Coronavirus

Mens nogle lande vaccinerer børn ned til seks måneder har Danmark valgt en helt anden strategi

Eksperter er dybt uenige om stort set alt, når det gælder vaccination af børn. En 'dark horse' kan ændre det hele.

Lande verden over er ved at rulle vacciner ud til blandt andet børn og unge for at beskytte dem mod coronavirus.

Men det gælder ikke Danmark, der går den direkte modsatte vej.

For midt i en pandemi har de danske sundhedsmyndigheder besluttet, at børn og unge under 18 år ikke længere kan blive vaccineret mod coronavirus. Indtil videre indgår denne gruppe heller ikke i vaccineplanen for efteråret, som Sundhedsstyrelsens fremlagde i juni.

ECDC: Alle EU-lande anbefaler vaccination af børn

I blandt andet USA, Storbritannien, Canada anbefaler myndighederne vaccination, og i en opdatering fra 14. juni anbefaler alle EU-lande ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) vaccination af børn mellem 12- og 17 år.

Myndighederne i blandt andet USA og Canada anbefaler vaccination af børn helt ned til seks måneder.

Det sker på trods af, at smitten nu ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er stigende blandt børn.

Og det sker ifølge flere eksperter også i modstrid med de internationale anbefalinger, sådan som de danske sundhedsmyndigheder bliver kritiseret for i en heftig debat på Twitter.

Så hvorfor går Danmark den modsatte vej?

Danmark har en anden historie end andre lande

Ifølge Anton Pottegård, der er professor og farmaceut på Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsråd, spiller videnskabelige data ”selvfølgelig” en stor rolle.

Vaccinationsrådet rådgiver Sundhedsstyrelsen

Vaccinationsrådet rådgiver i relation til vaccination og understøtter Sundhedsstyrelsen i at træffe beslutninger på vaccinationsområdet, herunder børnevaccinationsprogrammet.

Du kan her se, hvem der er medlemmer af rådet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Men han påpeger videre, at de enkelte landes coronahistorie også spiller ind, når det gælder strategier for blandt andet vaccination. Også selv om landene kigger på de samme data.

Eksempelvis har de danske børn – i modsætning til situationen i USA – klaret sig rigtig godt gennem pandemien, uden at størstedelen blev alvorligt syge, fremhæver Anton Pottegård.

Der er ikke noget specielt ved danskere eller Danmark

Astrid Iversen, professor

Samtidig er tilslutningen til vaccination i Danmark høj, og mange børn blev smittet med Omikron under den store bølge i vinter.

Det betyder ifølge professoren, at mange i den danske befolkning har en god immunitet, herunder også krydsimmunitet fra både vaccination og smitte.

- Den grundlæggende forståelse af, at vi er i samme situation som andre lande, men gør noget helt andet, holder altså ikke. Vi har en anden situation, et andet udgangspunkt og en anden historik – udover at vi selvfølgelig kigger på de danske tal, siger han til TV 2.

Det lyder på dig som om Danmarks situation er helt unik i forhold til andre lande?

- Det er måske at stramme den, men det er da ikke langt fra, siger Anton Pottegård.

Du fremhæver, at en af grundene til, at vi i Danmark står et godt sted, er krydsimmunitet gennem vaccination og smitte. Men mange børn er ikke blevet vaccineret – der er for eksempel nu en hel årgang, som ikke kan få vaccinen. De har ikke krydsimmunitet og er derfor ikke lige så godt beskyttet som de voksne.

- Men de bliver jo ikke syge. Selv om der er et teoretisk argument for at krydsimmunitet er bedre, så ændrer det ikke på det faktum, at vi ikke har mange alvorligt syge børn.

Myndighederne har løbende ændret anbefalinger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vaccination af børn er løbende blevet ændret under coronapandemien til, at det nu ikke længere er muligt for børn og unge under 18 år at blive vaccineret. 

I november 2021 skulle børnene vaccineres for samfundets skyld – for at beskytte de ældre og mindske smittespredningen med den dengang nye og bekymrende variant Delta.

Men så kom den mere smitsomme og mindre sygdomsfremkaldende variant Omikron BA.2, og i en erkendelse af at vaccination af børnene ikke havde den store effekt, blev anbefalingen ændret til, at børnene skulle vaccineres for deres egen skyld, fordi der var risiko for at udvikle den sjældne MIS-C.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat med baggrund i særligt den beskyttende effekt mod MIS-C resten af vinteren vaccination til børn, lød det 11. februar.

På et pressemøde i juni da sundhedsmyndighedernes vaccinestrategi for efteråret og vinteren blev fremlagt, lød det omvendt, at børn ikke blev særligt syge og – set i bakspejlet – fik myndighederne ikke meget ud af udvidelsen af vaccinationsprogrammet til børn, når det kommer til epidemikontrol.

