både økonomisk og mentalt.

Sagen har kostet ham over 650.000 kroner. Heraf får han kun refunderet godt halvdelen af sagsomkostningerne, på trods af at han vandt sagen. Og det er Per Kofoed meget utilfreds med.

Derfor har han nu gjort justitsministeren opmærksom på det urimelige i, at en forholdsvis simpel arvesag kan trække ud i så mange år, og at det er økonomien, der ofte afgør udfaldet.

Selvom Per Kofoed ikke har tvivlet på, at han gjorde det rigtige ved at føre sagen, føler han samtidig ingen glæde over at have vundet. Han synes, at hele sagen er ulykkelig, og det har taget ham lang tid at komme sig over den.

- Jeg har nu tilgivet min bror for det, han gjorde. Og jeg håber bare, at vi en dag vil komme på talefod igen, lyder det fra Per Kofoed.

Se de nye afsnit af 'Når arven splitter os' lige nu på TV 2 PLAY - eller torsdag klokken 20.00 på TV 2