Forurening med PFAS

Regeringen vil have national strategi for PFAS-forurening

Miljøminister Lea Wermelin vil ikke svare på, om der følger penge med til den nye strategi.

Indsatsen mod PFAS-forurening skal styrkes, og derfor vil regeringen nu have udarbejdet en national strategi.

Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S) til TV 2, efter hun og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har holdt møde med partiernes ordførere om PFAS.

- Det afgørende er, at danskerne kan have tryghed omkring, at vi håndterer den PFAS-forurening, der er i Danmark. Derfor har vi sat rigtig mange ting i gang, og nu skruer vi op for indsatsen, nu skal der laves en national strategi.

Miljøministeren uddyber, at den nationale handlingsplan skal rumme de initiativer, der allerede er igangsat, blandt andet med at kortlægge, hvor i landet der er forurening, men at den også skal rumme nye, langsigtede tiltag.

- Vi skal hele vejen rundt, og vi skal have vendt alle sten, siger hun.

Hvorfor er PFAS-stoffer farlige?

PFAS er en samlebetegnelse for en række flourholdige, svært nedbrydelige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS. 

Man optager stofferne i kroppen ved at indånde dem som støvpartikler eller gennem mad og drikke, mens gravide og ammende giver det direkte videre til foster/barn.

Stofferne er skadelige for immunforsvaret og kan blandt andet øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder. 

Lige nu frygter man, at 15.000 steder i Danmark er forurenet med PFAS. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner

Eksperter uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Udmeldingen fra Lea Wermelin kommer i kølvandet på TV 2s dækning af PFAS-forurening. Her har flere eksperter kritiseret de danske sundhedsmyndigheder for at nedtone alvoren ved de såkaldte evighedskemikalier.

I slutningen af juli kunne TV 2 eksempelvis fortælle, at eksperter er lodret uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at PFAS-udsatte kvinder trygt kan blive gravide og amme.

Eksperterne har også kritiseret myndighederne for ikke at have overblik over problemets omfang og har netop efterspurgt en national handlingsplan.

Hvorfor er det først nu, når historien ruller i medierne, at I meddeler, at I gerne vil have en national handlingsplan. Det er netop det, flere eksperter har udtrykt ønske om længe?

- Det er vigtigt at sige, at vi har handlet fra dag 1. Da Korsør-sagen kom, satte vi en række initiativer i gang, men vi er blevet klogere løbende og har tænkt over, hvordan vi får det længere perspektiv med. Det er det, den nationale handlingsplan skal gøre.

Korsør var det første sted, hvor der blev fundet høje koncentrationer af et PFAS-stof. Det skete i efteråret 2020.

Mangler overblik

Ifølge Lea Wermelin er det helt afgørende at få skabt et overblik over, hvor i landet der er forurening med PFAS.

Miljøministeren har tidligere meddelt, at hun vil indkalde de danske vandværker til en samtale om, hvordan de hurtigt kan få overblik over forureningen i drikkevandet.

Lige nu ved myndigheder og vandværker nemlig ikke, hvor mange danskere der hver dag er i risiko for at drikke vand med for høje PFAS-værdier.

Aktuelt mistænkes 15.000 steder for at være forurenet med de giftige flourstoffer PFAS.

Hvornår den nationale strategi er klar, kan Lea Wermelin ikke sige noget om.

Hun vil heller ikke sige klart ja eller nej til, om regeringen er klar til at sætte flere penge af til nye initiativer.

- Jeg vil ikke afvise det, men rækkefølgen må være, at vi først finder ud af, hvad vi skal handle på, og så må vi se, hvad de næste skridt bliver også i forhold til økonomien. Der skal naturligvis være finansiering.

Et langt og sejt træk, siger professor

En af de eksperter, der har været særlig kritisk overfor de danske myndigheders håndtering af PFAS-forurening, er Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.

Han har længe råbt på en national handlingsplan og glæder sig over, at den nu ser ud til at komme.

- Det er det helt rigtige at gøre. Vi skal tage problemet i opløbet og ikke bare blive ved med at vente, så bliver det kun værre, siger han til TV 2.

Philippe Grandjean er dog ikke i tvivl om, at der venter et "langt og sejt træk" med at få kortlagt, hvor i landet, der er PFAS-udslip, og efterfølgende få renset områderne, så vi undgår, at de giftige stoffer siver yderligere ned i grundvandet og i sidste ende i drikkevandet.