MIS-C blev ikke nævnt med et ord.

Direkte adspurgt, om det var en fejl at vaccinere børnene, lød det fra Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen: 

- Med hvad vi ved i dag: ja. Med hvad vi vidste dengang: nej, lød svaret.

Professorens argumenter er andre eksperter dog ikke enige i – som den heftige diskussion på Twitter er et eksempel på.

Det gælder blandt andet Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England, og Mike Bogetofte Barnkob, der er læge på klinisk immunologisk afdeling på Odense Universitetshospital og post.doc. på Syddansk Universitet/University of Oxford med fokus i immunologi.

Det er biologi - data gælder også Danmark og danskere

Ifølge Astrid Iversen styres coronavirussen og -pandemien af biologiske principper.

- Der er ikke noget specielt ved danskere eller Danmark, som gør, at coronainfektionen skulle være så anderledes hos danskere. Det er biologi. Derfor gælder de internationale data, vi har, også Danmark og danskerne, siger hun til TV 2.

Der er derimod ifølge professoren gode og solide data på, hvordan smitten bliver spredt, hvad risikoen ved infektion er, vaccinernes effektivitet og deres bivirkninger.

- Hvis man kan sikre, at børnene får et mildere sygdomsforløb og lavere risiko for at få senfølger ved at vaccinere dem med en sikker vaccine. Hvorfor så ikke gøre det, spørger hun.

Beskytter BA.2-smitte mod andre varianter?

Astrid Iversen forklarer, at videnskabelige data endnu ikke giver et endegyldigt svar på, om den immunitet, børn måtte have fået ved at have været smittet med Omikronvarianten BA.2, også giver immunitet overfor andre Omikron-varianter.

Samtidig gav BA.2-varianten ofte milde infektioner hos børn – og milde infektioner giver ikke et særlig godt immunrespons og dermed god immunitet.

Anton Pottegård medgiver, at der er gode data for den beskyttelse, som først vaccination og derefter smitte giver i forhold til andre varianter. Der er dog ifølge ham ikke gode studier for det modsatte – altså hvis børnene først har været smittet og så bliver vaccineret.

Ingen kan forudsige, hvilke varianter der er på vej

Også Mike Bogetofte Barnkob kalder det en fejl, at børn og unge under 18 år ikke længere kan blive vaccineret.

- Med de varianter, der kommer nu, kan vi se, at hvis en person er vaccineret og Omikron-smittet, så har man flere antistoffer, der kan angribe virus, end hvis man kun har været smittet, siger han.

Det skyldes, at immunsystemet bliver bedre uddannet og i stand til at genkende nye varianter. Og det betyder ifølge Mike Bogetofte Barnkob også, at smittespredningen bliver mindsket – hvilket store studier i anerkendte tidsskrifter ifølge ham løbende har vist.

Og netop også af disse grunde er det ifølge Astrid Iversen godt at have den basisbeskyttelse, som vaccinerne giver. Al data tyder ifølge professoren også på, at det ikke er en god ide at blive smittet igen og igen. Især fordi ingen endnu ved eller kan forudsige, hvilke coronavarianter der er på vej.

- Når man fratager dem muligheden for at blive vaccineret, så siger man også, at så må de blive smittet igen og igen. Er det sundt for børnene? Vi kan lige nu ikke forhindre, at de bliver smittet, men det mindste vi kan gøre for børnene er, at forsøge at give dem en basisbeskyttelse, før de møder de her varianter, siger Astrid Iversen.

Nye varianter er på vej

Ifølge Astrid Iversen ved ingen lige nu, hvilke Omikron-varianter, der vil blive dominerende i Danmark om en måned eller to. Der er flere kandidater, og det er forventningen, at vi kommer til at møde en eller to nye varianter, som vil sprede sig i løbet af efteråret og vinteren.

- Vi har lige nu ingen måde at forudsige, hvor sygdomsfremkaldende og dødelige, de vil være, og hvilke sygdomsmønstre de her varianter vil bringe med sig bare ud fra deres mutationer alene. Det afhænger af et sammenspil mellem mutationerne. Det ser man først, når data fra smittede personer begynder at komme.

Af den grund mener hun, at myndigheder skal være påpasselige med at træffe beslutninger baseret på den viden, der er om de forrige varianter.

- For så risikerer man at gå galt i byen. Som det var tilfældet med Delta-varianten. Man kunne ikke vide, om den næste også blev Delta. Det gjorde den ikke. Den blev til Omikron.

