Ingen på nul år vil få juridisk kønsskifte - derfor giver det alligevel mening ifølge ekspert
Et juridisk kønsskifte vil ifølge forslaget forudsætte, at barnet modtager alderssvarende juridisk rådgivning.
Personer helt ned til nul år skal kunne foretage juridisk kønsskifte. Det fremlagde regeringen mandag i en LGBT+-handlingsplan.
Cheflæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital Astrid Ditte Højgaard ser positivt på forslaget, fordi hun mener, at det vil få børn, der føler sig som det modsatte køn, til at føle sig meget bedre tilpas i dem selv.
- Det handler om velfærd for børn i deres sociale kontekster, siger hun.
Astrid Ditte Højgaard understreger, at det ikke handler om, at man vil begynde at give hormonbehandling til børn, men at det udelukkende handler om et nyt cpr-nummer.
- Hvis man kunne hjælpe de børn, der føler sig som et andet køn med at skifte juridisk køn og give dem lov til at starte i skole som den dreng eller pige, de ved, de er, så tror jeg, at vi kan gøre de få, det drejer sig om, meget gladere, siger Astrid Ditte Højgaard.
Vil fjerne nedre aldersgrænse
Helt konkret vil regeringen med LGBT+-planen have, at man skal se på muligheden for at fjerne den nedre aldersgrænse for at kunne få foretaget juridisk kønsskifte. Børn under 15 år skal dog have samtykke af deres forældre samt modtage alderssvarende rådgivning.
I dag skal man være 18 år for at skifte køn juridisk, hvilket betyder, at man får et nyt cpr-nummer.
Det kan for nogle være svært at forestille sig, hvordan børn ned til nul år kan tage en beslutning om at ville skifte køn. Men Astrid Ditte Højgaard har ingen bekymringer med at fjerne aldersgrænsen.
Hun har gennem mange år beskæftiget sig med at have samtaler med unge voksne, der ønsker at skifte køn. Herigennem har hun tilegnet sig viden om, hvornår transpersoner første gang tænkte, at personen følte sig som det modsatte køn.
- Vores køn bliver grundlagt i os, når vi er omkring tre til fire år. Her begynder vi at have en bevidsthed om, hvilket køn vi definerer os som. Så tidligt er det. Senere kommer vores seksuelle orientering, siger hun.
Hvor skal grænsen gå?
Ifølge Astrid Ditte Højgaard har det ikke stor betydning lige præcis, hvornår grænsen sættes. For hende handler det om noget andet end et nyt personnummer.
- Børn ved ikke en disse om cpr-numre. Det handler for dem om det at få lov til at blive set som det, de er, siger cheflægen.
Det er for hende vigtigst, at man hjælper de familier, hvor et barn ikke føler sig som det køn, barnet er født med. Og for nogle er det vigtigt, at det sker i en tidlig alder.
Astrid Ditte Højgaard uddyber med, at vores samfund er indrettet meget efter køn. Især i skolealderen bliver man delt meget op efter køn. Hvis hun skulle give et bud på en alder, hvor personer bør have lov til at skifte køn juridisk, skal det være før skolealderen.
- Det er lettere at starte i skole, når lærerne ser en, som det man er, siger cheflægen.
Dermed hjælper man ifølge Astrid Ditte Højgaard børnene bedre gennem livet.
Kommer ikke til at se spædbørn få kønsskifte
Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF, mener ikke, at spædbørn vil komme til at benytte sig af muligheden, hvis forslaget bliver gennemført. Men SF mener ligesom regeringen alligevel, at grænsen skal være lavere, end den er nu. Hun udtaler, at børn finder ud af deres kønsidentitet på meget forskellige tidspunkter.
- Nogle opdager det tidligt, nogle opdager det sent, men der er ikke nogen nulårige, der opdager det. Jeg tror, det tidligste vil være i førskolealderen, siger Astrid Carøe.
Det samme mener cheflægen:
- Vi kommer ikke til at se toårige, der søger om at skifte køn juridisk, siger Astrid Ditte Højgaard.
Børns Vilkår bakker op om børns ret til tidligt at foretage juridisk kønsskifte. De udtaler til Ritzau, at de synes, at grænsen på nul år er fin.
- Vi ved, at det kan have afgørende betydning for trivslen senere, hvis man som LBGT-person ikke bliver mødt på en ordentlig måde, siger seniorrådgiver i Børns Vilkår Ingrid Hartelius Dall til Ritzau.
Politisk uenighed
Ligestillingsordfører i Venstre, Maja Torp, deler ikke samme begejstring for, at grænsen fjernes.
- Vi mener, at der skal være en vis aldersmæssig biologisk og mental udvikling, før man kan tage så indgribende spørgsmål om ens kønsidentitet, så det er ikke et forslag, som vi kan bakke op om, siger hun.
Ligestillingsordfører i SF Astrid Carøe mener, at det er vigtigt, at aldersgrænsen er så lav.
- Grunden, til at vi ikke kan sætte en nedre aldersgrænse, er, fordi der er enorm stor forskel på, hvornår børn og unge opdager deres kønsidentitet. Og det er uanset, om man har den kønsidentitet, man er født med, eller om man er transkønnet, siger hun.
For to år siden ville regeringen også fjerne den nedre grænse. Dengang bad man Etisk Råd om en udtalelse, og her satte de en grænse ved 10-12 år, fordi det var her, at de mente, at børn var klar til at tage sådan en beslutning.