Reaktionen fra Anton Pottegård giver et fingerpeg om, hvorfor eksperterne er så uenige.

- At der ikke er et argument for at lade være er ikke et argument

Han fremhæver, at der er tale om et puslespil bestående af mange forskellige studier, fordi der ikke er ét studie, der indeholder svaret, når det blandt andet gælder vaccination af børn, immunitet og fremtidige varianter.

Det giver ifølge ham plads til fortolkning, hvilket også er en af årsagerne til diskussionen mellem eksperterne.

- Men vi kan jo for søren ikke give anbefalinger til store befolkningsgrupper på basis af, hvad vi potentielt tror, at der en dag måske kan ske. Sådan fungerer sundhedsvæsenet ikke, og sådan behandler vi ikke mennesker.

Flere eksperter fremhæver, at der ikke er data, der viser, at det ikke er en god ide at vaccinere børnene. Tværtimod er der data for det modsatte?

- Vi kan jo ikke hænge en anbefaling for vaccination af børn og unge op på, at der ikke er noget argument for at lade være. Der skal være et argument for at gøre det. Det er rigtigt, at der kan komme nye varianter, men så må man forholde sig til det på dét tidspunkt.

Men det er for sent at handle, når en ny variant først er her, siger Astrid Iversen:

- Vi har set, hvor hurtigt indlæggelsestallene kan stige. Hvis vi har lært noget af de sidste halvandet år med vacciner, så er det netop at forebyggelse er vigtig, uanset hvilken alder man har.

Kritikere efterspørger data

Selv om eksperterne er dybt uenige, så er det ifølge alle de eksperter, som TV 2 har talt med til denne artikel, overordnet positivt med en god diskussion.

Problemet er – fremhæver flere, herunder Astrid Iversen og Mike Bogetofte Barnkob – at datagrundlaget ser ud til at mangle. De efterlyser derfor indsigt i de data, som beslutningen er truffet på baggrund af.

- Man kan være enig eller uenig i den beslutning, der er taget, men for at have en god diskussion skal det ske på baggrund af data eller ideer om, hvordan det her udvikler sig. Og det kan jeg ikke se har været tilfældet, siger Mike Bogetofte Barnkob.

Eller som Astrid Iversen fremhæver: Sundhedsstyrelsen har valgt anbefalinger, der strider med, hvordan sundhedsfaglige eksperter og -myndigheder i andre lande har rådgivet deres regeringer. Og det strider mod de internationale anbefalinger.

- De har valgt en meget anderledes tilgang og uden at begrunde den fagligt.

Men heller ikke her er eksperterne enige - og både Anton Pottegård og Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin og også medlem af vaccinationsrådet, afviser, at Danmark går mod internationale anbefalinger.

Jens Lundgren: Planen er foreløbig

For mens Anton Pottegård medgiver, at anbefalingen også beror på rundbordssnak mellem eksperterne i vaccinationsrådet, så mener han ikke, at der er en grund til at skelne mellem fagpersoners viden på den ene side og data og studier på den anden.

- Fagpersoners viden beror jo netop på data – og informationer fra myndighedsnetværk og kontakter til andre forskere ude i verden.

Han bliver bakket op af Jens Lundgren.

Han kalder det ”notorisk forkert”, at der ikke er fremlagt dokumentation og henviser til et længere videnskabeligt dokument, der blev fremlagt i juni i forbindelse med udmeldingen om vaccineplanen.

Og derfor er debatten, som startede på Twitter, om vaccination til børn ifølge ham afsporet:

- Man kan kritisere dokumentet, men så har vi en debat, som vi kan tage udgangspunkt i, for så taler vi om det samme, siger Jens Lundgren.

Det er derfor, vaccineplanen er foreløbig

Jens Lundgren, professor

Jens Lundgren oplyser desuden, at det både i dokumenterne og på pressemødet, hvor strategien blev fremlagt, flere gange bliver og blev understreget, at der er tale om en foreløbig vurdering. Og at det også fremgår, at der vil blive taget endelig stilling i august på baggrund af en samlet viden og nye studier om vacciner.

- Sundhedsstyrelsen blev nødt til at lægge en plan frem inden sommerferien, så regionerne kunne begynde at gøre klar til efterårets vaccinationer, siger han.

Både Astrid Iversen og Mike Bogetofte Barnkob fremhæver, at børn kun er nævnt i en sætning i det fremlagte dokument.

TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken fra eksperterne. Du kan se styrelsens svar i faktaboksen.

Sundhedsstyrelsen undersøger om flere målgrupper skal tilbydes vaccine

TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken fra eksperterne.

I et langt mailsvar oplyser styrelsens vicedirektør, Helene Probst, at børn med særligt øget risiko fortsat kan få tilbudt en vaccine via deres læge.

I svaret lyder det blandt andet:

- Børn og unge, der er i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, har fortsat mulighed for at blive vaccineret mod covid-19 efter individuel vurdering af en læge. Denne mulighed har de også haft henover sommeren. I alt har ca. 516.000 børn og unge under 18 år modtaget 1. stik mod covid-19.

- I juni 2022 udgav Sundhedsstyrelsen som forberedelse til efterårets vaccinationsprogram notatet Foreløbigt planlægningsgrundlag for vaccinationsprogram mod covid-19 i efterår/vinter 2022/23. Vi er aktuelt i gang med at genbesøge dette planlægningsgrundlag, herunder i forholdt til hvilke målgrupper, der skal tilbydes vaccination, opstartstidspunktet for programmet samt hvilke vacciner, der vil blive anvendt i programmet, skriver Sundhedsstyrelsen i svaret.

Sundhedsstyrelsen skriver ikke præcis hvilke målgrupper, de undersøger.

Hvad så nu? Der er en 'dark horse'

Der er dog også en anden grund til, at vaccinationsplanen er foreløbig: De varianttilpassede vacciner også kaldt 2. generationsvaccinerne.

Ifølge Jens Lundgren viser flere studier offentliggjort i løbet af sommeren, at Omikron er en flugtvariant. Det har betydning for den immunitet, som vaccinerede får fra de vacciner, vi har nu: Altså 1. generationsvaccinerne.

Men der er 2. generationsvacciner på vej, og da de er tilpasset Omikron-varianten tyder alt på, at de både vil forhindre alvorlig sygdom, men også smitte.

- Det betyder, at man skal beslutte sig for, hvorfor man vaccinerer. For at beskytte mod smitte og derfor reducere smittetrykket i befolkningen? Eller for at beskytte mod alvorlig sygdom?

Så når det gælder blandt andet børnene, venter I på 2. generationsvaccinerne?

- Ja. Potentiel set. Vacciner, der også har en effekt i forhold til at dæmpe smittespredningen.

Vaccinerne beskytter stadig mod alvorlig sygdom

Jens Lundgren forklarer, at strategien for vaccination i 2021 var at beskytte mod smitte og reducere smittetrykket i befolkningen. Den strategi gav i 2021 mening i forhold til at vaccinere hele befolkningen med de varianter, der var på dét tidspunkt.

Men så kom Omikron, og den har ændret spillereglerne. 

Derfor er fokus i 2022 - med de vacciner, der er tilgængelige lige nu - at beskytte mod alvorlig sygdom, forklarer professoren. 1. generationsvaccinerne har fortsat en effekt, når det gælder alvorlig sygdom, selv om de ikke beskytter mod at blive smittet. Hvilket altså skyldes, at Omikron er en flugtvariant.

Af den grund er den foreløbige vaccineplan ifølge Jens Lundgren lagt an mod at vaccinere den ældre del af befolkningen med de vacciner, vi har nu, fordi de bliver beskyttet mod alvorlig sygdom. 

Omvendt er eksempelvis børn og unge i lavest risiko for alvorlig sygdom, og de ville på sigt kunne få de varianttilpassede vacciner for at forhindre smitte.

Udviklingen i forhold til de varianttilpassede vacciner går lige nu stærkt og er ifølge Jens Lundgren den helt store "dark horse."

Storbritannien har tirsdag godkendt en ny varianttilpasset vaccine mod den første Omikron-variant, og det er forventningen at vaccination vil starte i september. Også Pfizer er på vej med en tilpasset vaccine.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har oplyst, at en varianttilpasset vaccine kan blive godkendt allerede i september, og EMA vil ved et møde 1. september vurdere de nye vacciner.

Hvis der ved dette møde bliver givet en godkendelse, vil det ifølge Jens Lundgren være op til de enkelte lande, hvor hurtigt de vil indføre de nye vacciner. Tempoet afhænger af, om EU eller de enkelte EU-lande allerede har indgået en forkøbsret - og i så fald hvor hurtigt og i hvor store mængder, vaccinerne kan fordeles indenfor EU.

- Det vil potentielt ændre de foreløbige planer for udrulningen af vacciner i medlemslandene, herunder i Danmark, siger han.

Der er desuden i løbet af sommeren kommet data, der tyder på, at varigheden ved et boosterstik er længere, end det var tilfældet efter første og anden vaccination. Det gør sig måske også gældende i forhold til 2. generationsvaccinerne.

- Det er blandt andet af disse grunde, at vaccineplanen er foreløbig, siger Jens Lundgren.